16 års kamp for at beskytte boligkøberne

Tina Bach er bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater. Til dagligt sidder hun i Viborg som advokat og partner i Leoni Advokater, og i mere end 25 år har hun hjulpet både privatpersoner og virksomheder med at undgå bolighandlens faldgruber. Hun er samtidig formand for Viborg Handel, en post hun har beklædt i snart 4 år.
At gøre en forskel...
Hvorfor valgte du at blive BOLIGadvokat?
"Jeg har altid interesseret mig for handel. Da jeg begyndte min karriere i 1992 fik jeg en stor berøringsflade med banker og ejendomsmæglere i lokalområdet. I begyndelsen var jeg generalist, men senere blev opgaverne mere rettet mod lejeret og bolighandel. Da Danske BOLIGadvokater blev stiftet, var det naturligt for mig at fortsætte specialiseringen i det regi", fortæller Tina Bach.
Hvad er det bedste ved arbejdet som BOLIGadvokat?
"Det er at vide, at jeg gør en reel forskel i folks liv. Mit job er at hjælpe folk godt i gang med livet som boligejer, blandt andet ved at vælge de rette ejerskifteforsikringer og ved at luge passager ud af købsaftalen, der ikke er til gavn for køber. Men mit job har også indimellem karakter af folkeoplysning i forhold til, hvad en BOLIGadvokat egentlig kan hjælpe med. Tit er folks indledende holdning: 'Advokaten gør nok ikke den store forskel'. Når de efterfølgende udbryder i lettelse; 'Godt vi gik til dig', så har jeg en fantastisk dag", fortæller hun med et smil på læben.
Det konkrete arbejde...
Kan du give et par eksempler på faldgruber, som du har forhindret?
"Jeg havde besøg af et ungt par, der ville købe hus på landet. Ejendomsrapporten i handlen afslørede, at der var miljøforhold, der ikke var i orden. Det betød i praksis, at der ikke var ordentligt vand til ejendommen og samtidig en olietank, der skulle fjernes. I en anden sag forsøgte mægleren i købsaftalen at få køber til at skrive under på, at hvis grunden viste sig at være forurenet, eller senere blev det, så var det udelukkende købers risiko. Den slags ansvarsfraskrivelser kan være fatale for købers økonomi, hvis de ikke bliver opdaget. Det gør mig ondt at se, når folk falder i den slags fælder, og jeg arbejder hårdt på at forhindre den slags", pointerer hun.
Er der forskel på at hjælpe førstegangskøbere og flergangskøbere?
"Arbejdsmæssigt er der ingen forskel. Men med førstegangskøbere er det vigtigt, at man forsøger at gøre processen overskuelig, så de ikke føler sig overbebyrdede med ny information. Med flergangskøbere handler det ofte mere om at informere om nye regler. Mange flergangskøbere er samtidig overraskede over den grundighed, vi som BOLIGadvokater lægger for dagen. Det er jo endnu et skulderklap, der giver smil i hverdagen", forklarer hun.
Inden mødet med mægler...
Hvad skal man som køber huske, inden man møder op hos ejendomsmægleren?
"Typisk gør mæglerne, hvad de kan for at overbevise køber om, at advokathjælp er unødvendig. I dag kan mæglerne jo selv udskrive skødet, og derfor støtter de ofte køber i den udbredte misforståelse, at skødet er det vigtigste papir i handlen. Faktum er imidlertid, at det er købsaftalen og bilagene, herunder servitutter, tilstandsrapport, el-rapport osv., der er de vigtigste dokumenter, for det er her, vilkårene for handlen defineres. Skødet er kun en kvittering for handlen. Mæglernes rolle hviler på en årelang tradition. I mange køberes bevidsthed er mægleren personen, der fuldt ud ordner bolighandlen. Her glemmer de, at mægleren ikke er uafhængig. Mægleren er sælgers repræsentant. Derfor vil købsaftalen ofte være spækket med ansvarsfraskrivelser og formuleringer til sælgers fordel. Som køber står man som udgangspunkt meget dårligt, hvis man ikke får uafhængig rådgivning. Det er dét, der er vores adelsmærke som BOLIGadvokater", fortæller Tina Bach.
Find din nærmeste BOLIGadvokat, eller læs mere om Danske BOLIGadvokaters arbejde, på www.danskeboligadvokater.dk
For yderligere information, kontakt:
Tina Bach
Mail: tb@leoniadvokater.dk
Tlf. 86 62 06 00
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 150 medlemmer fordelt over hele landet. Danske BOLIGadvokater kæmper for at du kan få 100% uafhængig rådgivning. Du kan læse mere på www.danskeboligadvokater.dk, og www.facebook.com/danskeboligadvokater og www.youtube.com/danskeboligadvokater.
Nøgleord
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum