Udstillingssucces

Del
Rekordstort salg på Corner Udstillingen på Charlottenborg

Allerede 14 dage efter kunstnersammenslutningen Corners åbning er der solgt for langt over 2 millioner kroner.

Få minutter efter udstillingens åbning var samtlige malerier af Poul Anker Bech solgt. Vendsyssel Kunstmuseum stod for indkøbet af de 3.

Statens Museum for Kunst indkøbte ved ferniseringen en stor vægtegning af Lars Ravn, Holger Bunk og Helgi Fridjónsson samt en serie af Maja Lisa Engelhardts bronzerelieffer. Samme kunstner solgte yderligere en serie relieffer til Ny Carlsbergfondet, som endvidere sikrede sig en række store linoleumssnit af Jens Bohr. Statens Kunstfond har indkøbt værker af Mogens Gissel.

Publikumtilstrømningen er massiv, og private samlere står for langt den største del af salget på udstillingen. De private kunder opbygger egne samlinger af kunstnersammenslutningernes medlemmer, som de følger år efter år.

Til lørdagens filmarrangement forventes et stort rykind. Her er der premiere på filmfotografen Jacob Jørgensens film om Corners stiftere: "Corner Classic" udstillingen på Sophienholm.

I filmen lader Jacob Jørgensen maleren Kjeld Heltoft fortælle om kunstnerne og deres værker. Efterfølgende viser Jacob Jørgensen sine fremragende portrætfilm om Maja Lisa Engelhardt, John Olsen, Ejler Bille og Carl-Henning Pedersen. Filmene vises lørdag den 13. januar fra kl. 14.

Corner Udstillingen kan ses på Charlottenborg til og med den 21. januar.

Information om Corner

Corner
Toftebæksvej
2800 Lyngby

45 88 05 55
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye