Sejr for grisene: Stop for kastration uden bedøvelse

Siden Dyrenes Beskyttelse i efteråret lancerede kampagnen ”Burgris – Nej tak!” har grisenes velfærd været til megen debat. Der er store problemer med dyrevelfærden i den danske svineproduktion, som samtidig er den suverænt største i verden set i forhold til indbyggertal. Der produceres over 30 mio. grise i Danmark hvert år, hvoraf hovedparten eksporteres levende eller som svinekød.

Kampagnen mødte massiv modstand fra erhvervet, men nu ser det ud til, at landbruget tager kritikken til sig. Landmændenes interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, har i den forgangne uge meldt ud, at alle hangrise ved udgangen af 2018 vil blive bedøvet forud for kastration. Det glæder direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis:

”Hver dag kastreres der 40.000 danske grise herhjemme, og selvom indgrebet er meget smertefuldt, sker det uden bedøvelse. Derfor er det rigtig positivt, at landbruget har lyttet til nogle af de problemer og løsningsforslag, vi bragte til bordet under vores burgrise-kampagne, så ingen grise bliver kastreret uden bedøvelse, når året er omme. Vi håber, de vil gå hele vejen og stoppe helt med at kastrere grisene inden udgangen af 2024,” siger Britta Riis.

Initiativet er på linje med forbuddet mod kastration uden bedøvelse, der træder i kraft i Tyskland i 2019, mens det i andre lande allerede er forbudt at kastrere uden bedøvelse, fx Norge, Sverige, Holland og Schweiz. I England kastrerer man ikke, ligesom hovedparten af grisene ikke er kastreret i Spanien og Portugal.

Et smertefuldt indgreb

I dag er det tilladt for danske svineproducenter at kastrere deres pattegrise uden bedøvelse. Kastration udføres typisk af landmanden eller hans medarbejdere ved hjælp af en skalpel eller tang. Indgrebet er meget smertefuldt. Hidtil har det kun været dyrlæger, som må bedøve grisene, hvilket afholdte producenter fra at bruge denne mulighed.

Men fra 1. januar 2018 har miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, åbnet op for, at landmanden selv kan lokalbedøve sine grise, hvis han forinden har været på et kursus, som er godkendt af Fødevarestyrelsen. På kurset bliver der undervist i, hvordan bedøvelsen lægges, så kastrationen kan foretages så skånsomt som muligt. Dyrenes Beskyttelse har været med til at udvikle metoden gennem arbejdet i Udviklingscenter for Husdyr på Friland. Det er denne mulighed, som erhvervet nu lover at gøre brug af. Udmeldingen fra ministeren kom en måned efter, at Dyrenes Beskyttelse lancerede burgrise-kampagnen.

”Vi havde gerne set, at ministeren dengang gjorde det til et lovkrav for alle at bruge bedøvelse ved kastration, så derfor glæder det os, at erhvervet nu selv indfører det for alle grise,” siger Britta Riis.

Britta Riis opfordrer dog til, at erhvervet ved samme lejlighed også tager ansvar for nogle af de andre kritiske dyrevelfærdsproblemer i dansk svineproduktion:

”Det kan fx undre mig, at Landbrug & Fødevarer ikke adresserer det alvorlige problem, at 30 mio. danske grise får klippet halen af hvert år, selv om det er ulovligt systematisk at halekupere. Det har det været i hele EU i over 20 år. Lige inden jul kom ministeren med en skarp kritik, og han har bebudet skærpet kontrol på området. Jeg havde gerne set erhvervet tage ansvar for dette alvorlige problem, hvor en løsning også haster,” siger Britta Riis.

[FAKTA] Hvorfor kastreres grisene?

Det kirurgiske indgreb sker for at undgå såkaldt ornelugt, som er en ubehagelig smag eller lugt ved kødet, når det opvarmes. Op imod 5 procent af hangrisene udvikler ornelugten.

Nogle lande har tilsyneladende slet ikke et problem med ornelugt og har traditionelt ikke kastreret grisene. Sådan er det i England, Irland og for hovedparten af produktionen også i Spanien og Portugal.

I Danmark er svinekød først og fremmest en eksportvare, og produktionen indrettes derefter. Landbruget frygter, at eksporten skades, hvis kastration ophører.