
Markedsføring via e-mail bliver snart lettere

"De nuværende regler har gjort mange erhvervsdrivende usikre på, præcist hvad de må eller ikke må, når det gælder markedsføring via elektronisk post. Det nye lovforslag lemper reglerne på området og gør dem lettere at praktisere", udtaler Roberto Panada fra Alliance Advokater.
Virksomhederne kan udvide indholdet
Markedsføringsloven har i mange år begrænset indholdet af e-mail-markedsføring til virksomhedens 'egne tilsvarende produkter'. Anbefalingen fra markedsføringsudvalget bag revideringen af loven lyder imidlertid, at indholdet skal styres af de forventninger, virksomheden har skabt hos forbrugerne.
"I praksis betyder det, at virksomhederne kan udvide indholdet. Forbrugerne skal bare vide på forhånd, hvad det indebærer og godkende det. Køber man f.eks. sin nye mobiltelefon i det lokale supermarked, er markedsføringen ikke begrænset til elektronik. Alle supermarkedets produkter kan under nærmere betingelser indgå i markedsføringen", forklarer advokat Roberto Panada.
Virksomheder kan omgå samtykke
Normalt må en virksomhed ikke sende e-mail-markedsføring uden samtykke fra modtager. Det gælder både i forhold til forbrugere og andre virksomheder. Hvis det nye lovforslag vedtages, bliver det under nærmere betingelser fremover muligt at omgå det obligatoriske samtykke.
"Lovforslaget er skabt i den ånd, at det skal skabe de bedste forudsætninger for velfungerende markeder. Her har udvalget lagt vægt på, at formelt samtykke ikke bør hæmme de tilfælde, hvor det kan være praktisk for virksomheder at kunne kommunikere", forklarer advokat Roberto Panada og fortsætter:
"Det formelle krav om samtykke kan omgås, hvis afsender enten har modtager som kunde eller har fået modtagers e-mailadresse i forbindelse med tidligere erhvervsmæssig kontakt. Det kan f.eks. være, at de to parter har mødt hinanden til et møde. Her kan det måske skabe et værdifuldt samarbejde, hvis de efterfølgende udveksler markedsføringsmateriale. Det kræver dog, at markedsføringens indhold er relevant for modtagers arbejdsfunktion", påpeger advokat Roberto Panada.
Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2017
Vil du vide mere om, hvad det nye lovforslag kan betyde for din virksomhed, kontakt advokat Roberto Panada, Alliance Advokater på tlf. 39570000 eller mail: rpa@thadv.dk.
Læs mere om Alliance Advokaters arbejde på www.allianceadvokater.dk rkedsudvalgets rapport om den nye markedsføringslov her .
Alliance Advokater er en ny forening og et fagligt netværk blandt advokatvirksomheder i Hovedstadsregionen. Foreningen stiller en bred vifte af juridiske kompetencer til rådighed for private, virksomheder og organisationer. Læs mere om foreningen på www.allianceadvokater.dk
Nøgleord
Billeder
Information om Alliance Advokater
Om os
Foreningen Alliance Advokater består af 11 medlemsvirksomheder fordelt over hele Hovedstadsregionen.
Medlemmerne har det til fælles, at de alle er mindre og mellemstore advokatvirksomheder, som er placeret i Hovedstadsregionen. Alle er 100% uafhængige af hinanden, og ingen er medlemmer af en kæde eller en koncern, men har fokus på deres lokalområde og skal ikke skabe forretning til hinanden. Det er det faglige netværk og sikkerheden for at have adgang til viden, som man måske ikke selv besidder, der er afgørende.
Det betyder at alle klienter får én advokat som personlig rådgiver. En advokat som bor i samme lokalområde eller region som klienten selv gør. Det giver enkel og hurtig adgang til din advokat.
Følg pressemeddelelser fra Alliance Advokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alliance Advokater
Ny boligaftale skal gribe ind overfor boligspekulanter12.3.2020 09:25:54 CET | Pressemeddelelse
Folketinget besluttede i januar 2020 at indgå en ny boligaftale, som har til formål at udelukke boligspekulanter fra det danske lejeboligmarked ved at lave et indgreb mod kortsigtede investeringer i private lejeboliger.
Få styr på hvem der skal arve1.10.2018 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en god idé at tage stilling hvem der skal arve dig. Det gøres nemt med et testamente, som sikrer, at arven tilfalder dem, du ønsker.
Er du klædt på til at købe sommerhus?22.5.2018 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårsvejret er over os og nu fristes mange sommerhuskøbere til en hurtig handel, men går det for stærkt kan det koste dyrt i sidste ende. Undgå faldgruberne.
Ny lov om ægtefællers økonomiske forhold8.3.2018 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Reglerne for deling af den fælles formue ved skilsmisse er nu samlet i én lov (ægtefælleloven) og giver bl.a. ægtefæller nye muligheder for at aftale særeje
Danske ejere af ejendomme i Italien overraskes af tinglysningsreglerne2.11.2017 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
I løbet af de seneste 15-20 år er køb af fast ejendom i udlandet, især i Italien og Frankrig, blevet mere almindelig. Pengeinstitutterne har fulgt med udviklingen og i dag tilbyder de fleste danske pengeinstitutter finansiering i form af pantelån.