
Alle VM-kampe fra Sydafrika i HD
"VM i Tyskland for fire år siden var den første store internationale sportsbegivenhed, der blev produceret og sendt i HD-kvalitet, men dengang var det under en halv procent af de danske husstande, der faktisk kunne se det. I år forventer vi, at op mod en tredjedel af alle danske husstande har mulighed for at modtage HD-tv, og at vi alene i YouSee vil have op mod en halv million HD-husstande under turneringen," siger vicedirektør Ulf Lund, YouSee.
De 64 VM-kampe vises herhjemme på tre forskellige tv-kanaler. DR og TV 2 sender hhv. 11 og 33 kampe (begge sender finalen), mens CANAL9 sender 21 kampe.
DR råder allerede over en HD-kanal og sender sine kampe både på DR1 og DRHD. Hverken TV 2 eller CANAL9 sender normalt i HD, men under turneringen etablerer YouSee to midlertidige HD-kanaler, så kunder med abonnement på YouSee Plus har fri adgang til at se både TV 2s og CANAL9s kampe i HD-kvalitet.
"Sidste år blev der solgt over 700.000 fladskærme herhjemme, og de fleste var enten HD eller HD Ready. Der skal nok blive solgt en hel del flere i den kommende måneds tid, og udbredelsen af de nye skærme er den helt afgørende årsag til, at så mange i dag kan se tv i superkvalitet," siger Ulf Lund.
Fakta om VM i HD hos YouSee
-
For at kunne se VM-kampene i HD skal man have et tv af typen Full HD eller HD Ready med indbygget digital modtager (DVB-C) af typen MPEG4. Har apparatet ikke indbygget digital modtager, kræver det også, at man har en YouSee Boks.
-
Kampene i HD fra DR kan ses af alle kunder med Grundpakken. Det gælder også TV 2s kampe, men da kampene sendes på en særlig digital kanal kræves endvidere abonnement på YouSee Plus.
-
Kampene på CANAL9 kan ses af alle kunder med Mellem- eller Fuldpakken. HD-versionerne af kampene sendes ligesom TV 2-kampene på en særlig HD-kanal, som kræver abonnement på YouSee Plus.
-
YouSee Plus koster 89 kr. pr. måned. Med abonnementet følger adgang til op til 6 bonuskanaler i HD (afhængig af programpakke), som under VM i fodbold er udvidet med yderligere to HD-kanaler. Desuden indeholder abonnementet en YouSee Boks med indbygget harddiskoptager samt tjenester som StartForfra, TV-arkiv, Cinema og TV Guide. YouSee havde ved årets start ca. 150.000 kunder med abonnement på YouSee Plus.
-
De nyeste tal fra Brancheforeningen for Digitale Medier viser, at 53 pct. af alle danske husstande har et HD Ready tv. Men andelen af husstande, der faktisk er i stand til at modtage og se et HD-signal, skønnes at være noget lavere, omkring 30 pct.
Yderligere oplysninger
Pressechef Ib Konrad Jensen, tlf: 7020 3521
YouSee er Danmarks største udbyder af kabel-tv og næststørste udbyder af bredbånd. Selskabet har ca. 1,2 mio. kabel-tv-kunder svarende til ca. 45 pct. af samtlige husstande. YouSee distribuerer 150 forskellige tv-kanaler, som udbydes i en kombination af programpakker (grund-, mellem og fuldpakke) og individuelle tilkøb. YouSee udbyder bredbånd med downloadhastigheder fra 4 til 50 Mbit/s. Selskabet har godt 400.000 bredbåndskunder. YouSee er et helejet datterselskab af TDC A/S.
Information om YouSee2
Følg pressemeddelelser fra YouSee2
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee2
Hver anden husstand ser HD-tv7.6.2010 10:55:15 CEST | Pressemeddelelse
På mindre end et år er der sket en tredobling i antallet af husstande, der har adgang til HD-tv.
VM for kvinder = gratis film2.6.2010 12:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Om en uges tid henfalder ca. halvdelen af den voksne befolkning i en månedlang kollektiv fodboldrus, når VM i herrefodbold begynder i Sydafrika. Den anden halvdel af befolkningen vil efter eget udsagn finde noget mere fornuftigt at tage sig til.
Børns tv-forbrug stiger kraftigt21.5.2010 10:30:09 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere år på et stabilt niveau er børns tv-forbrug igen begyndt at stige. Siden 2005 er de 3 til 12 åriges daglige tv-forbrug vokset ca. 40 pct., og det er næsten dobbelt så meget som stigningen i den samlede befolknings tv-forbrug, viser tal fra kabel-tv-selskabet YouSee.
YouSee lancerer kabel-tv på fiber18.5.2010 15:04:19 CEST | Pressemeddelelse
Landets største kabel-tv-selskab YouSee er nu parat til at tilbyde tv via fibernet i Nordsjælland. Flere tusinde husstande i området vil i den kommende tid modtage tilbud fra YouSee om at få leveret tv-signalerne via det fibernet, som tidligere var ejet af elselskabet DONG.
Mere valgfrihed på kabel-tv fra årsskiftet22.4.2010 14:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Flere end en million husstande med kabel-tv kan fra årsskiftet se frem til større valgfrihed ved køb af kabel-tv.