Dagrofa afhænder hovedparten af sine tidligere KIWI-lejemål til Dansk Supermarked Group
De to dagligvarekoncerner Dagrofa og Dansk Supermarked Group har sat pen til papir på en aftale, der giver begge parter mulighed for at fokusere yderligere på koncernernes kerneområder.
Dagrofa afslutter med aftalen sine bindinger i KIWI-lejemål hurtigere end forventet og kan dermed koncentrere sig om vækstområderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb samt FoodService Danmark. Med overtagelsen ruster Dansk Supermarked Group Netto yderligere til at imødekomme forbrugernes behov, når Netto forventes at blive den første danske kæde til at runde 500 butikker herhjemme.
Mindre end to måneder efter meddelelsen om lukningen af KIWI har Dagrofa nu fundet en løsning for alle sine 118 lejemål, hvilket både inkluderer de 103 eksisterende lejemål samt 15 lejemål planlagt til åbning.
Aftalen betyder, at Dansk Supermarked Group overtager lejekontrakterne for i alt 81 lejemål, og aftalen omfatter således alene overtagelse af forpligtelser og dermed ikke køb af fast ejendom eller lignende. Alle lejemål, der tidligere har huset KIWI, er på forhånd taget ud af drift eller undervejs med den afsluttende nedlukning.
Administrerende direktør i Dansk Supermarked Group Per Bank siger om overtagelsen:
- Der er tale om en strategisk vigtig aftale for Dansk Supermarked Group, da vi hermed styrker Nettos fundament for succes mange år frem i tiden. Jeg er derfor meget tilfreds med aftalen. Den gør os i stand til at nå endnu bredere ud med et forstærket Netto-koncept, så vi kan gøre vores til at forbedre hverdagslivet for forbrugere i alle egne af Danmark.
Per Thau, koncernchef i Dagrofa, siger om aftalen:
- Vi er meget tilfredse med den indgåede aftale, der med et slag frigør os fra alle forpligtigelser vedrørende vores lejemål i KIWI-regi. Det betyder samtidig, at vi nu udelukkende kan fokusere vores ressourcer på de områder, hvor vi har vores kernekompetencer, nemlig i fødevaremarkedet MENY, de lokale købmænd i SPAR og Min Købmand samt FoodService Danmark.
Da beslutningen om at lukke KIWI blev taget, bestod kæden af 103 lejemål. Dagrofa viderefører 27 tidligere KIWI-lejemål som henholdsvis MENY og SPAR. Dansk Supermarked Group forventer at drive godt halvdelen af de 81 erhvervede lejemål videre som Netto. Konverteringen fra KIWI til Netto går i gang hurtigst muligt De resterende KIWI lejemål har Dagrofa afhændet til anden side.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er orienteret om aftalen mellem Dagrofa og Dansk Supermarked Group.
Kontakter
Dagrofa: Kommunikationsdirektør Jan Helleskov, 41 99 32 02
Dansk Supermarked Group: Kommunikationsdirektør Mads Hvitved Grand, 87 78 50 02
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group styrker sin markedsposition i historisk 202428.4.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Både top- og bundlinje blev løftet i et tilfredsstillende 2024 præget af et rekordstort investeringsniveau og en ny ambitiøs strategi for de kommende år.
Bilka fortsætter sin udvidelse af BilkaToGo Hjemmelevering28.4.2025 10:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilka har i 2025 udvidet sin hjemmelevering markant, og nu kan kunderne i Esbjerg og Sønderborg også benytte sig af Bilkas populære hjemmeleveringstjeneste.
Bilka fortsætter sin udvidelse af BilkaToGo Hjemmelevering28.4.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilka har i 2025 udvidet sin hjemmelevering markant, og nu kan kunderne på Lolland-Falster også benytte sig af Bilkas populære hjemmeleveringstjeneste.
Køb billetter til Grøn 2025 i Bilka, Netto og føtex3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group støtter igen i år Muskelsvindfondens arbejde og gør det muligt at købe billetter til Grøn Koncert, når du handler i deres butikker.
Bilka udvider sin hjemmelevering markant og tester ny version af BilkaToGo PickUp1.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilka har i 2025 tilføjet et stort tocifret antal postnumre til listen over byer, der kan benytte sig af BilkaToGo Hjemmelevering. Men ambitionerne er større, og Bilka ønsker at nå ud til endnu flere danskere, og derfor er de nu klar med endnu et tiltag – BilkaToGo PickUp Stigsborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum