Unge går direkte i boliglånsfælden

Markedet for lejligheder til salg boomer. Unge boligkøbere ved, at det er nu, de kan gøre et godt køb. De kan tillade sig at være kræsne, men kræsenheden udebliver, når det kommer til finansieringen af boligen. De unge har svært ved at gennemskue de forskellige boliglån og risikerer at ende i unødig gæld, når de uden videre godtager et lån fra banken.
"I de seneste 10 år er der lanceret et utal af forskellige typer af boliglån. Konkurrencen blandt pengeinstitutterne betyder, at mange unge ser det som en næsten uoverkommelig opgave at undersøge, hvor det er mest fordelagtigt at optage et boliglån. Derfor siger de ukritisk ja tak til det tilbud, deres egen kunderådgiver tilbyder," siger Jan Schøtt-Petersen.
I en bolighandel er banken ofte mellemled, når der skal optages realkreditlån. Banken får provision i forhold til, hvor mange realkreditlån kunderådgiverne kan sælge.
Jan Schøtt-Petersen mener, at det er et stort problem, at mange boligkøbere ikke kan gennemskue deres boliglån. Han refererer til en undersøgelse, som analyseinstituttet Synovate har gennemført for Realkreditrådet i 2008, der viser, at hver femte - 21 pct. - der optager eller får omlagt realkreditlån, ikke kan gennemskue de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige realkreditlån.
Målingen viser, efter Danske BOLIGadvokaters opfattelse, at der er tale om kompliceret stof og måske en frygt for ikke at få bevilget lånet, hvis man stiller "dumme" spørgsmål. Jan Schøtt-Petersen opfordrer derfor de unge til at alliere sig med en uafhængig rådgiver. En uafhængig rådgiver, der kun skal leve af at rådgive sin klient bedst muligt på tværs af alle de muligheder, der findes og altså ikke skal leve af provisioner.
Danske BOLIGadvokater forbereder en landsdækkende kampagne, der retter sig direkte mod de fejl, unge og uerfarne boligkøbere oftest begår.
Formand for Danske BOLIGadvokater, advokat Jan Schøtt-Petersen. mobil: 3060 3311
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en Dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel og er forpligtet til at anvende foreningens koncepter for henholdsvis køber- og sælgerrådgivning. Certifikatet betyder også, at der stilles krav til medlemmerne om løbende efteruddannelse og kursusdeltagelse, og alle medlemmer er forpligtet til at modtage besøg af en auditor, som skal kontrollere, at medlemmerne lever op til deres forpligtelser. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 220 medlemmer fordelt over hele landet.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum