Hop på DI Bussen med lokale politikere og virksomhedsledere, når den besøger Aarhus, Silkeborg, Randers og Horsens

Pressen inviteres med på
DI’s bustur for lokale politiske kandidater i Aarhus, Silkeborg, Randers og Horsens kommuner
Bussen er i Silkeborg onsdag den 25. oktober, Aarhus den 26. oktober, Randers den 26. oktober og i Horsens den 27. oktober
Se programmerne for de enkelte besøg i vedhæftede pdf.
På turen besøger vi bl.a. virksomhederne SPX Flow Technology i Silkeborg, Terma i Aarhus, DermaPharm A/S i Randers og Danish Crown i Horsens. Her skal politikere og virksomhedsledere debattere - og frem for alt inspirere hinanden til at bane vejen for flere private job her. Det er en både vigtig og nødvendig dialog. Et godt samarbejde mellem erhvervslivet og politikerne er nemlig afgørende, hvis de østjyske kommuner også i fremtiden skal have råd til at give borgerne den bedste service i de børnehaver, skoler og ældrecentre, som bliver ivrigt debatteret i valgkampen frem mod kommunalvalget den 21. november.
Vækst og investeringer kommer med stærke konkurrencedygtige virksomheder, der skaber arbejdspladser i kommunen. Og politikerne kan gøre en stor forskel lokalt ved at sørge for, at virksomhederne får en god service, når de henvender sig på kommunekontoret – og at de har gode muligheder for at få de medarbejdere, de har brug for. Men det kræver også, at vejene er fremkommelige, at busser og tog kører regelmæssigt og til tiden, og at kommunens skatter og afgifter er konkurrencedygtige for nu blot at nævne nogle af de vigtige opgaver, kommunerne står for.
Det er alle sammen emner, som vil blive taget op i DI bussen og ude på virksomhederne, når virksomhederne fra de fire kommuner møder de lokale politiske kandidater.
Følg os på:
Kontakter
For tilmelding og yderligere oplysninger kontakt:
Aarhus: Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen, e-mail mjnp@di.dk, tlf.: 2924 7009
DI Randers/Norddjurs: Konsulent Gordon Trier Holm, e-mail gth@di.dk, tlf.: 2949 4606
DI Silkeborg: Chefkonsulent Hanne M. Lassen, e-mail haml@di.dk, tlf.: 5136 3166
DI Horsens: Konsulent Nikolaj Pilgaard, e-mail nipi@di.dk, tlf.: 2128 8584
eller pressekoordinator Helen Jensen, heje@di.dk, tlf.: 21244702
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: AI stormer frem i erhvervslivet, mens nye regler træder i kraft2.8.2025 10:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Dansk erhvervsliv har for alvor kastet sig over AI-chat. En ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) viser, at syv ud af ti virksomheder nu bruger generativ AI i det daglige arbejde. Det er en markant stigning siden sidste år. Det sker samtidig med, at nye regler i EU’s omfattende AI-forordning om kunstig intelligens træder i kraft den 2. august. DI opfordrer til, at forordningen sættes på pause, mens EU er i gang med en større omgang regelforenkling.
DI om USA-aftale: Det er en urimelig men nødvendig aftale27.7.2025 21:36:22 CEST | Pressemeddelelse
EU og USA har indgået en rammeaftale, der er dyrt købt og i betydelig amerikansk favør. Den giver dog erhvervslivet en umiddelbar vished, som man kan omstille sig efter.
DI: Uklogt, at mange unge afvises på uddannelser med gode jobudsigter27.7.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dette års optag på de videregående uddannelser byder på lukkede studiepladser på universitetsuddannelser med stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet, mens de almene sproguddannelser styrtbløder.
EU’s erhvervsministre i DI: Biosolutions skal kunne spire og gro i Europa18.7.2025 10:49:32 CEST | Pressemeddelelse
Nye innovative biologiske løsninger skal både på tallerkenen og på dagsordenen, lyder budskabet fra Dansk Industri efter en middag for EU’s erhvervsministre, EU-kommissær Stéphane Séjourné og chefen for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño, i Industriens Hus. Fokus er på, hvordan Europa kan bevare sin globale førerposition inden for biosolutions.
DI: Kvantecomputeren Magne får nordisk forskning til at tage et kvantespring17.7.2025 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk kvantesatsning sætter Norden i førersædet i udviklingen af fremtidens løsninger. Det bliver verdens hidtil kraftigste kommercielle kvantecomputer – og det kan vi godt være stolte af, lyder det fra Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum