Socialrådgivere: Regeringens udspil bekæmper ikke ungdomskriminalitet effektivt

Regeringen vil med sit udspil om indsatsen mod ungdomskriminalitet sætte hårdere ind mod de unge, der begår grov kriminalitet. Dansk Socialrådgiverforening deler ambitionen om at få unge, der er havnet i kriminalitet eller er i risiko for det, ud af mønstret. Men det gør vi ikke ved at skabe et nyt system med klare strafferetslige elementer for børn helt ned til 12 år.

- Vi skal bygge videre på den succes med kriminalpræventivt, forebyggende arbejde, der betyder stadigt mindre kriminalitet blandt unge, siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Niels Christian Barkholt.

Regeringen vil blandt andet oprette ungdomskriminalitetsnævn, der med en dommer for bordenden skal behandle sager om børn helt ned til 12 år – en grænse regeringen kalder for ’ungelavalder’. Der er endnu mange ubesvarede spørgsmål i forhold til nævnenes virke. Men i udgangspunktet, har Dansk Socialrådgiverforening svært ved at se, at det giver mening, at introducere børn ned til 12 år for et mere strafferetligt system.

- Det er positivt, at regeringen ikke vil sænke den kriminelle lavalder på den måde, man tidligere havde planlagt. Men vi er dybt bekymrede over den nye konstellation med ungdomskriminalitetsnævn og en såkaldt ’ungelavalder’. For det er en rigtig dårlig idé at introducere elementer fra det strafferetslige system overfor børn helt ned til 12 år. Alle erfaringer og faglig viden på området viser, at børn ikke skal mødes med straf eller sanktioner - men i stedet mødes af kompetente voksne, som tager hånd om at lede dem på rette spor. Det gælder i skolen, i fritidslivet, i boligområdet osv. Og det er der faktisk rig mulighed for i dag, siger Niels Christian Barkholt.

Argumentet er, at børn og unge skal opleve, at deres adfærd har konsekvenser og derfor kommer på rette spor. Men sådan er det allerede i dag, hvor socialrådgivere, pædagoger og andre professionelle kan handle konsekvent og hurtigt med denne gruppe, benytter en bred vifte af værktøjer - herunder kontante og hurtige tiltag som for eksempel at sætte den unge til at gøre skaden god igen.

- Indsatsen i kommunerne er en succes. Ungdomskriminaliteten er faldet markant de seneste år og falder stadig. Selv ’den hårde kerne’ bliver mindre. Vi arbejder i dag forebyggende og sætter hurtigt og bredt ind, hvis et barn er mistænkt for alvorlig kriminalitet – også med kontante krav til både børnene og deres familier og også med mulighed for at anvende tvang. Og i det arbejde indgår også den bredere sociale indsats med hjælp til at finde et fritidsjob, troværdige og vedholdende voksne, behandling for misbrug osv. osv., siger Niels Christian Barkholt og understreger, at det sociale arbejde kræver tid og tillid for at virke.

- Øget brug af forældrepålæg løser ikke noget i sig selv. Der skal langt mere til. For disse forældre bliver altså ikke lige pludselig handlekraftige autoriteter over for deres børn, blot fordi de risikerer at miste noget af deres indkomst. Tværtimod får de flere bekymringer og færre ressourcer.

Indførelsen af ungdomskriminalitetsnævn rejser desuden en række spørgsmål om blandt andet børn og unges retssikkerhed.

- De unge kan komme for en dommer, som kan anbringe dem udenfor hjemmet. I dag har de unge og deres forældre ret til at blive hørt og kan klage over afgørelsen, men hvem varetager deres interesse i et nævn? Skal de have advokatbistand? Og hvem tager hånd om dem og sikrer, at den sociale indsats fortsætter?

Dansk Socialrådgiverforening er glad for, at regeringen gerne vil udbygge SSP-samarbejdet (skole, sociale myndigheder og politi) i kommunerne, men understreger at det kræver ressourcer.

- Det tværgående samarbejdet omkring børn på kant med loven er nøglen til at forebygge kriminalitet blandt unge. Det anerkender regeringen selv i sit udspil, og det er godt, at den vil styrke det forebyggende arbejde gennem blandt andet bedre koordinering.  Hvis regeringen gerne vil nedbringe kriminaliteten, så skal den også afsætte flere midler til dette arbejde. 

Yderligere information: Kontakt journalist Bjarke Hartmeyer Christiansen.