Sjællandske unge flytter hjemmefra uden indboforsikringen
14.9.2017 10:13:21 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Hele 35 procent af sjællandske unge, der flytter hjemmefra, har ikke en indbo- og ansvarsforsikring med sig. Dermed topper sjællænderne uden for hovedstadsområdet listen over unge danskere, der flytter hjemmefra uden en forsikring. Det viser en ny undersøgelse fra Forsikringsguiden.dk baseret på tal fra Danmarks Statistik.
På landsplan er det i gennemsnit hver femte unge dansker i alderen 21 til 24 år ud af i alt 39.000, der ikke har en indbo- og ansvarsforsikring, og det er et problem for de unge, vurderer Forsikringsoplysningen.
- Vi opfordrer alle unge, der skal flytte hjemmefra, til at få sig en indboforsikring og dermed en ansvarsforsikring, der dækker, hvis de er skyld i skader på andre mennesker, siger Anja Lintrup Sørensen, konsulent i Forsikringsoplysningen hos Forsikring & Pension.
En indboforsikring dækker skader på de unges indbo og private ting som fx møbler, computer, mobiltelefon, cykler og tøj. Og så følger ansvarsforsikringen automatisk med – i øvrigt sammen med dækning til retshjælp og genhusning.
- Undlader de unge at få sig en indboforsikring, når de flytter hjemmefra, får de derfor ingen erstatning, hvis for eksempel deres lejlighed eller værelse brænder, og de måske kommer til at stå uden tag over hovedet. De får heller ikke erstatning, hvis de får stjålet deres ting. Når man pludselig skal genanskaffe alle sine ting, løber det hurtigt op.
- De unge risikerer også et stort personligt krav om erstatning, hvis de er skyld i skader på andre mennesker eller andres værdier. I værste fald kan en alvorlig personskade medføre varige men og nedsat erhvervsevne, og det kan betyde krav om erstatning i million-klassen, siger Anja Lintrup Sørensen.
Det er faktisk nemt at få overblik over den bedste indboforsikring til prisen ved at gå ind på sammenligningsportalen Forsikringsguiden.dk, der sammenligner indboforsikringer på både pris, vilkår og dækning fra flere end 20 forskellige forsikringsselskaber.
Fem gode råd, når du vælger indboforsikring:
- Sørg for at vælge den rigtige forsikringssum. Altså hvad det koster, hvis du skal genanskaffe alt dit indbo fra nyt
- Tag stilling til, hvor stor en selvrisiko du ønsker. Det er det beløb, som du selv skal betale til skaden
- Tjek, hvad du maksimalt kan få i erstatning ved cykeltyverier
- Overvej, om du har behov for ekstra dækninger, fx elektronikforsikring, som dækker skade på computere og anden elektronik
- Undersøg, om du kan få særlige ungdomsprodukter/-fordele.
Tre vigtige fakta om indboforsikring til unge:
- Du kan være dækket af dine forældres indboforsikring, indtil du er 18 eller 21 år, når du bor alene
- En indboforsikring indeholder også en meget vigtig ansvarsforsikring, som dækker, hvis du er skyld i, at andre kommer til skade
- Uden en indboforsikring, risikerer du selv at betale for merudgifter til en midlertidig bolig, fx hvis din egen er brændt.
Om Forsikringsguiden.dk
Forsikringsguiden.dk er et effektivt, overskueligt og troværdigt online forbrugerværktøj til at sammenligne forsikringer fra forsikringsselskaber i Danmark. Forsikringsguiden.dk, der er nem at bruge - også på mobil og tablets - har fokus på både dækning, services og pris modsat andre lignende online-værktøjer til forsikringer, hvor der kun er fokus på pris.
Forbrugerrådet TÆNK og brancheorganisationen Forsikring & Pension står bag Forsikringsguiden.dk. Der er 23 selskaber med på Forsikringsguiden, som udgør mere end 90 pct. af markedet for de forsikringsprodukter, du finder på Forsikringsguiden.
Kilde: Forbrugsundersøgelsen og Befolkningsregistret fra Danmarks Statistik.
Nøgleord
Kontakter
Anja Lintrup Sørensen, konsulent i Forsikringsoplysningen: 4191 9114, als@forsikringogpension.dk
Jesper Hjorth Jespersen, kommunikationskonsulent: 4191 9102
Pressetelefonen i Forsikring & Pension: 4191 9101
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring27.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad der er godt at vide, når motorcykelsæsonen starter? Om forsikringen dækker indbrud i bil i konfirmationstiden? Og om indboforsikringen dækker dyre racercykler?
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
