
EuroTrust Fordobler Pipeline
7. august 2008
EuroTrust A/S
(“EuroTrust” eller “Selskabet”)
·Vindmølleprojektudviklingsportefølje fordoblet til 645 MW
·Kvalitetsforbedret pipeline efter porteføljegennemgang
·Yderligere reduktion af udestående ejendomsgarantier
·Forberedelse for efterårets kapitaltilførselsplaner
Agrowind udviklingsaftale
EuroTrust, den europæiske vindenergiproducent, har indgået en aftale med Agrowind A/S (“Agrowind”), en dansk vindmølleparkdeveloper, vedrørende udviklingen af vindmølleprojekter i Polen med en samlet kapacitet på 400 MW.
Aftalen er den første store udvikling, siden Selskabet frasolgte sin ejendomsudviklingsdivision i slutningen af juni i år for at fokusere udelukkende på sine vindenergiaktiviteter.
Agrowinds projekter er i forskellige udviklingsstadier, med forventet byggetilladelser til 100 MW i løbet af sommeren 2009 og til yderligere 50 MW i løbet af vinteren 2009/2010 og med forventet modtagelse af tilladelser til de resterende 250 MW efterfølgende. Agrowind vil være ansvarlig for alle aktiviteter før byggeri, herunder opnåelse af de nødvendige tilladelser og tilvejebringelse af nettilslutning. EuroTrust skal overtage ejerskabet af projekterne, når de er klar til opførelse, og vil derefter være ansvarlig for færdiggørelsen af projekterne. Ledelsen planlægger, at de første 100 MW vil være klar til idriftsættelse allerede i efteråret 2010.
Gennemgang af portefølje
Selskabet har p.t. en kapacitet på 129 MW i kommerciel drift i Tyskland, Italien og Spanien samt 57 MW under opførelse i Polen og Tyskland.
Efter netop at have afsluttet en gennemgang af sin udviklingsportefølje, har EuroTrust besluttet ikke at videreføre sin deltagelse i visse udviklingsprojekter i Grækenland, Polen, Bulgarien og Tyskland, da selskabet ikke havde tillid til, at projekterne ville kunne opnå selskabets tekniske eller finansielle krav.
Som følge heraf, og efter aftalen med Agrowind, har EuroTrust nu en projektkapacitet på 645 MW i Italien og Polen under udvikling.
Salg af ejendomsudviklingsaktiviteterne
I fortsættelse af pressemeddelelserne af 24. juni og 1. juli 2008 vedrørende salg af ejendomsudviklingsaktiviteterne har EuroTrust yderligere reduceret garantierne vedrørende den gæld, der er knyttet til de frasolgte ejendomsudviklingsaktiviteter. De resterende garantier er blevet reduceret med yderligere DKK 20 mio. (€2,7 mio.) til et samlet beløb på ca. DKK 123 mio. (€16,5 mio.). Dette er en betydelig reduktion i forhold til det oprindelige niveau på DKK 276 mio. (€37mio.). Bestyrelsen vil fortsætte bestræbelserne på at reducere dette niveau.
Kapitaltilførsel
Som tidligere meddelt behøver EuroTrust yderligere kapital til at finansiere både udviklingen af sin vindenergiportefølje og den nødvendige arbejdskapital. Derfor har EuroTrust til hensigt at søge yderligere egenkapitalfinansiering i løbet af efteråret. Bestyrelsen og direktionen samt deres rådgivere er aktivt i færd med forberedelsen af en kapitaltilførsel til støtte for Selskabets nyfokuserede og profitable vindenergiaktiviteter. Der vil komme yderligere meddelelser omkring kapitaltilførslen i takt med at processen skrider frem.
EuroTrust’s administrerende direktør/CEO, Robert Skjødt, har følgende kommentarer:
“Vores aftale med Agrowind er en yderligere styrkelse af vores position på det polske marked, hvor vi nu har 51 MW under opførelse og en udviklingsportefølje på yderligere 400 MW. Vi er meget tilfredse med aftalen, som genspejler vores fornyede og stærke fokus på de muligheder selskabet nu er i stand til at udnytte i forbindelse med det europæiske vindenergimarked.Det skaber mulighed for reelle synergier inden for levering, opførelse, finansiering, strømsalg og drift”.
“Efter den foretagne gennemgang af porteføljen har vi nu styrket kvaliteten af vores udviklingsportefølje og med Agrowind aftalen på plads har vi forøget den fra 335 MW til 645 MW. Vi er nu i en fordelagtig position, hvormed ledelsen kan rette sin fulde opmærksomhed og bestræbelser på at realisere porteføljens værdi og yderligere forøge dens størrelse og skabe en betydelig og hastigt voksende spiller på det europæiske vindenergimarked.”
SLUT
For yderligere information kan følende personer kontaktes:
Eurotrust A/S |
Robert Skjødt Tlf.: +45 7696 6099 |
Administrerende direktør/CEO Kaupthing Singer & Friedlander Capital Markets Limited Jos Trusted Tlf.: +44 (0)20 3205 5000 Richard Savage |
Cubitt Consulting |
Simon Brocklebank-Fowler Tlf.: +44 (0) 207 367 5100 |
Michael Henman |
Noter til redaktionelt brug
EuroTrust A/S (AIM:EURO) er en førende dansk vindenergiproducent, noteret på AIM-markedet på London Stock Exchange. EuroTrust har 186 MW vindmøllekapacitet i kommerciel drift eller under opførelse i Tyskland, Italien, Spanien og Polen.
Information om Eurotrust
Følg pressemeddelelser fra Eurotrust
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eurotrust
OPDATERING OMKRING SELSKABETS UDVIKLING11.11.2008 09:59:03 CET | Pressemeddelelse
-00-
EuroTrust - regnskab 2007/0818.9.2008 10:30:13 CEST | Pressemeddelelse
Foreløbige ikke reviderede resultater for regnskabsåret 2007/08
Opfyldelse af handel ang. salg af Ejd. udviklingsaktiviteter1.7.2008 10:53:53 CEST | Pressemeddelelse
xxx
Salg af Ejendomsudviklingsaktiviteter24.6.2008 15:07:53 CEST | Pressemeddelelse
og opdatering af arbejdskapital
Halvårsrapport9.3.2008 23:20:53 CET | Pressemeddelelse
Halvårsrapport for den 6 mdr. periode, der udløb 31. dec 07