MATTEL
Mattel kan i dag meddele, at virksomheden frivilligt tilbagekalder to produkter fra "CARS" med produktnavnet "Sarge", som blev produceret mellem maj 2007 og august 2007. Dette sker da produkterne indeholder et for højt indhold af blyholdig maling. I alt drejer tilbagekaldelsen sig om 436.000 stykker legetøj, hvoraf 253.000 findes i USA og 183.000 i resten af verden. I Danmark er i alt 6.178 enheder af de to produkter fra "Cars" linjen blevet distribueret.
Tilbagekaldelsen af produkterne, kommer efter Mattel har gennemført øgede undersøgelser og kvalitetskontroller. De to tilbagekaldte produkter er begge produceret af en kinesisk leverandør, hvis underleverandør malede visse dele af produktet. Underleverandøren var kontraktlig forpligtiget af Mattel til at bruge autoriseret maling leveret direkte fra Mattels leverandør, men brød alligevel Mattels krav og brugte maling fra en ikke-autoriseret tredjepart.
"Vi har med omgående virkning indført et tre-punkts kontrol system. Mattel bruger kun maling fra autoriserede leverandører hvor hvert parti maling kvalitet-testes. Hvis malingen ikke lever op til de høje kvalitetskrav, så bliver den ikke brugt. Vi har samtidig valgt at stramme kontrollen i hele produktionsforløbet hos vores leverandører og øge frekvensen af uannoncerede kvalitetskontroller hos leverandørerne, så vi kan sikre at vores kvalitetskrav til alle tider bliver efterkommet. Sidst, men ikke mindst, så kontrollerer vi alle færdigproducerede stykker legetøj, for at sikre at de er i fuld overensstemmelse med vores kvalitetskrav før produkterne når forbrugeren." siger Jim Walter, senior vice president of Worldwide Quality Assurance, Mattel.
Yderligere, så tilbagekalder Mattel frivilligt legetøj med magneter i produceret tilbage fra januar 2002 til den 31. januar, 2007, inklusiv udvalgte dukker, legetøjssæt, og tilbehør, da der er en risiko for at små magneter kan løsrive sig. Det frivillige tilbagekald er en udvidelse af Mattels tidligere frivillige tilbagekald af otte produkter tilbage i november 2006, og kommer efter en ihærdig gennemgang af alle Mattels brands. På global basis betyder det at 18.2 millioner stykker legetøj bliver kaldt tilbage, hvoraf 9.5 millioner alene er at finde i USA.
I Danmark drejer det sig om seks Doggie Day Care produkter med i alt 9.705 enheder og 20 Polly Pocket produkter med i alt 77.180 enheder.
De tilbagekaldte produkter er alle produceret før 31. januar 2007 og størstedelen af disse produkter vil derfor ikke længere være at finde i legetøjsbutikker. Produkter produceret efter 31. januar 2007 er ikke berørt af denne frivillige tilbagekaldelse, da Mattel i januar 2007 implementerede nye og forbedrede krav til produkter indeholdende magneter.
Mattel vil gerne understrege at denne udvidede tilbagekaldelse ikke kommer grundet uheld, men efter en stigning i antallet af kunder der melder om løstsiddende magneter. Det er således en direkte konsekvens af Mattels nye og mere gennemgribende standarder indenfor brugen af magneter i legetøj, som gør at Mattel frivilligt kalder disse produkter tilbage.
"Siden vores magnetrelaterede tilbagekald i november 2006, så har vi implementeret strengere krav for brugen af magneter og ligeledes en strengere kvalitetskontrol. Vi vil endnu engang gerne understrege at vi ikke udvider dette tilbagekald grundet uheld, men at vi udviser forsigtighed og hensynet til den potentielle risiko der er forbundet med legetøj med løstsiddende magneter vægter vi meget højt og har derfor valgt at øge omfanget af den tidligere tilbagekaldelse." siger Jim Walter.
"Børnenes sikkerhed er vores primære tanke lige nu, og vi beklager denne situation dybt overfor alle der er involverede," siger Robert A. Eckert, bestyrelseformand og CEO, Mattel. "Mattel har omfattende kvalitetsprocedurer i stand, og vi vil fortsat være opmærksomme og kompromisløse når det gælder kvalitetssikringen og sikkerheden i alt vores legetøj. Med legetøj gælder den vigtigste prioritet altid, at tage hurtig og effektiv aktion i det øjeblik problemer identificeres, så vi derved kan sikre vores legetøjs høje kvalitet og børnenes sikkerhed."
Mattel ønsker også at understrege at man i forbindelse med denne tilbagetrækning arbejder meget tæt sammen med det amerikanske Consumer Product Safety Commission samt adskillige offentlige myndigheder og forbrugerorganisationer rundt omkring i verden. Mattel arbejder ligeledes også meget tæt sammen med distributører og forretningskæder i hele verden, så de tilbagekaldte produkter hurtigst muligt kan blive lokaliseret og fjernet fra hylderne. Mattel indrykker ligeledes også annoncer vedrørende denne frivillige tilbagekaldelse i de største danske aviser og en dedikeret hjemmeside er blevet oprettet hvor forbrugerne kan få mere information.
Specifikke informationer om tilbagekaldelsen er som følger:
- Mattels magnetiske legetøjsprodukter som i dag frivilligt er kaldt tilbage, er alle solgt før januar 2007. Disse produkter inkluderer 20 forskellige Polly Pocket produkter og 6 forskellige Doggie Day Care produkter. For yderligere information vedrørende tilbagekaldelsen af de ovennævnte produkter, kontakt da Mattel på 43 20 75 33 (mellem 9 og 16), eller besøg Mattel's hjemmeside på www.safety.mattel-online.com
- De to produkter fra "CARS" med produkt navnet "Sarge" blev produceret i perioden fra maj 2007 til august 2007. For yderligere information vedrørende tilbagekaldelsen af de to produkter, kontakt da Mattel på 43 20 75 33 (mellem 9 og 16), eller besøg Mattel's hjemmeside på www.safety.mattel-online.com
- Mattel anbefaler forbrugere straks at fjerne disse produkter fra børn og kontakte Mattel med henblik på at få produkterne returneret. Besøg venligst www.safety.mattel-online.com for yderligere information.
Om Mattel
Mattel, Inc., (NYSE: MAT, www.mattel.com) er verdens ledende legetøjsvirksomhed indenfor design, production og marketing. Mattel porteføljen består af brands som Barbie, verdens mest populære modedukke, Hot Wheels, Matchbox, American Girl, Radica og Tyco R/C, samt Fisher-Price brands, inklusiv Little People, Power Wheels og en lang række underholdnings-inspireret legetøjsprodukter. Mattel er af Forbes Magazine anerkendt som en af de 100 mest troværdige virksomheder i USA og rangerer i CRO magazine blandt de 100 bedste virksomheder indenfor social ansvarlighed. Mattel markerer i år sit 10 års jubilæum når det gælder sine Global Manufacturing Principles, som fokuserer på vedvarerende forretningsmetoder. Mattel mere end 30,000 mennesker i 43 lande og sælger produkter i mere end 150 lande. Mattels globale hovedkvarter ligger i El Segundo, Californien og Mattels vision er at blive verdens førende legetøjsmærke - idag og I morgen.
Information om Ogilvy & Mather
Følg pressemeddelelser fra Ogilvy & Mather
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ogilvy & Mather
BIRKEGÅRDEN31.3.2008 13:12:54 CEST | Pressemeddelelse
BIRKEGÅRDENS FINGERFORNEMMELSE LOVER GODT FOR FREMTIDEN
Barbie 2.07.12.2007 12:39:28 CET | Pressemeddelelse
12-årige Emma fra Tørring designer ny Barbiedukke
JUL OG REKLAMER3.12.2007 11:40:29 CET | Pressemeddelelse
BØRN KØBER IKKE REKLAMER, DE VIL INVOLVERES
Medicinal23.10.2007 13:25:26 CEST | Pressemeddelelse
NETTET STRAMMES OM MEDICINALBRANCHEN
SIKKERHEDS SVIGT21.9.2007 10:16:48 CEST | Pressemeddelelse
DANSKE VIRKSOMHEDER SVIGTER SIKKERHEDEN