Norsk forbrugerråd henter inspiration i Danmark

Omkring 90 % af nordmændene ejer deres egen bolig. Behovet for en tryg bolighandel er derfor stort. Men set med danske øjne er norsk lovgivning om bolighandel ikke altid lige forbrugervenlig.
"I Danmark er der efterhånden blevet tradition for at sætte forbrugerbeskyttelse på dagsordenen. Det afspejles f.eks. i myndighedernes anbefaling af tilstandsrapporter, el-installationsrapporter og ejerskifteforsikringer ved bolighandel og ved de lovmæssige incitamenter, der bakker anbefalingerne op. I Norge er bolighandel derimod utvetydigt mæglers marked. Køberne mangler i høj grad den beskyttelse, som dansk lovgivning kombineret med uafhængig rådgivning kan give", udtaler Jan Schøtt-Petersen, der d.15. og 16. august repræsenterer Danske BOLIGadvokater som taler i Arendalsuka.
Ejerskifteforsikringer inspirerer
Et af de store emner, som Forbrukerrådet har ønsket input til fra Danske BOLIGadvokaters side, er ejerskifteforsikringer. I Norge bruger man ikke ejerskifteforsikringer i dansk forstand. I stedet tegner sælger en sælgeransvarsforsikring, der hjælper vedkommende til en række ansvarsfraskrivelser.
"Modellen med en sælgeransvarsforsikring er efterhånden næsten uddød her i landet og erstattet af løsningen med trekløveret ejerskifteforsikring, tilstandsrapport og el-installationsrapport. Forhandlet ordentligt giver det en fair løsning for både køber og sælger", udtaler Jan Schøtt-Petersen.
Loyalitetsproblemer
Et andet emne, der interesserer Forbrukerrådet, er rådgivernes loyalitetsforhold. Ifølge dansk lovgivning skal byggesagkyndige, der udarbejder tilstandsrapporter, være uafhængige og godkendt af myndighederne. Det betyder blandt andet, at ejendomsmæglerne ikke må hyre de byggesagkyndige til deres boligsager. Ved mislighold, fejl eller mangelfuld rådgivning, har den byggesagkyndige erstatningsansvar og kan i værste tilfælde miste sin autorisation. Forbrukerrådet arbejder for at få indført en lignende lovgivning i Norge.
Skulderklap til foreningen
At Forbrukerrådet inviterer netop Danske BOLIGadvokater, er Jan Schøtt-Petersen meget tilfreds med: "Det er et tegn på, at man bemærker og anerkender vores arbejde for uafhængig boligrådgivning udenfor landets grænser. Det åbner for et godt nordisk samarbejde, og det kan vi kun være tilfredse med", udtaler Jan Schøtt-Petersen.
Læs mere om uafhængig boligrådgivning på www.danskeboligadvokater.dk
Se det fulde program for Arendalsuka her
Formand for Danske BOLIGadvokater, advokat Jan Schøtt-Petersen. Mobil: 3060 3311
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 140 medlemmer fordelt over hele landet. Danske BOLIGadvokater kæmper for at du kan få 100% uafhængig rådgivning. Du kan læse mere på www.danskeboligadvokater.dk, og www.facebook.com/danskeboligadvokater og www.youtube.com/danskeboligadvokater.
Nøgleord
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum