Dansk mode buldrer fortsat frem i udlandet

København, 2. august 2017
Mens dansk mode i disse dage gør klar til Modeugen i København står det klart, den positive udvikling for eksporten er fortsat i 2016. Det viser Deloittes Modeanalyse 2017.
Salget af modetøj, sko og smykker til udlandet er i 2016 vokset til 27,4 milliarder kroner, hvilket er en vækst på 2,9 pct. eller knap en milliard kroner. På fire år er eksporten dermed vokset 17,6 pct. svarende til 4,7 milliarder kroner.
”Historien om dansk mode er, at udlandet er vilde med vores tøj, sko og smykker og køber stadig mere. Der er masser af optimisme og fremgang i Danmarks femtestørste eksporterhverv,” siger Morten Gade Steinmetz, partner i Deloitte og ekspert i mode- og luksusbranchen.
Fremgangen er imidlertid udelukkende drevet af de europæiske markeder, hvor det traditionelt er Tyskland, Sverige, Norge, Holland og England, der er de største kunder. Eksport til Tyskland oplever således en vækst på otte pct. og en omsætning på over otte milliarder kroner. Men også Italien, Frankrig og Belgien viser pæn fremgang. Traditionelt gode nærmarkeder som Norge, Finland og England er imidlertid gået lidt tilbage.
”Succesen for dansk mode i udlandet betyder også, at vi nu ser, at kapitalfondene er begyndt at vågne op igen og står klar til at investere i modevirksomheder med potentiale til at bryde igennem i udlandet,” siger Morten Gade Steinmetz og giver som eksempel modevirksomheden Mos Mosh, som i foråret fik en tysk kapitalfond som majoritetsejer.
Simplicitet afgørende for succes
Én af de danske tøjproducenter med stor succes de seneste år er Rains, der henter 85 pct. af omsætningen i udlandet fra salg af regnfrakker og regntasker i 21 lande. Hos Rains er hemmeligheden bag succesen simplicitet.
”I stedet for store kollektioner, som skaber kompleksitet, har vi valgt at holde det simpelt og laver i princippet to ting: regnjakker og regntasker. Det betyder, at vi kan nøjes med få leverandører, og vi kan sælge til mange lande uden at skulle tilpasse produkterne. Det betyder, at vores forretningskoncept er simpelt og skalerbart, og derfor har vi været i stand til at vokse på mange markeder samtidig,” siger Daniel Brix Hesselager, stifter og medejer i Rains.
De små har det svært
I 2016 havde syv ud af ti producent- og engrosvirksomheder overskud. Overskudsgraden var i gennemsnit på næsten otte pct., hvilket svarer til en stigning på to procentpoint sammenlignet med 2015. I samme periode er resultatet af primær drift steget med gennemsnitligt 80.000 kr. per ansat.
Desværre er mange små modefirmaer udfordret. Virksomhederne med under 10 ansatte har det svært og oplever faldende indtjening. Derfor er andelen af virksomheder, der er i risikozonen for konkurs i 2016 steget til 22 pct. fra 20 pct. sidste år.
”De store aktører på markedet klarer sig bedst, og samlet set tjener producenter og engrosvirksomheder gode penge. Iværksætterånden er god i modebranchen, men desværre bukker mange af de mindre virksomheder under. Det skyldes ofte, at de mangler hjælp til det gode købmandsskab, hvorimod de har godt styr på deres design,” siger Morten Gade Steinmetz.
BRIK-landene og USA
Dansk mode har fortsat meget svært ved for alvor at bryde igennem udenfor Europa. Eksporten til BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) faldt i 2015 med 45 pct. og er stagneret i 2016. Det store fald skyldes i høj grad nedgang i Rusland og Kina.
”Dansk design og kvalitet er populært i BRIK-landene, men det kræver en helhjertet indsats at komme ind på de markeder, få lokalkendskab og være til stede. Alene de enkelte landes handelsbarrierer og den politiske og økonomiske ustabilitet er store barrierer,” siger Morten Gade Steinmetz.
Han peger på, at også det amerikanske marked står også højt på ønskelisten i mange danske modehuse. Stigningen i eksport til USA har været positiv siden 2013 men har oplevet en mindre tilbagegang i 2016.
Modeanalysen 2017 kan downloades her: modeanalysen.deloitte.dk
Modeanalysen 2017: Deloittes Modeanalyse 2017 giver et grundigt indblik i den danske modebranche, herunder producenter, engrosvirksomheder, detailhandel, skotøjsvirksomheder samt smykke- og urproducenter.
Nøgleord
Kontakter
Morten Steinmetz, partner i Deloitte og ekspert i mode- og luksusbranchen, tlf. 23 61 98 04, msteinmetz@deloitte.dk
Daniel Brix Hesselager, stifter og medejer i Rains, tlf.: 61 46 00 73, dbh@rains.dk
Mikkel Løndahl, pressechef i Deloitte, tlf. 21 15 49 25
Billeder
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Dansk Draghi/Letta-rapport: Sådan sikrer Danmark sin konkurrenceevne10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den oversete forsknings- og innovationskapacitet skal bringes i spil til at styrke Danmarks fremtidige konkurrenceevne, sikkerhed og velstand. En ny innovationstrepart er blandt de 10 handlingsorienterede anbefalinger, som i dag præsenteres på Christiansborg.
Karriereudvikling topper generation Z’s ønskeliste på jobbet23.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 20-30-årige danskere overrasker ved at være mindre interesserede i work/life-balance og mere ivrige efter karriereudvikling og ledelse end resten af verdens unge arbejdstagere. Samtidig er leveomkostninger og klima markante bekymringer, viser ny Deloitte-rapport.
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum