Marianne Kirkegaard vinder af Women´s Board Award 2018

Marianne Kirkegaard, der er CEO i CSM Bakery Solutions i Atlanta i USA, blev fredag eftermiddag den femte modtager af den prestigefyldte bestyrelsespris Women´s Board Award. Prisen blev overrakt ved et arrangement hos Lederne af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.
49-årige Marianne Kirkegaard blev ansat i CSM Bakery Solutions, som er en af verdens førende virksomheder inden for bageartikler, i 2011. I 2016 blev hun udnævnt til administrerende direktør for virksomheden, der har flere end 8.500 ansatte, og samme år blev hun optaget på Insight Success´ anerkendte liste over de 30 mest indflydelsesrige kvinder i amerikansk erhvervsliv.
Marianne Kirkegaard sidder i bestyrelsen for Dansk Supermarked og Aarhuskarlshamn (AAK). Hun har en MBA i ledelse fra CBS og er cand.merc. i økonomi fra Handelshøjskolen i Aarhus.
Marianne Kirkegaard siger, at hun både er stolt og beæret over at modtage Women´s Board Award 2018.
- Som kvindelig leder i en stadig mandsdomineret forretningsverden har jeg oplevet, at det i mange sammenhænge kræver en ekstra indsats at komme i betragtning til de mest spændende jobs i ledelses- og bestyrelsessammenhæng. Til gengæld har jeg også oplevet, at vi på grund af debatten om kvinder i ledelse får ekstra opmærksomhed og i mange sammenhænge fordele, når vi så får de pågældende jobs. Og dét forpligter, siger Marianne Kirkegaard.
Hun betoner betydningen af at have rollemodeller for potentielle kommende kvindelige ledere og slår fast, at hun som modtager af Women´s Board Award nu ser frem til at være én af rollemodellerne.
Thomas Thune Andersen, der er formand for den syv personer store jury bag Women´ Board Award, siger om Marianne Kirkegaard:
- Mariannes karriereforløb viser, at en bestyrelseskarriere kan styrkes af, at man også tør tilvælge et jobliv uden for Danmarks grænser. Det spring er der stadig ikke så mange kvinder, der tager. Så hun er ikke kun fagligt, men også med sit personlige valg en stærk rollemodel, fastslår Thomas Thune Andersen.
Formålet med Women’s Board Award er at synliggøre danske kvinder, som har solid ledelseserfaring og dokumenterede faglige kompetencer, der giver potentiale til en post som bestyrelsesformand. Prisen er således et led i indsatsen for at øge diversiteten i de danske bestyrelser. 15 kvinder fra dansk erhvervsliv var med i opløbet om at blive modtager af prisen i år.
Ved prisoverrækkelsen fredag var der taler af blandt andre Jimmy Maymann, formand for UN Live Online, bestyrelsesformand Eivind Kolding, CASA Group og Danmarks Skibskredit, og CEO Marianne Dahl Steensen, Microsoft Danmark.
Omkring 200 indbudte gæster fra dansk erhvervsliv deltog i arrangementet.
Fakta om Women’s Board Award
Women’s Board Award blev første gang uddelt i Danmark i 2014. Vinderen modtager et stipendium til Insead.
Den norske organisation Styreinformasjon står bag prisen, som også uddeles i Finland, Norge og Sverige.
Partnere bag prisen i Danmark er AIG, Alumni, Deloitte og Lederne.
Tidligere modtagere af prisen:
- 2014: Eva Berneke, CEO, KMD
- 2015: Merete Eldrup, CEO, TV2
- 2016: Lene Skole, CEO, Lundbeckfonden.
- 2017: Pernille Erenbjerg, CEO, TDC A/S
Juryen består af:
- Thomas Thune Andersen (formand for juryen), Bestyrelsesformand Ørsted A/S m.fl.
- Lene Skole, CEO, Lundbeckfonden
- Sanna Suvanto-Harsaae, Bestyrelsesformand Altia, Footway, Sunset Boulevard m.fl.
- Vagn Sørensen, Bestyrelsesformand
- Jørgen Huno Rasmussen, Bestyrelsesformand
- Pernille Erenbjerg, CEO, TDC A/S
- Gunnar Eckbo, Bestyrelsesanalytiker, Styreinformasjon AS
Kontaktoplysninger:
Susanne Hoeck
Co-founder og Country Manager Women’s Board Award Denmark
E-mail: sushoeck@gmail.com
Tlf.: 2629 3510
Michael Monty
Pressechef, Lederne
E-mail: mmo@lederne.dk
Tlf.: 2428 2470
Billeder

Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Danske virksomheder tager ESG i egen hånd – trods bøvl med data og uklare krav3.6.2025 13:27:53 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtil største danske undersøgelse af ESG-indsatsen blandt danske ledere og virksomheder peger på, at virksomhederne, trods planlagte EU-lempelser, allerede har sat fart på ESG-arbejdet. Men samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er en række store udfordringer, når det gælder om at få sat arbejdet med bæredygtighed i system.
Seniorer får nyt job som aldrig før30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor færre får nyt job, skiller seniorerne sig ud, når de stadigt oftere får ny arbejdsplads.
Styrket partnerskab vil løfte danske virksomheders bæredygtighed7.5.2025 08:04:41 CEST | Pressemeddelelse
EY træder ind i partnerskabet bag det digitale værktøj ESG Profilen sammen med Lederne og Danske Bank. I en tid med en konstant strøm af nye kriser og forandringer er det afgørende, at danske virksomheder får de nødvendige redskaber, så indsatsen for ESG og bæredygtighed ikke drukner i administration og bureaukrati.
Fædres barsel tager fart: Vigtigt skridt mod mere ligestilling11.4.2025 10:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at mænd tager næsten 78 procent flere dages barselsorlov efter nye regler om øremærket barsel. Hos Lederne er der begejstring over udviklingen.
Politisk mod i ny reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 12:41:59 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, LA, Radikale, Konservative og DF præsenterede i dag en aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats. Den omfatter en tiltrængt afbureaukratisering og sikrer samtidig lediges ret til uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum