TelePrisTjek.dk

Mobilselskaber narrer kunder med billige telepriser.

Del
Prissammenligningstjenesten TelePrisTjek.dk advarer danske mobilkunder mod særligt billige mobilabonnementer.

Prissammenligningstjenesten TelePrisTjek.dk advarer danske mobilkunder mod særligt billige mobilabonnementer. Enkelte lavprisselskaber bruger nemlig ekstremt billige priser som lokkemiddel overfor nye kunder for derefter helt kynisk at sætte prisen kraftigt op, når de har fået tilpas mange kunder. TelePrisTjek.dk spår, at flere lavprisselskaber vil hæve priserne.

Mobilmarkedet bugner af gode tilbud med meget lave priser på mobiltelefoni. Men de lave priser holder ofte ikke i længden. I jagten på mobilkunder, så dumper nogle mobilselskaber priserne til langt under kostpris, og når der er kommet tilpas mange kunder, så sætter de prisen op, så selskaberne kan begynde at tjene penge.

Nicolas Fredriksen fra prissammenligningssiden TelePrisTjek.dk finder mobilselskabernes prispolitik yderst problematisk og spekulativ:

”Problemet er, at enkelte mobilselskaber bliver lanceret som ekstremt billige for dermed at komme godt ud i prissammenligningerne og dermed få mange kunder. Det ligner falsk markedsføring, der bringer mange mobilkunder i fedtefadet.”

Ifølge Nicolas Fredriksen, så er Happiis prisstigninger i oktober i år et godt eksempel på en spekulativ prispolitik, hvor Happii-kunder pludselig fik fem til otte gange så dyre taletidspriser og 60 procent dyrere SMS’er. Og Nicolas Fredriksen tror, at vi kommer til at se flere eksempler på kraftige prisstigninger på mobiltelefoni:

”Jeg frygter, at vi vil se endnu flere eksempler på markante prisstigninger hos de meget billige mobilselskaber. Derfor opfordrer TelePrisTjek.dk også de danske mobilkunder til at være skeptiske overfor særligt billige priser på mobiltelefoni. Og der er da heller ikke nogen tvivl om, at vi som prissammenligningsside må tage højde for dette problem. TelePrisTjek.dk vil derfor udbygge og forbedre beslutningsgrundlaget for mobilkunderne, så de fremover ikke havner i samme beklagelige situation som med Happii,” understreger Nicolas Fredriksen.

Bag om www.TelePrisTjek.dk
TelePrisTjek.dk blev lanceret i marts 2007, som den første og eneste danske webside hvor mobilkunder kunne beregne det mest fordelagtige mobilabonnement ud fra deres individuelle forbrugsmønster.

Kontakt
Nicolas Fredriksen | 61 77 36 00 | nicolas@TelePrisTjek.dk

Information om TelePrisTjek.dk

TelePrisTjek.dk
c/o Dantelco ApS, Dag Hammarsskjölds Alle'
2100 København Ø

61773600http://telepristjek.dk

Følg pressemeddelelser fra TelePrisTjek.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TelePrisTjek.dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye