Danske opfindere skaber milliardomsætning

Opfinderrådgivningen har årligt kontakt med tusindvis af iderige danskere. De får hjælp til at teste deres gode ideer med det formål at udvikle ideerne til opfindelser, produkter og nye serviceydelser, som skaber vækst og udvikling i Danmark.
Opfinderrådgivningen medvirker hvert år til at indgå 10-15 licensaftaler mellem en opfinder og en eksisterende virksomhed. Mere end 250 forretningsideer og opfindelser er siden 1993 blevet solgt på licens til virksomheder. For at måle den direkte effekt af disse licenser, har Opfinderrådgivningen undersøgt 20 af de omsætningsmæssigt største licensaftaler og målt deres effekter henover en tiårig periode fra 2007-2016. Det er sket ved, at de licenstagende virksomheder har vurderet effekten på deres omsætning af licensaftalen. Tilsvarende er de 20 opfindere blevet bedt om at sætte tal på indtægten fra deres licensaftaler.
Resultatet af denne effektmåling viser, at blandt de 20 undersøgte licensaftaler har otte af dem ført til en omsætning i millionklassen, tre af aftalerne har givet en omsætning i hundredemillionklassen, og to af opfindelserne har ført til en omsætning i milliardklassen for den virksomhed, der indgik licensaftalen med opfinderen. Den samlede globale omsætning fra de 20 aftaler løber op i intet mindre end 33,5 milliarder kroner hvoraf hele 340 millioner stammer fra omsætning i danske virksomheder.
Målingens resultater er opløftende og viser potentialet i almindelige danskeres gode ideer når de færdigudvikles og bringes til markedet i samarbejde med eksisterende virksomheder. Tilsvarende er resultatet et udtryk for den til innovation og værdiskabelse som Opfinderrådgivningen bidrager til gennem sit aktive virke med at bringe gode ideer og virksomheder sammen.
- Vi er glade og stolte over at se, at vi kan hjælpe danskere med gode ideer til at udvikle dem til egentlige opfindelser og efterfølgende skabe kontakt til virksomheder, der også kan se en forretning i ideerne. Effektmålingen viser tydeligt, at der er god grund til at fokusere endnu mere på, hvordan flere ideer og opfindelser fra danskerne kan blive gjort til virkelighed gennem et aktivt samarbejde med virksomheder. Målingen er et stærkt udtryk for, hvordan iværksætteri også kan udfolde sig mellem en opfinder og en etableret virksomhed der gennem en ny idé får mulighed for at vokse yderligere, siger Kasper Birkeholm Munk, der er teamleder i Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut.
- Rigtig mange danskere med gode ideer ser ikke dem selv som iværksættere der starter egen virksomhed. Tilsvarende viser vores erfaring, at mange ideer grundet eksempelvis store investeringsbehov, produktionsudfordringer og adgang til salgskanaler passer langt bedre som del af en eksisterende virksomhed. Netop i disse situationer er licensaftalen den mest gunstige og direkte forretningsmodel til at omsætte idé til forretning, slutter Kasper Birkeholm Munk.
Sådan har vi gjort:
De 20 opfindelser, som effektmålingen er baseret på, har stor spredning i kompleksitet, opfindelsesområde og teknologi såvel som at opfinders baggrund, erfaring og alder meget spredt.
Eksempler på de 20 opfindelser:
- Raizer - velfærdsteknologi: Mobil batteridrevet løftestol, der gør det nemt for plejepersonale at løfte faldne personer op med. Link
- Buster Activity Mat – udstyr til dyr: Aktivitetslegetøj til hunde, der blandt andet har gået sin sejrsgang på det amerikanske marked. Link
- SORT-IT - affaldssortering: Fleksibelt affaldssorteringssystem til private. Link
- KLASK - brætspil: Underholdende brætspil især til barer og cafeer. Licenseret til den finske spilproducent Competo. Link
• Tilsvarende er der stor spredning på de licenstagende virksomheder i størrelse, geografisk placering og i graden af internationalisering.
• Fælles for de enkelte licensgivere er, at de har haft en klar gevinst af, at deres idé er blevet realiseret i samarbejde med eksisterende virksomheder frem for gennem eksempelvis opstart af egen virksomhed.
• På tilsvarende måde har de licenstagende virksomheder gennem Opfinderrådgivningen fået adgang til opfindelser og ideer, som de ikke selv har været i stand til at udtænke og udvikle.
• Se mere om undersøgelsen på https://opfind.nu/effekt
Fakta om Opfinderrådgivningen:
• Opfinderrådgivningen har siden 1972, hjulpet borgere i Danmark videre med deres ideer. Rådgivningen er gratis, fortrolig og uafhængig.
• Opfinderrådgivningen har rådgivet hundredtusinder af borgere, vurderet mere end 40.000 ideer og hjulpet over 600 af disse fra tidlig ide til opfindelse, og slutteligt hjulpet ideen ud til markedet gennem licensaftaler med eksisterende virksomheder.
• Opfinderrådgivningen er finansieret af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet. Rådgivningen drives af Teknologisk Instituts Center for Idé & Vækst.
• Se mere om Opfinderrådgivningen på www.opfind.nu
Nøgleord
Kontakter
Opfinderrådgivningen, Teknologisk Institut: Kasper Birkeholm Munk, teamleder, telefon 7220 2805 eller mail: kbmk@teknologisk.dk
Styrelsen for Forskning og Uddannels: Pressesekretær Jakob Sejr Teichert, telefon 7231 9503, e-mail: jte@ufm.dk.
Billeder




Vedhæftede filer
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Få del i millionpulje til udvikling af plantebaserede fødevarer20.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore fødevarevirksomheder kan nu søge om at deltage i PlanteVÆKST - et skræddersyet udviklingsforløb med adgang til ekspertise, testfaciliteter og professionelt netværk.
Ny forskning: Droner kan redde rådyrlam fra døden i høstmaskinerne9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk undersøgelse viser, at rådyrlam kan reddes fra forårets høstdrab ved hjælp af droner og GPS-teknologi. Det giver landmændene nye muligheder for at redde lam der risikerer at blive dræbt ved græsslæt. Undersøgelsen har givet ny indsigt i dyrenes adfærd gennem de første sårbare uger af deres liv.
Danmark tager hul på fremtiden med humanoide robotter7.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut kortlægger for første gang potentialer, barrierer og fremtidsperspektiver for humanoide – menneskelignende – robotter i Danmark i en ny rapport. Samtidig har Instituttet Danmarkspremiere på en humanoid robot til ROBOTBRAG 2025 i Odense.
Ny teknologi øger holdbarhed og sikkerhed i luftfartsektoren6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fly og droner kan blive mere sikre og få længere levetid med ny teknologi, der bruger sensorer og digital twins til at monitorere luftfartøjers tilstand i realtid.
Batterimarkedet er domineret af Kina og USA, men Danmark og EU kan sikre forsyningssikkerheden med genanvendelse og innovation5.5.2025 13:18:57 CEST | Pressemeddelelse
I en ny rapport fremhæver Teknologisk Institut tre veje, der kan styrke Danmarks position inden for batterier og cirkulær økonomi. Vi skal satse på genanvendelse, nichemarkeder og politisk handling for at styrke forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum