
Omtænk konfliktløsning og hent mange penge hjem til virksomheden

"Tvister og retsager er ofte et hårdt økonomisk slag for mange små og mellemstore virksomheder. Hvis de pludselig skal bruge 100.000 kr. på konflikter, måske endda et par gange om året, så går det udover vækstmulighederne og den daglige drift", udtaler Gitte Wichmann Mortensen fra Alliance Advokater. Hun opfordrer derfor virksomhedsejerne til at overveje at indføre mediation som en mulig konfliktløsningsmodel.
Dialog betaler sig
"Mediation, eller konfliktmægling, er en let måde at afkorte konflikten og derved hente rigtig mange penge hjem til virksomheden. Det sender samtidig det signal til samarbejdspartnere, at virksomheden hellere vil forhandle end slås. Når parterne får talt tingene igennem med sparring fra en advokat, er det ofte muligt at redde både relationen og samarbejdet, noget som hverken voldgift, forligsforhandling eller retssager lægger op til", udtaler Gitte Wichmann Mortensen.
Uvidenhed koster
Kun 29 % af virksomhederne indenfor byggeri, transport og IT/kommunikation har hørt om mediation. Men ifølge analyser fra Mediationsinstituttets nyligt udgivne Hvidbog, er mediation en økonomisk attraktiv vej:
En konflikt i små og mellemstore virksomheder koster gennemsnitligt mellem 80.000 kr. -105.000 kr., mens store virksomheders konflikter koster næsten halvanden million. Til sammenligning koster mediation kun omkring 50.000 kr.
Hurtigere konfliktløsning
Den store prisforskel skyldes blandt andet, at mediation afkorter længden af konflikten. Med mediation er konflikten typisk løst på 2-3 måneder. Forligsforhandlinger tager 3-5 måneder, men koster væsentligt mere end mediation. Retssager tager 12-16 måneder og voldgiftssager omkring 18 måneder.
Oplagt i kontrakter
Vil man sikre sig, at mediation bliver brugt ved konflikter, er det en god idé at skrive det ind i virksomhedens kontraktmateriale.
"Det er ofte lettest at gå med til dialog, hvis man aftaler det, før konflikten opstår. Det letteste for virksomheder er derfor at indføre en særlig klausul om mediation i kontrakten, der foreskriver mediation som første skridt til konfliktløsning. Hvis parterne ikke bliver enige, kan man gå videre til de mere omkostningsfulde traditionelle metoder", udtaler Gitte Wichmann Mortensen.
Læs mere om mediation på www.allianceadvokater.dk
Læs Mediationsinstituttets Hvidbog om mediation på www.mediationsinstituttet.dk
Gitte Wichmann Mortensen
tlf: 4879 4488
gwm@bodkergaarden.dk
Alliance Advokater er en ny forening og et fagligt netværk blandt advokatvirksomheder i Hovedstadsregionen. Foreningen stiller en bred vifte af juridiske kompetencer til rådighed for private, virksomheder og organisationer. Læs mere om foreningen på www.allianceadvokater.dk
Nøgleord
Billeder
Information om Alliance Advokater
Om os
Foreningen Alliance Advokater består af 11 medlemsvirksomheder fordelt over hele Hovedstadsregionen.
Medlemmerne har det til fælles, at de alle er mindre og mellemstore advokatvirksomheder, som er placeret i Hovedstadsregionen. Alle er 100% uafhængige af hinanden, og ingen er medlemmer af en kæde eller en koncern, men har fokus på deres lokalområde og skal ikke skabe forretning til hinanden. Det er det faglige netværk og sikkerheden for at have adgang til viden, som man måske ikke selv besidder, der er afgørende.
Det betyder at alle klienter får én advokat som personlig rådgiver. En advokat som bor i samme lokalområde eller region som klienten selv gør. Det giver enkel og hurtig adgang til din advokat.
Følg pressemeddelelser fra Alliance Advokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alliance Advokater
Ny boligaftale skal gribe ind overfor boligspekulanter12.3.2020 09:25:54 CET | Pressemeddelelse
Folketinget besluttede i januar 2020 at indgå en ny boligaftale, som har til formål at udelukke boligspekulanter fra det danske lejeboligmarked ved at lave et indgreb mod kortsigtede investeringer i private lejeboliger.
Få styr på hvem der skal arve1.10.2018 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en god idé at tage stilling hvem der skal arve dig. Det gøres nemt med et testamente, som sikrer, at arven tilfalder dem, du ønsker.
Er du klædt på til at købe sommerhus?22.5.2018 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårsvejret er over os og nu fristes mange sommerhuskøbere til en hurtig handel, men går det for stærkt kan det koste dyrt i sidste ende. Undgå faldgruberne.
Ny lov om ægtefællers økonomiske forhold8.3.2018 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Reglerne for deling af den fælles formue ved skilsmisse er nu samlet i én lov (ægtefælleloven) og giver bl.a. ægtefæller nye muligheder for at aftale særeje
Danske ejere af ejendomme i Italien overraskes af tinglysningsreglerne2.11.2017 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
I løbet af de seneste 15-20 år er køb af fast ejendom i udlandet, især i Italien og Frankrig, blevet mere almindelig. Pengeinstitutterne har fulgt med udviklingen og i dag tilbyder de fleste danske pengeinstitutter finansiering i form af pantelån.