Nordisk ministermøde i Skagen

Del
Nordisk ministermøde i Skagen

Danmark er i 2008 formand for det nordiske forsvarssamarbejde. Derfor er forsvarsminister Søren Gade vært for sine nordiske ministerkolleger på et møde i Skagen den 19. - 20. maj 2008.

De nordiske forsvarsministre vil på mødet drøfte en række aktuelle emner. Bl.a. vil de drøfte og gøre status over samarbejdet med det vestlige Balkan og Ukraine• og i lyset af de gode erfaringer herfra se på mulighederne for et nordisk samarbejde om kapacitetsopbygning i Afrika.

Herudover vil blandt andet erfaringerne fra deltagelsen i internationale operationer, som f.eks. Afghanistan og Kosovo, være på dagsordenen.

I forbindelse med mødet vil der blive afholdt pressemøde, hvor de nordiske forsvarsministre deltager.

Pressemødet afholdes:

Tirsdag den 20. maj 2008 kl. 10.30 - 11.00 i

Pejsestuen på Color Hotel Skagen,

Gammel Landevej 9, 9990 Skagen.

Tilmelding til pressemødet skal ske til e-mail: pc@fmn.dk senest mandag den 19. maj 2008 kl. 16. Pressekort skal desuden vises ved indgangen.

Danmark var sidst vært for det nordiske forsvarssamarbejde i 2004, hvor Søren Gade var vært for et lignende møde i Sønderborg. På dette møde blev det - på dansk initiativ - besluttet at indgå i sikkerhedssamarbejdet med det vestlige Balkan.

For yderligere oplysninger kontakt venligst pressechef Jacob Winther på telefon 25 27 45 23.

• Samarbejdet relaterer sig til de såkaldte sikkerhedssektorreformer, hvilket konkret drejer sig om støtte til omstrukturering, demokratisering og reduktion af de væbnede styrker i Serbien, Makedonien og Bosnien-Hercegovina. Støtten relaterer sig endvidere til udvikling af landenes militære styrker til deltagelse i fredsstøttende operationer. De nordiske landes samarbejde på Vestbalkan og i Ukraine drejer sig ligeledes om rådgivning og anden støtte i forbindelse med landenes omstrukturering og genopbygning af deres forsvarsstrukturer.

Information om Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

3392 3320
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye