
Gør som Horsens og Toptryk Grafisk: Tjen millioner på at sende et brev

Da Horsens Kommune i juni 2017 fik mulighed for selv at kradse gæld ind fra borgerne på grund af nedlukningen af Skats inddrivelsessystem EFI, besluttede kommunen at sende et brev til 419 borgere, der skyldte i alt 3,3 millioner kroner i ejendomsskat. Det gav på under to måneder to millioner kroner i kommunekassen. Frem til november 2017 er der kommet endnu en million kroner, fortæller kommunens regnskabschef Niels Ravn. Men også virksomheder kan høste store fordele ved at bruge noget så ”old school” som et brev, eventuelt kombineret med et nyhedsbrev per e-mail eller en telefonopringning. Toptryk Grafisk i Gråsten fik omsætningen i vejret med hele 25 procent – fra 40 til 51 millioner kroner i øget omsætning på ét år - ved at droppe al anden markedsføring til fordel for breve.
– Vi kunne se, at Google AdWords blev dyrere og dyrere og mindre og mindre effektivt, og da vi gerne ville skille os ud fra konkurrenterne og få mere ud af vore markedsføringskroner, besluttede vi at tage en pause fra køb af søgeord i et år og i stedet forsøge os med breve, forklarer direktør Lasse Frausig fra Toptryk Grafisk.
8,5 gange billigere
Og det virkede. Der blev sendt otte forskellige breve til cirka 1000 kunder og cirka 7000 navngivne kundeemner fra en adressedatabase. De indeholdt produkttilbud, invitationer til fagligt relevante konkurrencer og information om gode og gratis værktøjer. Hver tiende modtager reagerede på brevene, og cirka to procent af kundeemnerne blev konverteret til kunder. Med Direct Mail-rabat hos PostNorden kostede et brev syv kroner i porto, tryk og kuvertering. Kontaktprisen landede på 350 kroner for hver ny kunde mod cirka 3000 kroner ved brug af AdWords eller otte en halv gange billigere. På et år gik omsætningen op med 25 procent, fra godt 40 til 51 millioner kroner om året. Et andet firma – Anodyne – investerede 65.244 kroner i 11.514 kundebreve. Det gav et salg på 300.006 kroner til 489 kunder, en meromsætning på 4,5 kroner pr. investeret krone.
Online marketing er ikke alt
LaserTryk.dk hjælper mange kunder med at omlægge deres markedsføring til trykte materialer som breve eller postkort, når det giver mening. Herfra lyder der også en opfordring:
– Brug markedsføringskronerne på den måde, der virker bedst. At fyre penge af på digital markedsføring, når man kan se, det ikke virker, er som at fyre for gråspurvene. Hvorfor ikke udnytte, at folks postkasser er gabende tomme, og at et brev vækker stor opmærksomhed? En hilsen på et julekort, for eksempel, vækker faktisk mere overraskelse og glæde end før i tiden, fordi man så sjældent får noget i postkassen, siger Esben Mols Kabell, den ene af de to direktører hos LaserTryk.dk.
– Vi får da også flere og flere direct mails for især webshops. Når de først har kundeforholdet, men kunden ikke ønsker e-mail-nyhedsbreve, kan man få fat i de kunder ved at sende et brev. Det kan give en flot afkast. LaserTryk.dk opfordrer faktisk alle marketingchefer til at teste brevet som salgskanal. Vi har mange eksempler på at brevet giver bedre respons per marketingkrone end traditionel AdWords-annoncering. Mange af vores kunder vedlægger et specifikt tilbud i brevet til kunderne, og på den måde kan responsen nemt måles. Lige som ved AdWords er der intet minimum-kampagnebudget, men fra omkring 3000 styk og opefter får man de bedste porto-priser, slutter han.
Kontakter
Esben Mols Kabell
Indehaver og direktør, LaserTryk.dk
(+45) 28 11 51 10
esben@lasertryk.dk
Lasse Frausig
Direktør, Toptryk Grafisk
(+45) 30 46 26 66
lfr@toptryk.dk
Finn Arne Hansen
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 22
fha@epicent.dk
Billeder




Vedhæftede filer
Information om Lasertryk.dk
LaserTryk.dk er med 300 ansatte et af landets største trykkerier med afdelinger i Aarhus og Vallensbæk – og syv gange kåret til Gazelle af Børsen. Koncernen består desuden af bogtrykkeriet Scandinavian Book A/S samt selskaber i Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland. www.lasertryk.dk
Følg pressemeddelelser fra Lasertryk.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lasertryk.dk
Trykkeri kickstarter millionomsætning for børnebøger fra Løvens Hule5.8.2019 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En samlet investering på en million kroner fra DRs Løvens Hule gav nyt liv til virksomheden Min Bedste Bog, og et samarbejde med LaserTryk.dk mangedoblede millionomsætningen.
Ledelsesduo omsætter for 425 millioner men har først for nylig indført budgetter30.7.2019 07:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksætterparret bag Lasertryk.dk har på 20 år sat sig tungt på trykkeribranchen med millionoverskud på attende år i træk og en solid trecifret omsætning. Alligevel har de først for nylig indført budgetter.
LaserTryk.dk vinder enorm rammeaftale med staten21.6.2019 11:38:24 CEST | Pressemeddelelse
Trykkeriet LaserTryk.dk i har netop skrevet under på en toårig rammeaftale om at levere tryksager til staten. LaserTryk.dk bliver ét af tre trykkerier i aftalen, der har en samlet værdi på 200 millioner kroner.
Lygtepælene er kæmpearena: Antallet af valgplakater slår alle rekorder11.5.2019 12:41:51 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne har bestilt valgplakater og trykt valgmateriale som aldrig før, melder Danmarks største trykkeri. Ifølge forsker gør politikerne klar til at føre valgkamp mod deres egne partikolleger.
Rekordresultat og første udenlandske opkøb hos landets største trykkeri23.4.2019 08:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en omsætning på 430 millioner kroner og 34 procents stigning i driftsindtjeningen lyser det gennemrentable Lasertryk.dk op blandt Nordens trykkerier. De sidste tre måneder har man opkøbt seks konkurrenter.