En drone under juletræet kan blive en dyr oplevelse
3.12.2014 11:29:00 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse

Overvejer du at give manden, kæresten eller dig selv en drone i julegave, så er det dog en god idé også at kaste et blik på dine forsikringer. Ellers kan et uheld ende med at blive en ekstraordinær dyr oplevelse, for droner er som oftest undtaget på almindelige indbo-, ansvars- og elektronikforsikringer.
- Hvis man sender en drone på godt et kilo, måske endda med et påmonteret kamera, op i 80-100 meters afstand, så giver det næsten sig selv, at der kan der ske betragtelige skader på både andre og andres ejendele. Derfor er det absolut værd at have styr på om éns ansvarsforsikring dækker netop ubemandede luftfartøjer. Ellers kan der vente en grim overraskelse, den dag uheldet er ude , siger Birgitte Ringbæk, presseansvarlig hos If Skadeforsikring.
If Skadeforsikring anbefaler, at man tjekker sine forsikringer inden man køber en drone og får overblik over udgiften til en eventuel ekstra ansvarsforsikring, så man ikke fristes til at tage dronen i brug uden forsikring.
Er man uheldig at komme til at skade andre personer eller deres ejendele med sin drone, kan man blive erstatningsansvarlig for skaderne. - Det må piloten, altså personen, der styrer dronen, betale af egen lomme, hvis han ikke har en ansvarsforsikring, der dækker skader, der opstår i forbindelse med anvendelse af dronen. Det kan blive en meget dyr affære, siger Birgitte Ringbæk. En ansvarsforsikring dækker typisk op til 10 mio. koner ved personskade og 2 mio. kroner for skade på dyr og ting.
Det er ikke lovpligtigt at være ansvarsforsikret, når man som privatperson flyver med droner eller andre ubemandede luftfartøjer under 7 kg. Det er det imidlertid, hvis man bruger den erhvervs-mæssigt eller søger dispensation fra de almindelige regler for droneflyvning. Derudover forlanger de fleste modelflyveklubber, at både deres egne piloter og gæstepiloter er ansvarsforsikrede, hvis man vil benytte deres flyvepladser.
Flyvning med droner i Danmark reguleres ud fra Trafikstyrelsens 'Bestemmelser om luftfart med ubemandede luftfartøjer' ( BL 9.4). I bestemmelserne lægges der vægt på, at droneflyvning sker så andres liv og ejendom ikke udsættes for fare, og at man sikrer privatlivets fred.
______________________________________________________________
Ved anvendelse af foto tilføjes fotocredit: www.dronergear.dk
Kort om If
If tilbyder skadeforsikringer til kunder på nationale markeder i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Baltikum og Rusland. Desuden tilbyder vi service til nordiske kunder med international virksomhed via filialkontorer og via netværk.
If er Nordens førende skadeforsikringsselskab med 3,6 millioner kunder. If ejes af finske Sampo, og koncernen har ca. 6.300 ansatte.
Billeder
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Ny rapport: Hver tredje ung dansker føler sig ensom ofte eller af og til12.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed og social eksklusion rammer især unge i Danmark og påvirker deres mentale helbred, viser ny, omfattende rapport fra If, Nordens største forsikringsselskab.
Topper lige nu: If advarer om dyr på afveje10.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrepåkørsler når højdepunkt i maj, viser tal fra If. Forsikringsselskabet beder derfor bilister om at være ekstra opmærksomme de kommende uger.
Første kvartal: Forebyggende tiltag fylder mere hos boligejere6.5.2026 07:50:31 CEST | Pressemeddelelse
Sampo Group indledte 2026 med et solidt resultat i første kvartal. Efterspørgslen på Ifs private forsikringsprodukter og -services er fortsat høj, og If ser samtidig en klar tendens inden for husforsikring, hvor flere boligejere vil forebygge skader.
Flertal af danskerne vil have nyt klimamærke på boliger3.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et klimatilpasningsmærke vil gøre det tydeligt, hvilken risiko boligkøberen skal forholde sig til, men kan også få konsekvenser for boligejere med gentagne vejrskader, vurderer If, Nordens største forsikringsselskab.
If kaster sig ind i kampen mod ensomhed med ny pris15.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske vinder af prisen kan modtage op til en million kroner fra If til at realisere sit projekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

