Danske BOLIGadvokater

Danske BOLIGadvokater tager endnu et skridt på vejen mod et gruppesøgsmål mod staten

Del

På Danske BOLIGadvokaters generalforsamling i Odense blev bestyrelsen bemyndiget til at gå videre i vurderingen af et gruppesøgsmål mod staten i sagen om den forfejlede implementering af digital tinglysning.

Foreningen valgte samtidig ny formand som blev advokat Jan Schøtt-Petersen fra Helsingør. Den tidligere formand advokat Henrik Høpner, forsætter som foreningens fagekspert og talsmand i forbindelse med den digitale tinglysning og gruppesøgsmålet. Den nye formand Jan Schøtt-Petersen er et kendt ansigt i Danske BOLIGadvokater og var med til at etablere Danske BOLIGadvokater i 2000, og sad i bestyrelsen i foreningens første 5 år. Mange husker ham fra radioprogrammerne ”Radioadvokaterne”, ”P4 Panelet” og ”Formiddag på 4ren” i Danmarks Radio. Her bidrog han med gode råd om bolighandel og familieret. Jan Schøtt-Petersen har et stærkt fokus på de udfordringer og problemer forbrugerne står overfor, når et boligskifte skal gennemføres, uanset om man står som lejer, sælger eller køber. Han har bl.a. været medforfatter til ”Radioadvokaternes bedste råd” og ”Din Boligguide”. I karrieren har Jan Schøtt-Petersen været involveret i alle facetter af et boligskifte. Bl.a. har han i en periode været mæglerfaglig chef i Nykredit med ansvar for den boligfaglige opdatering af medarbejderne i koncernen. Det er hans store engagement og viden om boligforhold, som nu bringer ham i førersædet som både formand og talsmand for Danske BOLIGadvokater. Jan Schøtt-Petersen blev cand.jur. i 1984. Og har igennem hele karrieren været et aktiv i det faglige arbejde, dels som mangeårigt medlem af Advokatrådet og dels som bestyrelsesmedlem i flere af branchens specialforeninger. I 1992 opnåede Jan Schøtt-Petersen møderet for Højesteret. Jan Schøtt-Petersen startede egen advokatpraksis tidligt i karrieren og deler i dag ejerskabet af Ret&Råd i Helsingør med sin hustru Henriette Andersen. CV Advokat Jan Schøtt-Petersen, 49 år Indehaver af Ret&Råd i Helsingør Medlem af Advokatrådet 1999-2005 Formand for Advokatrådets Miljø- og Ejendomsudvalg 1999-2003 Formand for Advokatrådets Privatretsudvalg 2003-2005 Bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater 2000-2005 Bestyrelsesmedlem i Danske FAMILIEadvokater 2004-2005 1996 Egen advokatpraksis i Helsingør 1994 Mæglerfaglig chef i Nykredit 1992 Møderet for Højesteret 1988 Ansat hos Koch-Nielsen og Grønborg 1987 Ansat advokat hos adv. Preben Bøghof 1987 Bestalling som advokat 1984 Cand. Jur. fra Københavns Universitet Kontaktdata Formand for Danske BOLIGadvokater Jan Schøtt-Petersen Mobiltelefon: 3060 3311 Kontortelefon: 4921 9700 Email: jsp@ret-raad.dk Foto om boligskifte og bolighandel kan frit downloades på: http://www.danskeboligadvokater.dk/Default.aspx?ID=936

Billeder

Information om Danske BOLIGadvokater

Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater
Vesterbrogade 32
1620 København V

7020 9790https://www.danskeboligadvokater.dk/

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.

Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.

Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.

Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet. 

Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye