Nordisk ministermøde i Skagen
Danmark er i 2008 formand for det nordiske forsvarssamarbejde. Derfor er forsvarsminister Søren Gade vært for sine nordiske ministerkolleger på et møde i Skagen den 19. - 20. maj 2008.
De nordiske forsvarsministre vil på mødet drøfte en række aktuelle emner. Bl.a. vil de drøfte og gøre status over samarbejdet med det vestlige Balkan og Ukraine• og i lyset af de gode erfaringer herfra se på mulighederne for et nordisk samarbejde om kapacitetsopbygning i Afrika.
Herudover vil blandt andet erfaringerne fra deltagelsen i internationale operationer, som f.eks. Afghanistan og Kosovo, være på dagsordenen.
I forbindelse med mødet vil der blive afholdt pressemøde, hvor de nordiske forsvarsministre deltager.
Pressemødet afholdes:
Tirsdag den 20. maj 2008 kl. 10.30 - 11.00 i
Pejsestuen på Color Hotel Skagen,
Gammel Landevej 9, 9990 Skagen.
Tilmelding til pressemødet skal ske til e-mail: pc@fmn.dk senest mandag den 19. maj 2008 kl. 16. Pressekort skal desuden vises ved indgangen.
Danmark var sidst vært for det nordiske forsvarssamarbejde i 2004, hvor Søren Gade var vært for et lignende møde i Sønderborg. På dette møde blev det - på dansk initiativ - besluttet at indgå i sikkerhedssamarbejdet med det vestlige Balkan.
For yderligere oplysninger kontakt venligst pressechef Jacob Winther på telefon 25 27 45 23.
• Samarbejdet relaterer sig til de såkaldte sikkerhedssektorreformer, hvilket konkret drejer sig om støtte til omstrukturering, demokratisering og reduktion af de væbnede styrker i Serbien, Makedonien og Bosnien-Hercegovina. Støtten relaterer sig endvidere til udvikling af landenes militære styrker til deltagelse i fredsstøttende operationer. De nordiske landes samarbejde på Vestbalkan og i Ukraine drejer sig ligeledes om rådgivning og anden støtte i forbindelse med landenes omstrukturering og genopbygning af deres forsvarsstrukturer.
Information om Forsvarsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Forsvarsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsvarsministeriet
Invitation til pressemøde med Søren Gade og den britiske forsvarsminister, John Hutton25.3.2009 12:08:44 CET | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til pressemøde torsdag den 26. marts klokken 14.00 til 14.30 på Livgardens Kaserne ved Rosenborg Slot
Jobopslag: Pressesekretær til Forsvarsministeriet 5.1.2009 12:58:21 CET | Pressemeddelelse
Forsvarsministeriet søger en pressesekretær
Nordisk ministermøde i Skagen19.5.2008 13:28:02 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk ministermøde i Skagen
Beredskabsstyrelsen sender assistance til Myanmar14.5.2008 19:05:06 CEST | Pressemeddelelse
Beredskabsstyrelsen sender assistance til Myanmar
Forsvarsminister Søren Gade i Afghanistan9.4.2008 18:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Forsvarsminister Søren Gade i Afghanistan