
Global trend: Virksomheder dropper mellemledere og indfører flad struktur

Mellemlederen blev allerede for 25 år siden stemplet som en uddøende race på grund af ændrede virksomhedsstrukturer. Selvom bindeleddet mellem ledelsen og medarbejderne stadig lever i bedste velgående, er der tydelige tegn på, at de varslede organisationsændringer nu for alvor bryder igennem på verdensplan.
– Vi ser flere virksomheder eksperimentere med alternativer til den klassiske hierarkiske opbygning af organisationen. Vi har derfor oprettet, hvad vi kalder, en organisatorisk zoologisk have, hvor vi analyserer på de sjældne arter inden for organisationsdesign. På den måde kan vi blive klogere på, hvordan de fungerer, og hvad der skal til, for at den flade og chefløse struktur bliver en succes, fortæller Dorthe Døjbak Håkonsson, der er professor ved Center for Organisatorisk Arkitektur ved Aarhus Universitet.
Organisation til Z-generationen
De flade strukturer dukker op i vidt forskellige brancher. Tanken er, at medarbejderne får større ansvar og medbestemmelse i produktudviklingen, så alles viden og ideer bliver udnyttet bedst muligt.
– En stærk, intern drivkraft i arbejdet går tilsyneladende igen hos medarbejdere i disse virksomheder. De knokler, fordi de elsker arbejdet og ikke, fordi de får besked på det. Status og løn baseres ofte på den enkeltes meritter i stedet for på titel. Organisationen passer derfor godt til unge, der er vokset op med X-factor og karakterkonkurrence, og som ikke er bange for at stille sig op på en skammel og blive hørt, mener Dorthe Døjbak Håkonsson.
Frihed giver ansvar
Ingeniørvirksomheden BIIR er en dansk virksomhed, som er grundlagt ud fra tanken om at frigøre medarbejderne mest muligt. Virksomheden er organiseret med to formelle ledere – en i Danmark og en på kontoret i Ukraine, hvor 60 procent af de ansatte arbejder. For hvert projekt oprettes et nyt team, som medarbejderne melder sig på efter ønsker og ekspertise. Den alternative struktur har været en stor succes for BIIR. Virksomheden blev stiftet i 2008 og er siden vokset til 250 ansatte og løser opgaver for blandt andet Vestas, Grundfos og Dali.
– Vi har mange ingeniører, som er kommet hertil, fordi de er trætte af store systemer, uendelige diskussioner, manegementmøder og pis og papir. Det, de egentlig bare vil, er at lave det, de er gode til. Det lader vi dem gøre her i BIIR. På den måde har vi nogle glade medarbejdere, og kunden får altid de mest kompetente hoveder til netop deres opgave, fortæller Jonas Bojer, der har stiftet virksomheden.
Ingen af medarbejdernes løsninger bliver kontrolleret af ledelsen, og alligevel opnår BIIR den højest mulige score på kundernes review i en nylig ISO 9001 certificering. Færdiggøres et projekt før deadline, kan de involverede holde fri frem til den planlagte deadline med fuld løn – et lønniveau, der ligger på indeks 122 for ingeniører.
– Langt de fleste mennesker kan finde ud af at administrere et familieliv, ordne haven og planlægge privatøkonomien. Hvorfor er det så, at når de samme mennesker træder ind af døren på arbejdspladsen, skal de have en HR-chef til at bestemme, hvordan de skal opføre sig, en økonom til at sige, hvordan et budget skal se ud og en projektleder til at fortælle dem, hvordan arbejdet bedst gribes an, spørger Jonas Bojer.
Nøgleord
Kontakter
Martin DamsgaardPressemedarbejder
Tlf:61667289mda@epicent.dkBilleder



Links
Information om BIIR Lean Engineering
BIIR Lean Engineering er bygget op omkring højt specialiserede, selvstyrende ingeniørteam, der rummer ingeniører, projektledere og designere. Virksomheden har fjernet alle fordyrende administrative led, der ikke bidrager med værdi til kunderne. Siden BIIR blev etableret i Aarhus i 2008, har virksomheden leveret lean og opgavefokuserede ingeniørprodukter af høj kvalitet på yderst konkurrencedygtig vis www.biir.dk
Følg pressemeddelelser fra BIIR Lean Engineering
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BIIR Lean Engineering
Jordskælv skader mere end før antaget: Nye regler får konsekvenser for byggeriet21.9.2020 13:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Jordskælvs påvirkning på bygninger er større end først antaget, og reglerne til jordskælvssikring strammes. Herhjemme er risikoen for jordskælv størst i den nordøstlige del af Sjælland og Jylland. Ingeniørvirksomheden BIIR A/S etablerer afdeling, der rådgiver om jordskælvsikring af bygninger i hele verden.
Industriens rugbrødsarbejde giver vækst i ingeniørhuset BIIR18.8.2020 06:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniørvirksomheden BIIR har stor succes med at overtage de tunge dokumentationsopgaver i forbindelse med lancering af nye produkter. Fabrikanten Bucher Municipal har outsourcet al rugbrødsarbejdet til BIIR.
BIIR ansætter ledelsesprofil til nyoprettet softwareafdeling17.12.2019 07:41:00 CET | Pressemeddelelse
Ingeniørvirksomheden BIIR har ansat den rutinerede softwareingeniør, Henning Laursen, der med sin ledelseserfaring får en hovedrolle i at opbygge en ny division inden for softwareudvikling.
Dansk virksomhed bliver årets skatteyder i Europas mest korrupte land10.12.2019 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
Ingeniørvirksomheden BIIR vinder for fjerde år i træk prisen som årets skatteyder i Ukraines bundkorrupte Odessa-region. Den danske direktør insisterer på lov og ret overfor både mafia og korrupte politikere.
Jysk traditionsvirksomhed vækster efter outsourcing af udviklingsafdelingen5.2.2019 12:28:34 CET | Pressemeddelelse
Produktionsvirksomheden SCITEQ har outsourcet sin produktudvikling til ingeniørvirksomheden BIIR, og kan dermed trække på 250 specialister. Det har ført til flere nye produkter og øget konkurrenceevne.