Ny statistiksamling: Natur og dyr er pressede i landbrugslandet

Det er langt fra uden konsekvenser, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, og sammen med Bangladesh det mest intensivt dyrkede land i verden.

Og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd, viser ”Sådan Ligger Landet – tal om landbruget 2017”, en ny statistiksamling fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

For fugle som sanglærker og viber er bestanden faldet med henholdsvis 65 og 76 procent fra 1976 til 2016, og 11 arter af dagsommerfugle er forsvundet fra den danske natur de sidste 50 år. Over halvdelen af de danske sommerfuglearter optræder på den såkaldte rødliste over truede arter. Det er særligt sprøjtegifte og næringsstoffer fra industrilandbruget, der presser naturen.

Samtidig er Danmark det land i EU med den ringeste naturbeskyttelse. Blot 8,3 procent af landarealet er udpeget til Natura-2000 områder, hvilket er mindre end halvdelen af gennemsnittet for alle EU landene på 18,1 procent.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen håber, at publikationen vil sætte fokus på de udfordringer, der er for natur og dyrevelfærd i landbrugslandet:

- Vi håber, at det også kan danne grobund for en politisk debat om, hvordan vi løser de her problemer, for der er ingen tvivl om, at det meget intensive industrilandbrug i Danmark er en af kerneudfordringerne for at få skabt bedre vilkår for naturen. Vi mener eksempelvis, at der skal følge grønne krav med den statsstøtte, som bliver givet til landbruget.

Stadig lang vej endnu for dyrevelfærden i landbruget

Det er ikke bare dyrene i naturen, der er pressede. Danmark er det land i verden med suverænt flest svin pr. indbygger, og der er fortsat et højt niveau af lovovertrædelser, når det gælder dyrevelfærd.

I 2016 fik hver tredje danske svinebesætning mindst én sanktion i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol, og 97 procent af de danske grise bliver fortsat halekuperet, selvom det er forbudt at gøre på rutinemæssigt plan. Samtidig dør gennemsnitligt 24.300 pattegrise hver eneste dag, og mere end hver sjette so ender sit liv som selvdød eller aflivet.

- Det er rigtig godt, at der i de senere år er kommet større fokus på dyrevelfærd, og at detailhandlen er begyndt at efterspørge mere dyrevelfærd. Men det konventionelle landbrug har stadig lang vej igen, når det kommer til at sætte dyrenes behov højere end behovet for at producere billigt og effektivt, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

I 2016 blev der produceret 122 mio. slagtekyllinger i Danmark, og den hurtige vækst går ud over evnen til at gå normalt. Under 1 procent af kyllingerne kan gå normalt og ubesværet.

En offentligt støttet industri

Ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi får landbruget i perioden 2012-2018 46,2 mia. kr. i direkte driftstilskud, det der kendes som EU-landbrugsstøtten. I samme periode får landmændene et samlet overskud på 47,9 mia. kr.  Det samlede resultat for de syv år er altså et lille overskud på 1,7 mia. kr., hvis regnskaberne renses for direkte EU-støtte. Derudover får landmændene støtte fra landdistriktspuljen for 9,6 mia. kr. over hele perioden fra 2014 til 2020 til projekter, der forbedrer landbruget.

- Dansk landbrug er essentielt en offentligt støttet industri. Det er primært de økologiske producenter, der har overskud. Forhåbentlig kan denne udvikling markere et vendepunkt for måden, vi tænker landbrug. I stedet for at uddele landbrugsstøtte efter hvor meget landmændene producerer, bør støtten uddeles efter hvor meget hensyn landbruget tager til miljø, klima og dyrevelfærd siger Britta Riis.

Andelen af samlet CO2-udledning stiger

”Sådan Ligger Landet – tal om landbruget 2017” viser også, at der er store problemer med landbrugets CO2-aftryk, der står for 21 procent af Danmarks samlede udledning.

Tilbage i 1995 stod landbruget for 15 procent af den samlede CO2-udledning, og sektorens andel af den samlede udledning er derfor stigende.

Dertil kommer de store mængder CO2-tung soja, som danske landmænd hvert år importerer fra særligt Sydamerika. Her lægger dansk landbrug beslag på et areal i udlandet, der svarer til Sjælland, Falster og Bornholm, eller 31 procent af det danske landbrugsareal.

FAKTA: ”Sådan Ligger Landet – tal om landbruget 2017”

•     57 % af Danmarks areal er opdyrket

•     Over halvdelen af de undersøgte arter i landbruget går fortsat tilbage

•     Otte af ti agerhøns, og seks af ti sanglærker er forsvundet siden midten af 70’erne

•     80 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr

•     24.300 pattegrise dør hver dag i de danske stalde

•     Halvdelen af slagtesøerne og næsten hvert tredje slagtesvin får mavesår

•     97 % af grisene får klippet halerne af, selv om rutinemæssig halekupering er forbudt

•     Fra 2007 til 2017 er over 6.000 personer konstateret smittet med svine-MRSA

•     Konventionelle svin får op til 19 gange så meget antibiotika som de økologiske grise

•     I 2016 blev der produceret næsten 32 millioner svin i Danmark, men færre og færre svin slagtes og forarbejdes i Danmark

•       Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 99 % af det samlede salg i 2016

•     Afgift virker: Sprøjtegiftenes belastning af natur og miljø er faldet. Til gengæld sprøjtes der oftere.

•     Ikke-økologiske kartofler sprøjtes i gennemsnit 13 gange om året

•     Andelen af ikke-økologiske danske grøntsager med rester af sprøjtegift er tredoblet på fem år

•     I 2015 blev der fundet sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring

•     Landbruget har stadig overskud af kvælstof, hvoraf størstedelen tabes til omgivelserne

•     Zink og sprøjtegift fra landbruget finder vej til vandløbene

•     Landbruget skylder 337,5 mia. kr. Det svarer til en gældsprocent på 58, når gæld sættes ift. Aktiver

•     Den danske eksport af økologiske produkter er mere end fordoblet på fem år

•     Danskerne har den største økologiske markedsandel i Europa og det næststørste økologiforbrug pr. indbygger

•     Over 2.300 økologiske spisesteder i Danmark