Grænse for kontaktløse Dankort betalinger uden PIN-kode hæves
Efter to et halvt år med kontaktløse betalinger har Nets, bankerne og detailhandlen nu valgt at hæve grænsen for, hvornår man skal indtaste PIN-koden, når man betaler kontaktløst med sit Dankort. Baggrunden er et ønske om at øge bekvemmeligheden yderligere ved kontaktløse betalinger.
”Kontaktløse betalinger sparer tid ved terminalen - også ved større køb, hvor man skal indtaste sin PIN-kode. Men ved at hæve beløbsgrænsen for køb uden PIN-kode til 350 kr. bliver det endnu hurtigere og nemmere at betale, så vi slipper for kø ved terminalen,” siger Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør hos De Samvirkende Købmænd.
Hurtigt og stadig sikkert
Antallet af kontaktløse betalinger med Dankort er vokset eksplosivt siden starten af 2016 – fra 1,5% til at næsten hver anden betaling nu er kontaktløs. Det er Nets’ forventning, at den positive udvikling fortsætter i det nye år, hvor de ældste betalingsterminaler skal udskiftes til nye, der understøtter kontaktløse betalinger, og flere danskere vil få et nyt Dankort med kontaktløs funktionalitet.
”Med den nye grænse slipper man for at skulle indtaste sin PIN-kode i otte ud af 10 betalingssituationer ved kassen. Og vores erfaringer bekræfter, at det ikke er på bekostning af sikkerheden – faktisk mindskes risikoen for at få afluret sin PIN-kode og efterfølgende stjålet sit kort, når man slipper for at indtaste sin PIN-kode ved mindre køb”, siger Jeppe Juul-Andersen, direktør i Nets med ansvar for Dankort.
Den nye beløbsgrænse på 350 kr. træder i kraft fra 1. februar 2018, hvorefter terminalerne gradvist vil blive opdateret til at understøtte dette. Dog vil man af sikkerhedsmæssige årsager fortsat lejlighedsvis blive bedt om at indtaste sin PIN-kode ved køb under beløbsgrænsen.
Fakta:
• 70% af alle Dankort er nu kontaktløse.
• Mere end 40 % af alle transaktioner i fysisk handel foregår kontaktløst.
• Ca. 60% af betalingerne i fysisk handel er under 200 kr. Ca. 85% af transaktioner er under 350 kr.
• Kontaktløst misbrug er meget lavt og udgør blot 0,00012% af den samlede omsætning på Dankort, hvilket er lavt i forhold hvor stor en andel kontaktløse betalinger med Dankort udgør.
• Flere ældre terminaler, som ikke længere lever op til de gældende sikkerhedskrav (PCI), skal udskiftes inden årsskiftet. Disse terminaler vil i vidt omfang blive udskiftet med nye, der understøtter kontaktløse betalinger.
Kontaktoplysninger
Søren Winge, pressechef hos Nets
T: +45 29 48 26 46
E: swing@nets.eu
Information om Nets Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Klimavenlig e-handel vokser op til Black Friday17.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af unge danskere mener, at klimaeffekten er vigtig ved nethandel – en markant stigning sammenlignet med sidste år. Webshops fokuserer på bæredygtige løsninger som et konkurrenceparameter, viser e-handelsrapport fra Nets.
Nets tager kritikken fra Finanstilsynet til sig23.10.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets Danmark tager kritikken fra Finanstilsynet i forbindelse med driftshændelsen den 19. juli 2025 meget alvorligt. Nets har allerede igangsat en række konkrete tiltag for at forbedre kommunikation og operationel tilgængelighed i tilfælde af en større driftshændelse
Sjælden komponentfejl årsag til lang nedetid24.7.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En sjælden komponentfejl forhindrede, at Nets lørdag aften kunne foretage et hurtigt skifte til sin redundante kortplatform. Tiltag som nu bliver implementeret, vil forhindre, at en lignende hændelse kan gentage sig, og en udvidet offline løsning vil gøre, at selv kortvarige udfald ikke bremser betalingsstrømmene.
Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejse pa sommerferie18.6.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets og Danske Bank advarer: Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejser på sommerferie.
Nets tilbyder forretninger at tage imod kontaktløse betalinger via iPhone27.5.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets introducerer Tap to Pay: En nem, sikker og fleksibel måde at modtage kontaktløse betalinger på – kun ved brug af en iPhone og Nets SoftPOS via MyPayments-appen – til forretningsdrivende i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
