Registreringen af kræftpakker i Region Hovedstaden tilbage på sporet
Region Hovedstaden har det seneste år haft svært ved at dokumentere behandlingen af patienter med kræft, fordi det har haltet med registreringen i den nye elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen.
Nu viser nye tal fra 3.kvartal 2017, at den samlede målopfyldelse for kræftpakkeforløb i Region Hovedstaden ligger på 85 procent. Det er en stigning på 10 procentpoint siden 2. kvartal 2017, hvor målopfyldelsen lå på 75 %. På landsplan er målopfyldelsen 84 %.
”Meldingen fra hospitalerne har hele tiden været, at kræftpatienter prioriteres højt på samme måde som før Sundhedsplatformen, og at patienterne får deres behandling, men det er positivt, at hospitalerne nu også kan dokumentere det,” siger regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Personalet knokler
Hun ved, at forbedringerne i kræftpakkeforløbene er resultatet af benhårdt arbejde fra administration og kræftafdelinger, der har knoklet med at få tilpasset arbejdsgange og registreringspraksis i Sundhedsplatformen.
”Vi skal fortsætte fokus på registreringerne - både politisk og ledelsesmæssigt, siger Sophie Hæstorp Andersen (S).
Samtidig pointerer regionrådsformanden, at der er områder, hvor alle regioner er presset på kapacitet, og hvor hospitalerne på tværs af regionerne skal blive meget bedre til at sikre et tæt samarbejde, så patienterne hurtigst muligt sikres udredning og evt. behandling. Det gælder især, når det er en aggressiv kræftform (fx kræft i bugspytkirtlen), og når sygdommen er mindre udbredt og behandlingen derfor kun varetages få steder i landet.
Regionen har løbende tildelt hospitalerne midler til kapacitetsudvidelse på kræftområdet. Senest i august 2017 besluttede budgetforligskredsen at udmønte 50 mio. kr. i 2017 – heraf 35 mio. kr. med varig virkning i 2018 og frem – til kapacitetsudvidelser på bl.a. kræftområdet.
Fakta
- I 3.kvartal 2017 er der registreret 1.114 patientforløb, og data er dermed tættere på at være komplet. Til sammenligning havde regionen før Sundhedsplatformen ca. 12-1300 registrerede forløb pr. kvartal ved offentliggørelsestidspunktet.
- Der arbejdes ihærdigt på at få registreringen af de sidste forløb på plads, og det er forventningen, at der vil være endnu flere forløb korrekt registreret ved offentliggørelsen af næste kvartal.
- Tværregionalt samarbejde: I regi af Danske Regioner er der stort fokus på at sikre et mere formaliseret samarbejde mellem regionerne på de områder, hvor der er kapacitetsudfordringer. Det gælder særligt de højt specialiserede funktioner, som er placeret få steder i landet (fx kirurgisk behandling af kræft i bugspytkirtlen).
Region Hovedstaden oplever et stort behov for mere formaliseret samarbejde på området med bugspytkirtelkræft. Regionen har tilført området midler af flere omgange i 2017, og det er forventningen, at operationskapaciteten på Rigshospitalet udvides.
Målopfyldelsen på kræft i bugspytkirtlen (kirurgi) er i 3.kvartal 2017 opgjort til 63 % i Region Hovedstaden. I 2.kvartal 2017 var målopfyldelsen 46 %, så der er sket en positiv udvikling, men det er forventningen, at de tilførte midler vil betyde, at endnu flere patienter fremover kan behandles indenfor forløbstiderne i pakkeforløbet.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden indfører et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler7.5.2025 15:15:43 CEST | Pressemeddelelse
Et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger i Region Hovedstaden skal hjælpe til en mere ligelig fordeling af læger i hele Østdanmark.
(Rettet udgave) Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:47:22 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag studiet, der viser, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død er den ca. dobbelt så høj som mænds ved samme mængde rygning.
Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:08:41 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag fundet, som betyder, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død, er den ca. dobbelt så høj ved samme mængde rygning.
Analyse bakker op om planen om fødested for 3.500 fødsler på Bispebjerg Hospital6.5.2025 15:48:09 CEST | Pressemeddelelse
Trods faldende fødselstal flere steder i landet viser fødselsprognoserne, at der kommer flere unge familier, der ønsker at stifte familie i København. Region Hovedstaden kører videre med planen om at lave en kvinde-barn-afdeling på Bispebjerg Hospital.
Region Hovedstaden orienterer flere hundrede borgere om ulovlige opslag i journaler5.5.2025 15:15:05 CEST | Pressemeddelelse
Regionen har efter en dybdegående undersøgelse konstateret, at en studerende, som tidligere har været i praktik i regionen, ulovligt har kigget i ca. 400 borgeres patientjournaler. Borgerne bliver nu underrettet. Regionen har sat gang i en større indsats for at undersøge, hvad vi kan gøre for at beskytte patienters elektroniske journaler mod snageri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum