Lolland Kommune

Følg byrådsmøder live på Facebook

Del
Når byrådet i Lolland Kommune holder årets første byrådsmøde 25. januar, kan du følge med direkte på kommunens Facebookside. Her bliver alle byrådsmøderne fremover livestreamet for at bringe det lokalpolitiske arbejde endnu tættere på kommunens borgere.

Byrådsmøderne er offentlige, og allerede i dag er der flere muligheder for at følge med i byrådsmøderne i Lolland Kommune. Møderne bliver sendt direkte på www.borgertv.dk og på kommunens YouTube-kanal, ligesom alle er velkomne til at møde op og lytte med fra tilhørerpladserne. For at gøre det endnu lettere at se med, livestreamer Lolland Kommune nu også møderne på Facebook, hvor mange i forvejen er. Det betyder, at man kan kigge med hjemme fra sofaen, når man alligevel tjekker Facebook, og at lokalpolitikken dermed kommer tættere på dem, det hele handler om.

”Jeg håber, at livestreamingen af byrådsmøderne på Facebook bliver taget godt imod, og at det kan give flere lyst til at følge med i det lokalpolitiske arbejde. Det vedrører jo alle i kommunen og ikke kun os politikere,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen.

Når byrådsmøderne bliver livestreamet på Facebook er der både mulighed for at se med og for at kommentere og debattere sagerne i opslagets kommentarspor.

FAKTA

  • Du kan følge byrådsmøderne live på kommunens Facebookside: www.facebook.dk/lollandkommune, på www.borgertv.dk  og på kommunens YouTube-kanal: www.youtube.com/channel/UCaagOrWbJN5E_ZFSUh5cD6Q.
  • Første livestreaming finder sted, når årets første byrådsmøde bliver afholdt 25. januar 2018, kl. 18.00 i den gamle byrådssal i Maribo.
  • Livestreamingen går i gang ca. 5 minutter inden mødets start, men lyden kommer først på, når selve mødet går i gang.
  • Alle er velkomne til at kommentere og debattere mødets sager i opslagets kommentarspor, så længe debatten bliver holdt i en ordentlig og respektfuld tone og i overensstemmelse med spillereglerne på Lolland Kommunes Facebookside. Da det er et politisk møde, vil Lolland Kommune ikke svare på eventuelle spørgsmål om sagerne m.m., der måtte komme i kommentarsporet undervejs. 
  • Læs mere om, hvor du kan følge byrådsmøderne på www.lolland.dk/byraadetlive

Nøgleord

Kontakter

Camilla Stokholm Andersen
Kommunikationskonsulent, Lolland Kommune
Tlf. 54 67 65 48/ 23 45 56 33
Mail: casn@lolland.dk

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Teatermagi ruller ind på Maribo Torv: Det Kongelige Teaters Postyrium gæster Lolland1.5.2025 09:31:38 CEST | Pressemeddelelse

Børn i Lolland Kommune kan glæde sig til en ganske særlig kulturoplevelse, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, kommer til Maribo Torv. I dagene 6.-10. maj får alle børn og deres voksne mulighed for at prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Postyrium løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, teatret kan. Det er gratis at være med.

Kjær & Lassen vinder hovedentreprisen på Havnebygningen i Nakskov10.4.2025 09:32:09 CEST | Pressemeddelelse

Efter en udbudsrunde med fire bydende virksomheder er entreprenørfirmaet Kjær & Lassen blevet valgt som hovedentreprenør på renoveringen af Havnebygningen i Nakskov. Der er givet en tilbudssum på 25,77 millioner kroner, og projektet realiseres som en del af Nakskov 2030-initiativet med støtte fra A.P. Møller Fonden, der har bidraget med godt 50 millioner kroner til renoveringen af Havnebygningen og Honnørkaj.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye