Lene Tanggaard modtager højskolepris
Professor Lene Tanggaard Pedersen fra Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet har modtaget Højskolepædagogisk Pris på 25.000 kr. i forbindelse med højskolernes årlige lærerkonference på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Her lød det bl.a. i begrundelsen, at ”hun med sin opfattelse af kreativitet som det at skabe værdi i arbejdet med den modstand, som især den sociale ramme er udtryk for, i høj grad er med til at sætte ord på den æstetiske dannelse, som et højskoleophold bibringer eleverne.”
Det er anden gang, Højskolepædagogisk Pris uddeles, og Lene Tanggaard Pedersen er stolt over, at æren denne gang tilfalder hende.
- Jeg er både stolt og ydmyg over prisen, fordi højskolerne står mit hjerte meget nært. Jeg er taknemmelig for, at højskolerne ved flere lejligheder har givet mig en chance for at formulere mig om pædagogik og i særdeleshed højskolen. Højskolerne har i de senere år markeret sig stærkt i debatten om skole og uddannelse, og jeg er glad for med denne pris fortsat at kunne bidrage til denne debat og til den pædagogiske udvikling af skoler og uddannelser. Jeg glæder mig derfor til fortsat at følge og forhåbentligt inspirere højskolerne og mange andre, siger hun.
Fakta:
- Højskolepædagogisk Pris uddeles hvert år af Folkehøjskolernes Forening i Danmark og Højskolebladet
- Formålet med prisen er at udbrede kendskabet til højskolepædagogik som et særligt pædagogisk felt.
Kontakter
Professor Lene Tanggaard Pedersen på tlf.: 4078 1200 eller på e-mail: lenet@hum.aau.dk
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet30.4.2025 16:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Cheflæge og forskningsleder ved Sygehus Lillebælt, Karina Dahl Steffensen, ansættes som dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Hun leder i dag Center for Fælles Beslutningstagning og er også professor ved SDU. Hun tiltræder den 1. august 2025.
Flest kvinder får KOL – men behandlingen bygger på mænd28.4.2025 09:32:23 CEST | Pressemeddelelse
Flere kvinder end mænd bliver ramt af KOL, men alligevel bygger det meste af den viden, vi har om sygdommen, primært på mandlige patienter. Det vil forskere fra Aalborg Universitet nu ændre med et nyt forskningsprojekt, der dykker ned i kønsforskelle i sygdomsforløbet.
Læger skal kunne henvise til sociale fællesskaber24.4.2025 11:24:17 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt EU-forskningsprojekt undersøger, om sociale henvisninger fra praktiserende læger kan hjælpe sårbare grupper videre til sundhedsfremmende tilbud i lokalsamfundet.
Prøve- og karakterfrihed kan skabe gode betingelser for trivsel, motivation og faglig fordybelse, men ikke uden at noget sættes i stedet for11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af fri- og efterskoler der arbejder med prøve- og karakterfrihed viser, at langt hovedparten af eleverne er glade for at gå i skole, motiverede for skolearbejdet og oplever sig selv som fagligt stærke. Men det er langt fra uden udfordringer at fjerne prøver og karakterer. Det kræver nemlig en stærk feedback-kultur at give eleverne en fornemmelse af, hvor de står uden karakterer.
Flere børn skal på banen: Nyt træningskoncept sætter legen i centrum10.4.2025 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Børn skal lege, når de træner. Det giver trivsel og skaber sociale bånd. Aalborg Universitet har i samarbejde med LykkeLiga udviklet et træningskoncept, der gør legen til en del af håndboldtræningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum