Flere får nej til lån efter ekspropriation

I aftes kunne man i DR's ugentlige program Penge se, hvordan en husejer er kommet i klemme, fordi huset uheldigvis bliver eksproprieret på et tidspunkt, hvor ejendomspriserne er i bund. Banken og realkreditinstituttet vil ikke give et lån til en ny bolig, fordi ekspropriationen har efterladt boligejeren med en stor gæld.

"Det kan ikke være rigtigt, at man må afstå sit hus og tilmed få en økonomisk øretæve, og man har ikke indflydelse på nogen af delene," siger formanden for Danske Boligadvokater, Jan Schøtt-Petersen.

En ekspropriation foretages af en ekspropriationskommission, som efter en besigtigelsesforretning beslutter, hvad der skal eksproprieres, og hvor stor erstatningen skal være. Erstatningens størrelse bliver fastsat ud fra de almindelige handelspriser på jord og fast ejendom i området på det tidspunkt, ekspropriationen finder sted.

"I ekspropriationssager betyder det, at mister man sit hus, så får man erstatning svarende til markedsværdien. Men problemet er, at de nuværende lave ejendomspriser giver fatale følger," fortsætter formanden.

Det går især ud over boligejere i udkantsområder, der har købt under højkonjunkturen. Her har prisfaldet været størst.

"Det rammer først og fremmest de boligejere, som er teknisk insolvente, det vil sige, at de har en større gæld i huset, end det kan sælges til," fortsætter Jan Schøtt-Petersen og opridser konsekvenserne:

"Før ekspropriationen delte de skæbner med utallige boligejere, som er ramt af krisen og som ligeledes er teknisk insolvente, men kan blive i deres huse. Men efter ekspropriationen må de opgive at købe et hus af samme standard som før, samtidig med at skulle afdrage på en gæld, der både er dyrere og skal afvikles hurtigere."

Staten bør kautionere

For at give de berørte boligejere mulighed for at købe en anden bolig foreslår Danske Boligadvokater, at staten og kommunerne kautionerer for et lån, der svarer til den gæld, som boligejeren har fået ved ekspropriationen.

"Det kender vi fra de gamle statsgaranterede studielån. Staten kautionerede over forbankerne. Hvis gælden ikke blev betalt, måtte staten træde til, overtage engagementet og selv etablere en afdragsordning med den færdiguddannede," siger Jan Schøtt-Petersen og uddyber:

"Det er klart, at den gæld, som der kautioneres for, må kunne henføres til selve ejendomserhvervelsen i sin tid. Det er lidt teknik, der skal til men absolut muligt at finde en løsning, hvor man med udgangspunkt i sædvanlig belåning på erhvervelsestidspunktet (ejerskiftebelåningen) finder den normalt nedbragte værdi (restgæld på normal ejerskiftebelåning) på ekspropriationstidspunktet. Hvis denne gæld overstiger ejendommens værdi i handelog vandel på dette tidspunkt, skulle dette forskelsbeløb så være det, som staten eller kommunen kautionerer for overfor banken og realkreditinstituttet."

Jan Schøtt-Petersen mener, at det er op til politikere og embedsmænd at finde ud af, hvor lang løbetiden og de øvrige vilkår skal være for et sådant restgældslån. Det afgørende er at give de berørte boligejere en chance for at komme videre oven på det hårde indgreb, som en fuld ekspropriation altid vil være.

Formand for Danske BOLIGadvokater, advokat Jan Schøtt-Petersen. mobil: 3060 3311

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsenterer sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighande. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 220 medlemmer fordelt over hele landet.