Tegn i blodet forbindes med høj dødelighed hos tarmkræftpatienter

I stedet for en besværlig afføringsprøve arbejder forskere på at screene for tarmkræft ved hjælp af en blodprøve, der afslører, om man har kræft, og hvor slemt det står til. Læge Simon Ladefoged Rasmussen har netop forsvaret sin ph.d. på Aalborg Universitet. Hans afhandling handler om, hvordan man i vores blod kan finde det DNA, der gør, at nogen udvikler kræft i tyk- og endetarmen.

Hvis patientens blod indeholder et højt antal af de undersøgte biomarkører, har patienten en dårlig prognose og en øget risiko for at sygdommen vender tilbage, viser ph.d.en. Havde man mere end ti markører i blodet, var kun knap 40 procent i live fem år efter diagnosen blev stillet. Af de patienter, der havde under fem markører i blodet, var tæt på 80 procent fortsat i live efter fem år.

To markører særligt farlige

Specielt to af de syv markører, som ifølge forskningsprojektet kan anvendes i en blodprøve, er forbundet med en dårlig prognose. Således er risikoen for at dø af sygdommen to til tre gange forhøjet indenfor fem år.

- Patienter med disse markører vil derfor kunne have gavn af en mere aggressiv behandling i form af kemoterapi. Der er ikke forsket meget i prognosen for de enkelte markører. Og ingen har hidtil identificeret disse to markører som værende et udtryk for overdødelighed hos tarmkræftpatienter, siger Simon Ladefoged Rasmussen.

Fra afføringsprøve til blodprøve

På baggrund af 193 patienter med tyk- eller endetarmskræft og 102 raske patienter udredt ved kikkertundersøgelse, har Simon Ladefoged Rasmussen nærmere undersøgt 30 biomarkører, som tidligere er påvist at have betydning for udvikling af denne kræfttype. Og særligt syv af de 30 markører - det såkalt hypermethylerede DNA - viser sig at kunne anvendes som screeningstest for kræft i ende-eller tyktarm.

- Vi har identificeret en DNA-profil, som er lige så sikker som afføringsprøven, når det kommer til at påvise tegn på kræft og til at frikende de raske. Dermed kan blodprøven principielt erstatte den nuværende screeningsundersøgelse, baseret på afføringsprøver. Og på baggrund af blodprøven kan lægen finde frem til de patienter, som bør få foretaget en kikkertundersøgelse af tyktarmen, siger Simon Ladefoged Rasmussen.

Hvornår kan en blodprøve så erstatte afføringstesten?

I dag får alle, der har passeret 50 år, tilsendt en kuvert med kit, de skal anvende til at indsende en prøve af deres afføring med posten. Formålet er at opspore tegn på kræft i ende- eller tyktarm – en sygdom, som årligt rammer 5000 danskere. Men en del – 35 procent – afstår fra at fumle med at tage prøver af egen afføring. Flere forskere arbejder bl.a. derfor på at erstatte afføringstesten med en blodprøve, der forventes at være mere tiltalende for dem, der i dag ikke deltager i screeningsprogrammet

- Vores fund er sammenlignelige med tidligere studier. Men vi bliver nødt til at afvente yderligere forskning for at være sikre på, at resultaterne er brugbare – at blodprøven evner at identificere kræftpatienterne, siger Simon Ladefoged Rasmussen.

FAKTA

• I Danmark diagnosticeres ca. 5.000 med kræft i ende- eller tyktarm hvert år
• Femårsoverlevelsen er ca. 50 procent, da denne type af kræft ofte diagnosticeres sent
• I 2014 blev der indført et screeningsprogram for alle i alderen 50-74 år
• Simon Ladefoged Rasmussens ph.d.-afhandling har titlen "Diagnostic and Prognostic Potential of Hypermethylated DNA in Colorectal Cancer - A plasma based biomarker study"
• Link til publicering af studiet: http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0180809