
Tabletvaccine mod husstøvmideallergi godkendt til behandling af unge
Lægemiddelstyrelsen i Danmark har nu godkendt en udvidelse af markedsføringstilladelsen for ALK’s sublinguale allergivaccinationstablet mod husstøvmideallergi, ACARIZAX®, til også at omfatte behandlingen af unge patienter med husstøvmideudløst allergisk rhinitis. Dette sker på baggrund af den europæiske godkendelse, som blev givet 16.4.2017.
Den udvidede indikation omfatter patienter i alderen 12-17 år med vedvarende, moderat til svær husstøvmideudløst allergisk rhinitis trods brug af symptomlindrende medicin. Den udvidede godkendelse er baseret på data fra det globale, kliniske udviklingsprogram for ACARIZAX®.
ALK vurderer, at 20% af de patienter, der er påvirket af husstøvmideudløst allergisk rhinitis, er unge mellem 12 og 17 år.
Henrik Jacobi, forskningsdirektør i ALK har udtalt: "Med den nye indikation for ACARIZAX® er vi nu i stand til at tilbyde teenagere en tidligere behandling og at hjælpe dem med at begrænse alvorlige følgevirkninger af deres allergi”.
ACARIZAX® er den første sublinguale tabletbaserede allergivaccination mod husstøvmider, der er godkendt i Europa. Bag godkendelsen af ACARIZAX® ligger verdens største kliniske udviklingsprogram inden for allergivaccination med flere end 6.000 patienter på tre kontinenter.
ACARIZAX® opnåede europæisk godkendelse til brug hos voksne i 2015, hvor den samtidig blev den første allergivaccinationstablet, der blev godkendt til behandling af både husstøvmideudløst allergisk rhinitis og allergisk astma. I februar 2017 førte klinisk data fra ACARIZAX® udviklingsprogrammet til, at Global Initiative for Asthma (GINA) for første gang inkluderede sublingual allergivaccination som behandlingsmulighed i Global Strategy for Asthma Management and Prevention (Global Strategi for Astma Håndtering og Forebyggelse).
ACARIZAX® er på nuværende tidspunkt godkendt i 18 lande verden over og blev lanceret i Danmark i januar 2016.
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Medicinsk chef, Peter Arvidsson, tlf. +46 300 511 45
Nordisk produktchef, Mette Agerskov Busk, tlf. 24426554
Presseansvarlig, Jeppe Ilkjær, tlf. 30502014
Vedhæftede filer
Information om ALK
Om ALK
ALK er en forskningsbaseret, global medicinalvirksomhed med fokus på allergiforebyggelse, -diagnose og -behandling. ALK er verdensledende inden for allergivaccination – en behandling af den bagvedliggende årsag til allergi. Virksomheden har cirka 2.300 ansatte med datterselskaber, produktionsanlæg og distributører verden over. ALK har indgået partnerskab med Torii, Abbott og Seqirus om at markedsføre sublingual allergivaccination i tabletform i Japan, Rusland og Sydøstasien, samt i Australien og New Zealand. Virksomhedens hovedkontor ligger i Hørsholm i Danmark, og virksomheden er noteret på Nasdaq Copenhagen. Du kan finde mere information på alk.dk.
Om husstøvmideallergi og ACARIZAX®
Husstøvmider er den mest udbredte årsag til allergi i verden . Allergisk rhinitis påvirker 113 millioner europæere (~24%), hvoraf 15 millioner (13%) estimeres til at have dårlig allergikontrol , . I Danmark lider 17,8% af voksne (ca. 800.000) og 22% af børn (ca. 42.000) af allergisk rhinitis og 6,4% af astma.
Sygdommen kan starte tidligt i livet, den er til stede året rundt, og patienterne har en øget risiko for at udvikle astma og andre allergier. For nogle af disse patienter er den sublinguale allergivaccinationstablet mod husstøvmideallergi en relevant behandlingsmulighed, som kan forbedre deres livskvalitet og potentielt modificere den underliggende årsag til deres sygdom.
Følg pressemeddelelser fra ALK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALK
De virkelige monstre er tættere på end vi tror27.10.2022 09:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Slik eller ballade! Selvom Halloween er lig med horder af uhyggelige skabninger, der banker på vores hoveddør, så findes de virkelige monstre inden for i varmen.
Birkepollenallergi: derfor har mange gener nu19.4.2022 10:41:20 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for birkepollen er i fuld gang, og for mange af de over 400.000 danskere med træpollenallergi er det lig med stribevis af nys, løbende næse, kløende øjne og influenzalignende symptomer. Forstå hvorfor.
De virkelige monstre er tættere på end vi tror26.10.2021 13:04:40 CEST | Pressemeddelelse
Slik eller ballade! Selvom Halloween er lig med horder af uhyggelige skabninger, der banker på vores hoveddør, så findes de virkelige monstre inden for i varmen.
Hjælp dit barn gennem pollensæsonen2.6.2021 10:39:59 CEST | Pressemeddelelse
For de fleste danske børn har det været en lang vinter med nedlukning, hjemmeskole og alt for lidt leg med vennerne. Af den grund ser mange af dem også frem til forår og sommer, hvor der er bedre mulighed for at have det sjovt udendørs. En omgang rundbold på græsplænen er dog ikke den rene leg for de børn, der hvert år rammes af pollenallergi.
Sådan bekæmper du din pollenallergi27.5.2021 14:17:59 CEST | Pressemeddelelse
Efter en vinter med nedlukning strømmer danskerne nu udenfor, og for de fleste betyder det et glædeligt gensyn med solskin og varme. Men det er ikke alle, der uden problemer kan nyde det gode vejr – for netop nu er der mange pollen i luften, og det vil lægge en dæmper på begejstringen for mange, der lider af pollenallergi. Heldigvis er der hjælp at hente.