Tøj-eksport til Tyskland fordoblet på ti år

Danske modevirksomheder har succes syd for grænsen. Faktisk så stor succes at de tyske modebutikker og webshops sidste år købte dansk tøj for hele 9 mia. kr., hvilket er 14 % mere end i 2016. Det er det højeste niveau nogensinde i Tyskland, som er det klart største eksportmarked for dansk tøj.
”Dansk tøj stiger i popularitet år for år på det tyske marked. Det gælder, uanset om vi taler om dame-, herre- eller børnetøj, og på modemesserne i Berlin for et par uger siden var der rigtig mange danske modevirksomheder, der udstillede med stor succes,” siger Michael Hillmose, international chef i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil.
Generelt er eksporten vital for de danske tøjvirksomheder. Næsten 65 % af branchens samlede omsætning på 45 mia. kr. bliver skabt på eksportmarkederne. Derfor har de danske modevirksomheder løbende udviklet deres kompetencer, så de er klar til at omfavne de muligheder, der findes i udlandet. Her har Tyskland været et klart fokusmarked.
”Når vi ser isoleret på Tyskland, har de danske virksomheder på bare ti år formået at fordoble eksporten. Det vidner med al tydelighed om, at virksomhederne har set mulighederne og investeret i en udvikling af det tyske marked. Det har båret frugt,” siger Michael Hillmose.
Sammenholdt med den generelle vareeksport, har eksporten af tøj udviklet sig i en langt højere tempo. I perioden 2007-2016 steg eksporten af tøj 76 %, mens den generelle vareeksport steg 14 %, og i 2017 var eksporten af tøj fordoblet i forhold til ti år tidligere.
Selvom tøjeksporten til Tyskland har udviklet sig i et hastigt tempo, forventer Dansk Mode & Textil, at der fortsat vil være vækst i salget af dansk tøj til Tyskland.
”Der er fortsat store muligheder. Flere virksomheder sælger i dag kun til en afgrænset del af det tyske marked, men i takt med deres succes får de blod på tanden. Således forventer 62 % af vores medlemmer en stigende omsætning i Tyskland i løbet af det kommende halvår. Derfor kan vi meget vel komme til at se, at eksporten vil stige støt i de kommende år, og der går ikke længe, før den overstiger 10 mia. kr. ,” siger Michael Hillmose.
Dansk Mode & Textil har foretaget undersøgelsen op til Copenhagen Fashion Week, som finder sted 30. januar til 2. februar. København danner i disse dage ramme om en række modeshows, events og messer, hvor pressefolk og indkøbere fra ind- og udland er med til at sætte spot på dansk mode.
Og det er en optimistisk branche, der mødes. Dansk Mode & Textils undersøgelse viser således, at modebranchen aldrig har været større målt på omsætning. De danske virksomheder sælger årligt tøj for 45 mia. kr., hvoraf næsten 29 mia. kr. kommer fra eksport. Det bringer også eksporten op på det højeste niveau nogensinde.
Vedhæftet:
Udvikling for den danske beklædningsbranche 2013 - 2017 samt de ti største eksportmarkeder. (pdf)
Udviklingen i eksporten af tøj 2008-2017 (jpg)
Udviklingen i samlet vareeksport i forhold til eksport af tøj, 2007-2016 (jpg)
Nøgleord
Kontakter
Simon HansenPresse- og kommunikationschef
Tlf:40227222sh@dmogt.dkMichael HillmoseInternational chef
Ansvarlig for Dansk Mode & Textils analyser. Michael er ligeledes ekspert i internationale forhold i mode- og tekstilbranchen, herunder eksport.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Dansk Mode & Textil
Dansk Mode & Textil er brancheorganisationen for de danske mode-, tekstil- og livsstilsvirksomheder. Vores eksperter rådgiver dagligt mere end 800 virksomheder, og som branchens naturlige omdrejningspunkt varetager vi branchens interesser i relevante nationale og internationale forhold.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Mode & Textil
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Mode & Textil
Danmark har brug for en national handlingsplan for tekstiler7.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis den danske mode- og tekstilbranche skal være blandt de førende i den cirkulære omstilling og fastholde sit betragtelige samfundsbidrag, er der behov for et styrket politisk fokus og en tydelig, ambitiøs vision for tekstilområdet. Derfor lancerer brancheorganisationen Dansk Mode & Textil i dag sit politiske udspil til en national handlingsplan for tekstiler. Et udspil der indeholder en række initiativer, der involverer bl.a. forbrugerne, branchens virksomheder, forsknings- og uddannelsessektoren samt flere offentlige instanser.
Tilbageholdende forbrugere trækker dansk modesalg ned5.8.2024 08:29:13 CEST | Pressemeddelelse
Den danske modebranches salg faldt i 2023 seks procent, og tendensen er fortsat i starten af 2024, hvor omsætningen i årets første tre måneder faldt 10 procent. Det er særligt tilbageholdende forbrugere i både ind- og udland, der er årsag til tilbagegangen, lyder det fra brancheforeningen DM&T, som op til åbningen af Copenhagen Fashion Week har analyseret branchens økonomiske tilstand.
DM&T inviterer til EU-debat med tekstiler i fokus10.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske mode- og tekstilbranches står overfor massiv regulering fra EU, og dermed får det kommende Europa-Parlamentsvalg også stor betydning for branchen. Derfor inviterer brancheorganisationen DM&T fem kandidater og alle interesserede til EU-debat med fokus på tekstiler. Der sker mandag den 13. maj hos tekstilvirksomheden DILLING i Sunds.
Sportsbranchen bliver en del af brancheorganisationen DM&T8.5.2024 13:40:40 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end tre år strategisk samarbejde bliver brancheforeningen Sportsbranchen.dk nu indlemmet i DM&T, som i forvejen repræsenterer de danske mode-, tekstil- og livsstilsvirksomheder. Det sker for skabe én stærk platform, som kan varetage branchens interesser og hjælpe medlemmerne i en stadigt mere kompleks hverdag.
DM&T styrker den politiske indsats med ny chefkonsulent26.10.2023 12:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Brancheorganistionationen Dansk Mode & Textil (DM&T) styrker det politiske arbejde med tiltrædelsen af Cecilie Friis, som per 1. oktober er ansat som chefkonsulent på Public Affairs-området. Hun kommer fra en stilling hos konsulenthuset Rud Pedersen og har bl.a. også erfaring fra Christiansborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum