PRM: Hver fjerde virksomhed vil hente medarbejdere i udlandet i 2018
Stadig flere danske virksomheder forventer at rette blikke uden for Danmarks grænser, når ledige stillinger skal besættes. Det viser en ny konjunkturundersøgelse fra Lederne baseret på svar fra 2.302 ledere på private virksomheder.
Ifølge undersøgelsen, som er foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, forventer 26 procent af de adspurgte ledere at rekruttere arbejdskraft fra udlandet i første halvår af 2018. I en tilsvarende undersøgelse foretaget for ét år siden var andelen med rekrutteringsblikket rettet mod udlandet på 21 procent. På fem år er andelen steget med otte procentpoint – fra 18 til 26 procent.
Undersøgelsen viser, at den primære årsag til at ville rekruttere fra udlandet er, at det ikke er muligt at finde den ønskede arbejdskraft i Danmark. Dén årsag peger 65 procent af de ledere, der vil rekruttere arbejdskraft uden for Danmark, på, mens knap halvdelen, 48 procent, vurderer, at den udenlandske arbejdskraft har nogle kvalifikationer og kompetencer, som ikke kan skaffes indenlands.
Formanden for Lederne Svend Askær mener, at tallene understreger udfordringen med stigende mangel på arbejdskraft i Danmark.
- Konjunkturundersøgelsen viser overordnet, at der er forventning om et rigtig godt første halvår af 2018 med stigende omsætning, produktion, eksport og beskæftigelse. Men der er en forudsætning for økonomisk vind i sejlene, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger, og især når det gælder faglærte og medarbejdere med videregående uddannelser har lederne store problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere i Danmark. Derfor er det naturligt, at stadig flere virksomheder retter blikket mod især Øst- og Vesteuropa for at finde nye medarbejdere, siger Svend Askær.
Tiltrække arbejdskraft fra lande uden for EU
Ledernes formand mener, at det er vigtigt, at det fra politisk side gøres nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU ved at sænke beløbet på den såkaldte beløbsordning.
- For nylig kom det frem, at antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, er raslet ned med 65 procent på blot 15 måneder, og især polakkerne bliver væk. Så meget desto vigtigere er det, at danske virksomheder også begynder at tænke i rekruttering fra lande uden for EU – og at disse bestræbelser bliver understøttet med politiske initiativer, siger Svend Askær.
Ifølge undersøgelsen forventer 59 procent af lederne med planer om at rekruttere i udlandet at finde nye medarbejdere i Østeuropa, 41 procent peger på Vesteuropa og 32 procent svarer Norden.
Konjunkturundersøgelsen i sin helhed offentliggøres i januar.
Kontaktoplysninger:
Svend Askær
Formand, Lederne
Tlf.: 3283 3283
E-mail: sa@lederne.dk
Michael Monty
Pressechef, Lederne
Tlf.: 2428 2470
E-mail: mmo@lederne.dk
Billeder
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Danske virksomheder tager ESG i egen hånd – trods bøvl med data og uklare krav3.6.2025 13:27:53 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtil største danske undersøgelse af ESG-indsatsen blandt danske ledere og virksomheder peger på, at virksomhederne, trods planlagte EU-lempelser, allerede har sat fart på ESG-arbejdet. Men samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er en række store udfordringer, når det gælder om at få sat arbejdet med bæredygtighed i system.
Seniorer får nyt job som aldrig før30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor færre får nyt job, skiller seniorerne sig ud, når de stadigt oftere får ny arbejdsplads.
Styrket partnerskab vil løfte danske virksomheders bæredygtighed7.5.2025 08:04:41 CEST | Pressemeddelelse
EY træder ind i partnerskabet bag det digitale værktøj ESG Profilen sammen med Lederne og Danske Bank. I en tid med en konstant strøm af nye kriser og forandringer er det afgørende, at danske virksomheder får de nødvendige redskaber, så indsatsen for ESG og bæredygtighed ikke drukner i administration og bureaukrati.
Fædres barsel tager fart: Vigtigt skridt mod mere ligestilling11.4.2025 10:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at mænd tager næsten 78 procent flere dages barselsorlov efter nye regler om øremærket barsel. Hos Lederne er der begejstring over udviklingen.
Politisk mod i ny reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 12:41:59 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, LA, Radikale, Konservative og DF præsenterede i dag en aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats. Den omfatter en tiltrængt afbureaukratisering og sikrer samtidig lediges ret til uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum