AAU-studerende forbedrer skibsprovianten for Mærsk

Når sømænd i dag stævner ud på verdenshavene, så består menuen heldigvis af andet end rom og tørre beskøjter. Men søfolkene synes alligevel, at der er plads til forbedring, og derfor har et hold kandidatstuderende fra Integrated Food Studies på AAU sejlet med på Mærsks containerskibe for at analysere og forbedre madoplevelsen ombord.
- Når man er ombord på et skib og er langt hjemmefra fylder måltidet virkelig meget. Derfor kontaktede vi Integrated Food Studies på Aalborg Universitet for at spørge, om de ville indgå i et samarbejde, udtaler Aslak Ross, chef for Marine Standards hos Mærsk.
- Vi kunne se, at denne uddannelse havde et fokus på måltider og kvalitet, som passede til de udfordringer vi står med, siger Aslak Ross fra Mærsk.
Bruger kompetencer til gavn for sømænd
Integrated Food Studies er en uddannelse på AAU i København, der bruger metoder fra design, sociologi og folkesundhedsvidenskab i en innovativ tilgang til fødevarer. Målet er at skabe løsninger på komplekse problemstillinger, og derfor er de studerende været begejstrede for samarbejdet med Mærsk, hvor de kan arbejde på en rigtig case.
- Det har været fascinerende at opleve hvordan hele Mærsk-organisationen – det gælder lige fra hovedkvarteret på Esplanaden til kaptajnerne og den øvrige besætning – hundrede procent har bakket op om vores projekt, siger Jonas Tonndorff, en af de fire studerende i projektet.
De studerende har sejlet med på to containerskibe i en uge. Igennem interviews med besætningen ombord på skibene har de analyseret måltiderne og vil nu komme med konkrete bud på tiltag, der kan forbedre madoplevelsen til søs.
Måltidet som del af en helhed
Koordinatoren for Integrated Food Studies på AAU, Thorkild Nielsen er glad for at Mærsk Line valgte at kontakte netop AAU til bistå med løsninger. For opgaven passer perfekt til uddannelsens fokus.
- Vi er en relativ ny uddannelse inden for fødevareområdet, og vores uddannelse har netop fokus på at forstå maden som en integreret del af omgivelserne. Dette eksempel er et af flere hvor det er tydeligt at organisationskulturen, de sociale praksisser, læringen og meget andet er nødvendige redskaber til at skabe robuste forandringer; ikke mindst når man taler om mad og måltider, siger studielektor Thorkild Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Thorkild Nielsen, Studielektor, Integrated Food Studies ved AAU, tn@plan.aau.dk, 9940 3679
Jonas Tonndorff, Kandidatstuderende på Integrated Food Studies ved AAU, 50 59 06 35
Hiva Ahmadi, pressekontakt, AAU, tlf. 22 20 68 69
Billeder




Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forskere: Indfør lydmærkning for boliger14.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Støj i boligen kan forringe livskvaliteten væsentligt med mærkbare konsekvenser for sundheden, viser forskning. Derfor foreslår forskere fra Aalborg Universitet at indføre en akustisk mærkningsordning af boliger, som man kender det fra energimærkning.
Forskere bruger AI til at spotte sygdomme og stress hos heste9.7.2025 08:40:53 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens til at analysere hestes ansigtsudtryk for at undersøge, hvornår de er stressede eller i smerter. Det skal lægge kimen til nye værktøjer, der kan styrke dyrevelfærden og bekæmpe sygdomme.
Ny forskning: EUs milliardstøtte til grænsekontrol fører til overgreb på migranter7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et omfattende feltarbejde i Tunesien viser, at EUs samarbejde med nordafrikanske lande om grænsekontrol har alvorlige konsekvenser for migranterne. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet.
Statskundskab kommer stærkt fra start i Nordjylland6.7.2025 08:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Med mange ansøgninger er den nye statskundskabsuddannelse på Aalborg Universitet kommet godt fra start. Samtidig stiger interessen for business-uddannelserne markant.
Ny forskning: "Vi straffer mere, flere og hårdere"1.7.2025 14:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra AAU har for første gang kortlagt alle ændringer af den danske straffelov siden 1980. Resultatet viser over 900 lovændringer. De fleste ændringer har fundet sted efter år 2000 og har en skærpende karakter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum