Behov for julehjælp fordoblet

Et af de steder, der meget tydeligt kan mærke at behovet for hjælp er stigende, er Kirkens Korshær på Drejervej i København. Her beretter konstitueret leder, Hanne Okwera, om dobbelt op i ansøgningerne om julehjælp. Og ansøgerne er mere pressede end nogensinde.
- Jeg kan ikke huske, at vi tidligere har haft ansøgere, der var så berørte. Der er blevet grædt rigtig meget hos os den seneste tid. Mange af dem, vi hjælper fortæller om sammenbrud efter en eksmand i årevis har chikaneret dem, været voldelige og stalket dem. De er typisk mødre, der ikke kun slås med økonomien. De slås også med helbredet. De er pressede på alle fronter; økonomisk, fysisk, psykisk og socialt, siger hun.
I Aalborg, hvor antallet af ansøgninger om julehjælp er steget med 50%, fortæller korshærslederen en enslydende historie.
- Ansøgerne er økonomisk trængte, de er psykisk pressede og frustrerede. I de 350 ansøgninger vi har fået, ser vi en større desperation i år end vi tidligere har gjort, siger Jonas Jakobsen.
Generelt billede
De to historier er ikke enlige svaler, fortæller chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen.
- Det er desværre et generelt billede fra vores arbejdssteder – og også fra de øvrige organisationer her i landet, der uddeler julehjælp. Mor eller far har ganske enkelt ikke økonomien til at give børnene en helt basal jul, som vi kender den med lidt julemad, en lille gave og familiebesøg. Når man er så presset, som disse mennesker er, så er den mindste afvigelse fra normalen en udfordring. De har i forvejen svært ved at få enderne til at mødes, og julen er et stort pres oveni. Noget så simpelt som, at julen ligger sidst på måneden er en udfordring, siger hun og peger på, at gæld og de lave offentlige ydelser er nogle af de begrundelser, der går igen i de ansøgninger, Kirkens Korshær får.
- Så må man jo lægge til side over året, ville nogle måske mene. Det er simpelthen umuligt i den nødlidende økonomi, de her mennesker står med. Og hvis de endelig har formået at lægge lidt til side i løbet af året, så bliver de ædt op af andre basale behov som vinterjakker, nye støvler til lillebror eller reparation af et køleskab, forklarer hun.
Kirkens Korshær er til stede med socialt arbejde i 29 byer over hele landet. Kirkens Korshærs sociale arbejde kan både bestå i madpakker og vinterjakker, men også i netværk, støtte og udvikling. Det er ikke alle afdelinger, der har julehjælp. For de arbejdssteder, der har julehjælp, er nødhjælpen til december måned ofte indgangen til en længerevarende relation til familien.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Jeanette Ellen Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk
Jeanette Ellen BauerPressechef
Tlf:52881800j.bauer@kirkenskorshaer.dkBilleder

Links
Information om Kirkens Korshær
Om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
TV2-dokumentar sætter fokus på udenlandske hjemløse: Kirkens Korshær efterlyser politisk handling6.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentar viser, at udenlandske hjemløse lever i dyb fattigdom – Kirkens Korshær kræver politisk handling og humane løsninger.
Nyt stofindtagelsesrum i Nordvest: En vigtig sejr for liv og værdighed10.4.2025 08:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Erfaring fra andre byer skal nu gavne stofbrugere i Københavns Nordvestkvarter, hvor Kirkens Korshær åbner mobilt stofindtagelsesrum i tæt tilknytning til Herberget i Hillerødgade.
Frost, blæst og regn: Mennesker i hjemløshed kæmper for at holde varmen – de må ikke tabe11.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Når først vejret bliver ubarmhjertigt, koldt og vådt, er det endnu vigtigere at huske på, at vi har medborgere, som ikke har mulighed at lukke døren og tænde for varmen. Regnen, blæsten og frosten er deres hjem. Men sådan behøver det ikke være.
18 organisationer i opråb: Lovændring vil skabe mere hjemløshed9.12.2024 13:10:00 CET | Pressemeddelelse
Mens vi med den ene hånd bekæmper hjemløshed, planlægger Folketinget med den anden hånd at vedtage et lovforslag, som risikerer at skabe mere hjemløshed. Det er uacceptabelt – og stik mod de politiske løfter – mener 18 organisationer.
21 organisationer lancerer handleplan mod børnefattigdom25.11.2024 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn vokser op i fattigdom i dag. Det kan vi ikke være bekendt i et rigt samfund som det danske. Derfor lancerer 21 organisationer, der til dagligt arbejder med børn i fattigdom, et udspil, der skal bekæmpe børnefattigdom og afbøde børnenes afsavn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum