Beredskabsstyrelsen sender assistance til Myanmar

Del
Beredskabsstyrelsen sender assistance til Myanmar

Beredskabsstyrelsen udsender vandrensningsudstyr samt otte personer til Myanmar på fredag.

Beredskabsstyrelsen imødekommer en anmodning fra EU Monitoring and Information Centre om at sende assistance til det cyklon-ramte Myanmar. Beredskabsstyrelsen forventer således på fredag at sende vandrensningsudstyr samt otte personer til at betjene udstyret af sted til Myanmar.

Vandrensningsudstyret består af tre sæt rensningsmoduler, som tilsammen kan rense 56.000 liter vand i døgnet, hvilket er nok til minimum 3700 personer, som dermed får 15 liter vand til at drikke og vaske sig i om dagen. Modulerne kan deles op i flere små enheder efter behov og er lette at transportere ud til de steder, hvor der er brug for dem. Vandet, der kommer ud af rensningsmodulerne, er såkaldt 'hospitalsegnet', det vil sige næsten sterilt.

Beredskabsstyrelsen har tidligere udsendt samme slags udstyr i forbindelse med tsunamien i Thailand i 2004 samt til Afghanistan og Indien.

I forbindelse med udsendelsen af udstyret udtaler Forsvarsminister Søren Gade:

"Katastrofen i Myanmar er dybt tragisk, og jeg er derfor glad for, at Beredskabsstyrelsen kan tilbyde sin assistance til at sikre rent drikkevand for katastrofens ofre. Rent drikkevand er noget, vi herhjemme tager for givet, men som lige nu kan betyde liv eller død for befolkningen i Myanmar."

Eventuelle spørgsmål kan rettes til pressevagten i Forsvarsministeriet på telefon 23 23 65 00.

Forsvarsministeriet • Holmens Kanal 42 • 1060 København K • Telefon 33 92 33 20

Information om Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

3392 3320
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye