Bankgaranti frem for rede penge
Hver tiende ejendomsmæglerbutik er lukket de seneste år. Og tal fra Danmarks Statistik viser, at 26 mæglere lukkede sidste år, mens 7 er gået konkurs alene i år. Det pressede marked og det lave antal handler har desværre fristet enkelte mæglere til at fifle med kundernes penge.
Kendismægleren Mette Lykke er en af de ejendomsmæglere, der er gået konkurs og hvor det efterfølgende har vist sig, at kunderne formentlig har været udsat for massiv svindel. Dansk Ejendomsmæglerforening har netop anmeldt sagen til politiet.
Anmeldelsen lyder på bl.a. underslæb for uretmæssigt at have tilegnet sig et meget stort beløb af forbrugernes penge i forbindelse med deponering fra boligkøbere. Der er på nuværende tidspunkt anmeldt krav for samlet lidt over 4 mio. kr. i mere end 200 sager. På den baggrund har DE vurderet, at sagen må overbringes til politiet til efterforskning.
"Denne sag er et tydeligt eksempel på, at forbrugernes rettigheder ikke dækkes godt nok af gældende praksis. Det ville være langt mere naturligt, at køber deponerer udbetalingen i banken på samme måde som det allerede sker med den øvrige del af købesummen ", udtaler Keld Nomanni, næstformand i Danske BOLIGadvokater.
Udbetalingen må højst udgøre 7% af købesummen, dog minimum 35.000 kr. og maksimum 200.000 kr. Med 59.000 bolighandler i 2011 blev der deponeret omkring 50 mia. kr. hos danske ejendomsmæglere.
Beløbet anvendes typisk til det salær og de omkostninger, som mægleren har indgået formidlingsaftale med sælger om. Når handlen er endelig overføres det beløb, der overstiger mægleren tilgodehavende til sælgers pengeinstitut.
"Det er en uskik at rode køber ind i sælger og ejendomsmæglerens mellemværender. Deponeringen tjener kun det formål at sikre mæglers tilgodehavende hos sælger. Det er kun rimeligt, at sælger selv står for at afregne direkte med sin ejendomsmægler. En praksisændring ville også være i sælgers interesse, idet mægler ville have et tydeligt økonomisk incitament til at afslutte boligsagen", udtaler Keld Nomanni.
Danske BOLIGadvokater opfordrer derfor til en ændring, så køber fremover deponerer både udbetaling og den aftalte købesum i sælgers bank. Så vil deponeringerne også være dækket af indskydergarantifonden. Sælger må herefter selv stå for at afregne og betale sin ejendomsmægler. Med denne praksis ville de 200 sager som DE nu har anmeldt til politiet ikke kunne opstå, og de bolighandlende ville også have sikkerhed for deres penge ved en konkurs hos mægleren.
Hos Danske BOLIGadvokater er man ikke i tvivl om, at praksis bør ændres til forbrugernes fordel.
Yderligere oplysninger:
Keld Nomanni, næstformand i Danske BOLIGadvokater tlf: 21436024
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 200 medlemmer fordelt over hele landet.
Nøgleord
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum