Eurotrust

EuroTrust - regnskab 2007/08

Del
Foreløbige ikke reviderede resultater for regnskabsåret 2007/08

  Den europæiske vindenergiproducent EuroTrust, Kolding, offentliggør i dag selskabets foreløbige årsregnskab for regnskabsåret 2007/08 med afslutning 30. juni 2008.

  • Gruppen er i færd med at udvikle sin portefølje af kvalitetsprojekter i vindenergiområdet for at skabe solid værdi for aktionærerne. 50,2 MW bliver sat i drift i løbet af året. Ledelsen har en fornyet strategi og har besluttet en klar kurs for at kunne forøge den operationelle portefølje til totalt 400 MW inden udgangen af 2010.

  • Gruppen har nu alene fokus som vindenergiselskab med:
    • 129 MW i drift i Italien, Tyskland og Spanien. 57 MW er under opførelse i Tyskland og Polen.
    • En klar defineret vækststrategi med forventet 400 MW i drift ved udgangen af december 2010.
    • En solid udviklingsportefølje på 645 MW med sikrede jordrettigheder og positive indledende vindstudier.
    • En særdeles erfaren ledelse fokuseret på at udnytte mulighederne i en fragmenteret men stærkt voksende vindenergiindustri.

  • Frasalget af Gruppens ejendomsudviklingsdivision blev gennemført ved udgangen af juni 2008 til trods for yderst svære markedsbetingelser.

  • Salget af Gruppens aktiviteter i ferie/fritidsbranchen, Rømø Golf & Wellness Resort, er fortsat et vigtigt mål for ledelsen. Der er god køberinteresse og forhandlinger pågår.

  • Gruppen har annonceret, at den har et behov for yderligere kapitaltilførsel for at fortsætte med at implementere sin strategi, og Gruppen er langt i sine forberedelser for en kapitalrejsning på op til 100 mio. Euro. Uden denne kapitaltilførsel vil Gruppen være finansielt begrænset og være nødt til at gennemgå alle muligheder - inklusive salg af aktiver.

  • Bestyrelsen er blevet forstærket af udnævnelsen af Robert Skjødt som administrerende direktør (CEO) pr. 1. november 2007 og Brian Birkenhead som bestyrelsesformand pr. 1. juli 2008. Den tidligere bestyrelsesformand Bo Kristensen og den tidligere chief operating officer (COO) Peter Juul fratrådte begge pr 30. juni 2008. Dermed er bestyrelsens blevet omstruktureret som et resultat af Gruppens nye fokus som et rent vindenergiselskab.

  • Som en konsekvens af en potentiel interessekonflikt som følge af hans position som formand for bestyrelsen i selskabet Greentech vil Erik Damgaard fratræde som bestyrelsesmedlem ved næste ordinære generalforsamling.

 

Hele Pressemeddelelsen er vedhæftet som pdf.

Vedhæftede filer

Information om Eurotrust

Eurotrust
Kokholm
6000 Kolding

7696 6000
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye