Nyt tilbud til voksne børn af demensramte
I flere år har Haderslev Kommune med succes afholdt kurser for ægtefæller til demente borgere. Men da det også ofte er voksne børn, der er nærmeste omsorgsperson for en demensramt borger, udbyder kommunen nu et kursus for dementes børn.
”Når ens mor eller far rammes af demens, har mange brug for nogle redskaber til at navigere på en ny måde. Hvordan forstår jeg min mor eller far? Hvordan taler jeg bedst med ham eller hende? Og mange andre spørgsmål presser sig ofte på”, siger Lene Fog Andersen, der er koordinator for ’Lev med demens’ i Haderslev Kommune.
Udover at få grundlæggende viden om demens, bliver deltagerne på kurset også præsenteret for de kommunale tilbud, der er til borgere med demens og deres pårørende. Og så er der et modul i kurset, der fokuserer på stress.
”Når man er pårørende og nærmeste omsorgsperson for en borger med demens, ændrer ens liv sig ofte væsentligt på forholdsvis kort tid, og vi oplever, at der er en øget risiko for at udvikle stress. Derfor har vi meget fokus på at forebygge stress blandt pårørende”, siger Lene Fog Andersen.
Når kursusforløbet i efteråret er afsluttet, er der mulighed for, at deltagerne kan fortsætte på egen hånd i netværksgrupper.
Fakta:
Kurserne er målrettet pårørende til demente, der bor i Haderslev Kommune.
Der bor ca. 900 borgere i Haderslev Kommune, der er ramt af demens.
Følgende kurser starter op i september:
Kursus for ægtefæller til borgere med demens i Haderslev 13/9
Kursus for voksne børn til forælder med demens i Haderslev 13/9
Kursus for ægtefæller til borgere med demens i Vojens 14/9
Kontakter
Lene Fog AndersenKoordinator for Lev med demens
Tlf:20 36 45 51lefa@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord8.5.2025 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum