Ildsjælepris: Hun hædres for at aktivere en hel by
I alt 686 mennesker indstillede en ildsjæl til SEAS-NVE’s Ildsjælepris, der uddeles for anden gang i virksomhedens historie. Gert Jørgensen, der er borgmester i Sorø Kommune, er en af de i alt 41, der har indstillet Lotte Krogh Nielsen:
”Gennem de seneste tre år har gruppen af frivillige med Lotte i spidsen med en ihærdig indsats sat Stenlille og Sorø Kommune på landkortet. Omkring 6000 besøgende har gennem en hel uge deltaget i en fantastisk cocktail af udstillede biler, motorcykler og underholdning for både børn og unge”.
En anden indstilling fremhæver også Lotte Krogh Nielsens betydning for byen: ” Historien er, at for cirka 10 år siden havde Stenlille et noget blakket ry. Det er ændret i dag, og det kan vi bl.a. takke Lotte for. Hun er en kæmpe ildsjæl og har startet mange aktiviteter i byen. Hun står bl.a. for koordineringen af en uge med sjov i gaden, hun arrangerer cykelture, foredrag, cykelløb gennem byen, levende musik plus morgenbordet for alle stenlilleborgerne, som bliver sponsoreret af de lokale erhvervsdrivende osv. osv. Da jeg flyttede til byen for halvandet år siden som nyankommet jyde til Sjælland uden netværk, meldte jeg mig som frivillig, og det har jeg aldrig siden fortrudt”, siger Louise Bjarkhamar, der er en af de mange, der har indstillet Lotte Krogh Nielsen.
En ildsjæl med stort I
Men hvordan får man en lille by på det store danmarkskort? Det svar hungrer flere beboere i mindre byer formodentlig efter at få. Lotte Krogh Nielsen fra den lille sjællandske by Stenlille har svaret. Lotte Krogh Nielsen sidder i byens borgerforening, startede byens cykelklub for 20 år siden, har stået for flere velgørenhedsarrangementer, er initiativtager og tovholder til adskillige events og arrangementer, som bl.a. Drengerøvsaftener og den nye ”Sjov i Gaden” eventuge, som har tiltrukket flere tusinde mennesker til byen i august i år.
”At modtage denne ildsjælspris, varmer dybt inde i mit hjerte. Det allerførste, jeg tænkte på, var alle de andre frivillige. Og det næste, jeg tænkte, var, at det forpligter. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at selv jeg kan blive træt. Og ja det slider på skosålerne og koster lidt nattesøvn. Men jeg har svært ved at lade være. Og denne her indstilling, den påvirker mig i særdeleshed, da så mange personer har tænkt på at indstille netop mig”, siger Lotte Krogh Nielsen, der understreger, hvor vigtigt, det er at samle byens borgere på tværs af alle aldre.
”Da jeg gik ind i Stenlille Handels-, Håndværker og Borgerforening for 5-6 år siden, var min drøm at få byen samlet og samtidig vise vigtigheden i, at man som borger i byen, både kender borgeren på 7 år og den ældre modne borger på 80 år”.
Støtte til fællesskaber og regional udvikling
I SEAS-NVE står den regionale udvikling og støtte til lokale fællesskaber højt på agendaen. ” Vi har med Ildsjæleprisen et ønske om sætte fokus på de fantastisk mange gode fællesskaber i vores region. Ildsjælene er dem, der binder fællesskaberne sammen, og det fortjener de et skulderklap for. I Stenlille er der en særlig ildsjæleånd, som Lotte Krogh Nielsen er det bedste eksempel på. Hun har virkelig formået at gøre en forskel for en hel by og for mennesker i alle aldre. Det er beundringsværdigt, og det skal anerkendes, og derfor modtager hun SEAS-NVE’s Ildsjælepris i år”, siger administrerende direktør i SEAS-NVE Jesper Hjulmand.
Nøgleord
Kontakter
Christian Hørdum Andersen, kommunikationskonsulent, crh@seas-nve.dk, 28222550
Billeder
Information om Andel
Fakta om SEAS-NVE’s Ildsjælepris:
- SEAS-NVE’s Ildsjælepris er en del af SEAS-NVE’s donationsprogram, der har til formål at styrke det lokale fællesskab og de lokale initiativer i regionen.
- Med Ildsjæleprisen har helt almindelige borgere mulighed for at indstille deres lokale ildsjæl, der gør en ekstraordinær indsats og fortjener en hjælpende hånd
- Ildsjæleprisen uddeles en gang om året til en ildsjæl i region Sjælland.
- 2017 er det andet år, at prisen bliver uddelt.
- I 2016 gik prisen til Mænds Mødesteder Stevns.
- Med prisen følger en check på 25.000 kroner til støtte og videreføre den lokale ildsjæleindsats.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Elnet i Næstved får ny ejer25.6.2025 10:06:39 CEST | Pressemeddelelse
Elforbruget stiger, og den grønne omstilling buldrer derudad. Og nu har energi- og fibernetkoncernen Andel og NK-Forsyning – Næstved Kommunes forsyningsselskab – skrevet under på en aftale om, at Andel overtager NKE-Elnet og 18.000 netkunder.
Andel lander historisk høje investeringer i udfordrende år28.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rekordinvesteringer på 4,8 mia. kr. via datterselskaber skruede Andel i 2024 kraftigt op for koncernens bidrag til en grønnere og mere digital fremtid. I en verden under hastig forandring er der løbende prioriteret for at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene. Igen i 2025 forventer Andel at øge investeringsniveauet til gavn for andelshavere, kunder og samfundet.
F.C. København og Andel går sammen om at levere mere energi til dansk kvindefodbold18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, indtager fronten på spillertrøjen for F.C. Københavns løvinder i en 5-årig aftale. Målet er at skærpe fokus på dansk kvindefodbold og forbedre mulighederne for piger og kvinder indenfor fodbold.
Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling31.1.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum