Det Kriminalpræventive Råd

Nu går tyven på arbejde: Skræm ham væk med julelys

27.11.2017 05:00:00 CET | Det Kriminalpræventive Råd | Pressemeddelelse

Del
I december går indbrudstyvene for alvor på arbejde. På landsplan bliver der i gennemsnit begået 56 pct. flere indbrud i julemåneden sammenlignet med årets øvrige måneder. Med lys og nabohjælp kan du skræmme tyven væk fra dit kvarter.

Det er mørkt, folk er taget på juleferie og husene fyldt med gaver. Der er næppe noget at sige til, at december er tyvenes foretrukne indbrudsmåned, og det afspejler sig i indbrudsanmeldelserne – 3.410 indbrud blev anmeldt i december 2016, hvilket svarer til 284 om dagen. Derfor er der også rigtig god grund til at sikre sig mod ubudne gæster op til jul.

Noget af det, der virker, er at alliere sig med sine naboer og tænde for lyset indenfor og udenfor, når huset står tomt. Især lys med sensor har ifølge et britisk studie en forebyggende effekt mod indbrud, fortæller Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationskonsulent i TrygFondens og Det Kriminalpræventive Råds Nabohjælp.

”Indbrudstyve har det bedst, når de kan gemme sig i mørket. Lyset øger deres risiko for at blive opdaget af en nabo, som i forvejen er opmærksom på, at beboerne er væk fra huset. Og er tyven først blevet set, så er sandsynligheden for at han kommer tilbage meget lille,” siger Sarah Risbøl Jacobsen.

Opmærksomme naboer er tyvens største frygt

Lys kan dog ikke stå alene. Det er mindst lige så vigtigt at alliere sig med sine naboer, når man drager på familiebesøg i julen.

”Få lavet en aftale med dine naboer om at se efter huset imens. Bed dem om at fylde din skraldespand, tømme postkassen, parkere deres bil i din indkørsel og gå en tur rundt om huset engang imellem for at se, om alt ser normalt ud. Vi kan se, at der virker; organiseret nabohjælp forhindrer hvert 5. indbrud”, siger hun.

Der er også en række ting, man selv kan gøre, inden man tager af sted. Fjern værdigenstande fra vinduerne, lad opvasken stå og sæt timer på lys inde og ude.

Læs mere på nabohjælp.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S

45 15 36 50http://www.dkr.dk

Om Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden
Nabohjælp handler om at forebygge indbrud og skabe tryghed og trivsel for borgerne. Når borgerne bliver mere opmærksomme i deres boligområder, øges opdagelsesmulighederne og derved risikoen for tyvene. Det får dem til at opgive deres forehavende, men giver også borgerne en følelse af kontrol over eget liv i og med, at de selv kan gøre noget for at forebygge kriminalitet. Derudover handler Nabohjælp fra DKR og TrygFonden om, at vi via Nabohjælp kan skabe en større social sammenhængskraft i vores boligområder, og dermed øge trivsel og den oplevede tryghed.

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Ny rapport: Ofre for digital svindel udsættes for massiv manipulation27.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Digital svindel fylder stadig meget, og særligt svindel mod ældre har været i fokus. En ny undersøgelse foretaget af Roskilde Universitet for Det Kriminalpræventive Råd dykker ned i ældres oplevelser med kontaktbedrageri, f.eks. telefonsvindel og SMS-svindel, hvor der er kontakt mellem svindler og offer. Undersøgelsen viser, at ældre ofre udsættes for massiv og langvarig manipulation af svindlerne, der udnytter tillid og tryghed. Det efterlader dybe følelsesmæssige reaktioner, og nogle ofre frygter at blive mødt med bebrejdelse fra omgivelserne. Rådet efterlyser en styrket indsats mod digital svindel, bl.a. øget fokus på støtte til ofre for svindel, så de har bedre muligheder for at komme sig.

Ny rapport: Bekymring for drugging i nattelivet fylder blandt unge4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

De fleste unge fra 15-35 år føler sig trygge i nattelivet, men en del unge, særligt kvinder, er bekymret for at blive udsat for drugging i nattelivet. En ny undersøgelse af Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet giver for første gang et dybdegående indblik i drugging. Fænomenet drugging kan se ud på forskellige måder, men særligt seksuel drugging – drugging med henblik på et seksuelt overgreb – og LOL-drugging – drugging for sjov eller som en prank – fylder blandt ofrene for drugging. Rådet efterlyser en styrket indsats mod drugging for at forebygge utryghed i nattelivet, bl.a. med tidlig viden om drugging i skolerne til unge.

Højsæson for indbrud: Vær opmærksom på naboernes huse, når du alligevel lufter hunden3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Vi har dem alle sammen i vores nabolag. De går derude hver dag. I regn og slud. I lys og mørke. Altid trofaste, klar til en hilsen og med snuden i sporet. Bringer naboer sammen og får skabt liv mellem husene ved at invitere deres ejere på gåtur hver eneste dag. En ny kampagne hylder landets mange hundeluftere, der netop gør en ekstra forskel ved at være synlige og opmærksomme i nabolaget – noget, der er særligt vigtigt her i den mørke tid. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Danmark er vært for stor EU-konference om digital svindel27.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Digital svindel fylder mere og mere på tværs af Europa. Som en del af Danmarks EU-formandskab, samler Det Kriminalpræventive Råd derfor i samarbejde med dansk politi eksperter, fagfolk og repræsentanter fra hele Europa til en stor konference om forebyggelse af digital svindel. EU-landene vil bl.a. præsentere deres bedste forebyggende indsatser, og Europas bedste kriminalpræventive projekt kåres.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye