Hundens Dag
Pressemeddelelse fra Dansk Kennel Klub•
Kontakt: Kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen, 70 23 17 05 (eller 56 18 81 41) eller mail vibeke-knudsen@dansk-kennel-klub.dk
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Hunde i Tivoli Friheden
Fredag den 4. maj (Bededag) holder Dansk Kennel Klub (DKK) i samarbejde med Tivoli Friheden i Århus Hundens Dag.
Hundens Dag indledes - traditionen tro - med en raceparade. Alle flinke hunde i Århus og tilstø-dende landsdele - racehunde og blandinger - inviteres til at gå med i en raceparade rundt i Tivoli Friheden. Mødetid 12.45 til opstilling, hvorefter paraden drager af sted på en lille rundtur i haven sluttende foran scenen.
I DKK's informationsstand kan man dagen igennem få besvaret allehånde spørgsmål om hunde af bl.a. adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen, kendt fra TV.
Man kan også høre om DKK's "Barn og Hund projekt". Måske som inspiration til at arrangere et besøg i ens barns klasse.
Hunde på scenen
Efter raceparaden foregår resten af programmet på scenen fra kl. ca. 13.20.
I Danmark har vi fem nationale racer, som vi har et særligt ansvar for: hvid spids, grønlandshund, gammel dansk hønsehund, broholmer og dansk/svensk gårdhund. De præsenteres på scenen af en hundeekspert, Lilian Christensen.
Der vises også eksempler på hunde på job - fra dygtige servicehunde til handicappede til hunde fra redningstjenesten.
Det at have hund kræver både viden og omtanke, hvis det skal blive til glæde for både hund, familie og omgivelser. Derfor kan man også tage "kørekort til hund" i Dansk Kennel Klub. På scenen viser kørekort-elever, hvor langt de er nået i deres kunnen.
Den talende hund
I den usædvanlige ende af oplevelserne kan man - måske især børnene - hilse på en talende hund. Det foregår også på scenen.
Hunde-quiz
Man kan også teste hele familiens viden om hunde ved at være med i den store hunde-quiz, som i år afsluttes med en finale. Her får testet sin praktiske kunnen med hund på scenen. Der er præmier af udsat af DKK og Tivoli Friheden.
Læs mere om arrangementet på www.friheden.dk
Læs mere om hunde på www.dansk-kennel-klub.dk
-------------------------------------------------------------------------------------------
Dansk Kennel Klub (DKK) er Danmarks største organisation for hundeejere med over 30.000 medlemmer i selve DKK og ca. 45.000 medlemmer i de 74 tilsluttede racespecialklubber. DKK er stiftet i 1897 og beskæftiger sig med stort set alle sider af hundelivet i Danmark f.eks. rådgivning om valg af hund, før-du-køber-hund kurser, barn og hund undervisning i folkeskolen, hvalpemotivation, kørekort til hund, prøver, udstillinger, agilitykonkurrencer, avl og stam-bogsføring - og ikke mindst med hundes velfærd generelt.
Information om Dansk Kennel Klub
Følg pressemeddelelser fra Dansk Kennel Klub
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Kennel Klub
Fede Fido16.2.2008 10:45:21 CET | Pressemeddelelse
Fede Fido og tandløse Tulle - danske hunde spiser forkert
Hundemishandling14.1.2008 12:05:26 CET | Pressemeddelelse
Dusør i sag om hundemishandling
Nordisk guld17.12.2007 22:30:53 CET | Pressemeddelelse
Dobbelt guld og en sølv til Danmarks hundeungdom.
Hundemishandling7.11.2007 20:48:25 CET | Pressemeddelelse
Kender politiet ikke dyreværnsloven?
Populære hunde15.2.2007 17:34:33 CET | Pressemeddelelse
Små selskabshunde er populære