Boligkøbernes frontkæmper takker af efter 10 år

Advokat Henrik Høpner, formand for Danske Boligadvokater, fratræder efter knap 10 år som formand for at koncentrere sig om sit advokatarbejde og partnerskab i Advodan Lyngby, tidligere Rabenhorst & Thorlacius.
Han var med til at etablere Danske Boligadvokater, som blev stiftet i år 2000 og i dag har omkring 220 medlemmer. Henrik Høpner er forbrugernes mand med speciale i fast ejendom og lejeret. Hjemmevant i medierne, hvor han i klar tale formulerer Danske Boligadvokaters budskaber. Han er kendt som en folkelig juridisk ekspert i tv-programmerne Klamphuggerne, Basta og Kontant. Henrik Høpner blev cand.jur. i 1990. I studietiden arbejdede han i Jordbrugsdirektoratet og hos advokat Michael Jordan, hvor han efter sin eksamen fortsatte som advokatfuldmægtig og senere som advokat. I 1993 opnåede Henrik Høpner møderet for landsret og for højesteret i 1998. Henrik Høpner er medlem af Advokatrådet, Tinglysningsudvalget samt følgegruppen for huseftersynsordningen. CV Advokat Henrik Høpner, 48 år Partner i Advodan Lyngby, tidligere Rabenhorst & Thorlacius Medlem af Advokatrådet siden 2007 Fomand for Danske Boligadvokater siden stiftelsen i 2000 1998 Møderet for Højesteret 1994-1997 Advokat i Gangsted-Rasmussen 1990-1994 Advokat i Jordan & Løgstrup 1993 Bestalling som advokat 1990 Cand. Jur. Fra Københavns Universitet Medlem af følgegruppen for huseftersynsordningen Medlem af Tinglysningsudvalget
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum