Energinet vil give ekstra beskyttelse til søkablerne til Bornholm
Bornholms elforsyning afhænger primært af tre søkabler, som forbinder øen til Sverige. Over de seneste 12 år er det fire gange sket, at ankre fra skibe har revet fat i kablerne og medført strømsvigt på Bornholm. Derfor undersøger Energinet nu muligheden for at beskytte kablerne bedre.
”Vi vil forsøge at spule kablerne længere ned i havbunden, så de kommer i større sikkerhed for skibstrafik. En bedre beskyttelse af elkablerne i Østersøen vil først og fremmest øge forsyningssikkerheden til bornholmerne, men det vil også forlænge kablernes forventede levetid, hvilket gør det til en økonomisk rentabel øvelse”, forklarer Per Lundby Andersen fra Energinet, som står i spidsen for projektet.
Energinet har i april scannet havbunden, og nu går man i gang med at teste, om det kan lade sig gøre at spule kablerne ned i den sydlige sejlrende. Nedspulingen går ud på, at man på hver side af kablet spuler dele af havbunden væk, hvorefter kablet vil synke længere ned. Denne metode betyder, at kablerne kan være i drift hele tiden.
”Vi er naturligvis meget opmærksomme på, at øvelsen ikke skal medføre strømafbrydelser på Bornholm. Skulle uheldet ske, har vi en aftale med Bornholms Forsyning, som står stand by med reserveforsyning til øen”, forsikrer Per Lundby Andersen.
Den nordlige sejlrende befinder sig i svensk søterritorium, og det vil derfor kræve en miljøtilladelse fra de svenske myndigheder at nedspule kablerne der.
”Vi håber og tror, at vi kan beskytte kablerne bedre med nedspuling. Hvis det viser sig at holde stik i den sydlige sejlrende, går vi umiddelbart herefter i gang med at indhente de svenske tilladelser”, lyder det fra Per Lundby Andersen.
Kontakter
Projektleder Per Lundby Andersen
+4529494254
PRA@energinet.dk
Billeder
Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Energinet vil sænke elforbrugernes tariffer med op mod 10 procent og lægge loft på frem mod 20304.6.2025 12:07:27 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre stabile, langsigtede rammevilkår for virksomheder og energiforbrugere, vil Energinet nu sænke tarifferne med op mod 10 procent fra 2026 og samtidig sikre, at tarifniveauet frem mod 2030 ikke stiger. Beslutningen kræver endelig godkendelse hos Energinets bestyrelse og hos Forsyningstilsynet, hvilket forventes efter sommerferien.
Højspændingskabler erstatter luftledninger og forskønner landskabet på Midtsjælland21.5.2025 14:21:44 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende år påbegynder Energinet en ny 132 kV kabelforbindelse i jorden mellem Torslunde i Holbæk Kommune og Kirkeskovgård i Lejre Kommune. Det betyder, at gamle højspændingsmaster og luftledninger på strækningen bliver fjernet – til gavn for både landskabet og elnettets kapacitet og fremtidssikring.
Forsinkelser i genberegning af reduceret afgift for elvarmekunder med forbrug over 4000 kWh2.5.2025 15:30:50 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af en udtalelse fra Skattestyrelsen er Energinet i gang med at ændre metoden for beregning af reduceret elafgift til elvarmekunder. Arbejdet tager dog længere tid end først antaget.
Renoveringen af 400 kilovolt elforbindelsen på tværs af Sjælland nærmer sig hovedstadsområdet25.4.2025 08:57:29 CEST | Pressemeddelelse
Den vigtige højspændingsforbindelse, der løber fra Asnæsværket i Kalundborg til Bjæverskov og videre til Hovegård ved Ballerup, er i gang med at blive renoveret. Forbindelsen får bl.a. skiftet master og ledninger. Næste fase af vedligeholdelsesarbejdet fra Bjæverskov til Høje Taastrup går for alvor i gang til maj 2025.
OPDATERET MED NYT KORT OG TRAFIKALE ÆNDRINGER: Brogårdsvej ensrettet mod vest og mindre villaveje spærres af - kom og bliv klogere på, hvad arbejdet betyder for dig7.4.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Energinets kabelarbejde flytter til den centrale del af Gentofte Kommune lige efter Påske. Tirsdag 22. april begynder kabelarbejdet på en del af Brogårdsvej, Jahnsensvej og en del af Kildeskovsvej. Arbejdet i området vil medføre perioder med ensretning, omkørsler, spærring af veje og andre trafikale restriktioner frem til sommer. Torsdag 10. april mellem kl. 15 og 17 fortæller Energinet om arbejdet ved et info-arrangement på p-pladsen overfor Gentofte Station.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum