
Salget af flexboliger topper på Sydsjælland og Lolland-Falster
7.6.2017 05:00:00 CEST | Lolland Kommune | Pressemeddelelse

Flexboligordningen gør det muligt at købe helårsboliger og anvende dem som fritidshuse. Det betyder, at du som køber får mulighed for at købe et langt billigere hus end et klassisk sommerhus, og det er der mange, der kan se fordelene i.
”Vi oplever større og større efterspørgsel efter flexboliger. Lokalt bidrager det hos os i de tre kommuner til vækst, liv og udvikling, og de nye boligejere får opfyldt deres drøm om natur, aktiv fritid, fred og ro fra hverdagens stress og jag eller noget helt fjerde. Drømmene og motiverne kan være mange, men vi kan opfylde dem. Det er win-win, som det hedder på ny-dansk, og derfor har vi anstrengt os for at gøre det så nemt og fleksibelt at købe og bruge flexbolig”, siger Birgitte Rønnow, sektorchef i Lolland Kommune.
Ejendomsmæglere registrerer stor interesse
Hos EDC Poul Erik Bech i Nakskov oplever de stor interesse for flexboliger, og hvor de i efteråret 2016 kunne mærke, at folk fik øjnene op for ordningen, er interessen nu steget markant hen over 2017. Aktuelt har man hver weekend 2-3 familier med ud for at se på flexboliger.
Særligt muligheden for et billigt fritidshus er attraktivt, men også muligheden for at købe anderledes huse end de klassiske sommerhuse er interessant for køberne. Det kan være huse, der ligger langs kysten, i en lille landsby eller i det åbne landskab – huse, hvor der er plads til hele familien og måske have, værksted, og hvad der ellers ikke er plads til inde i byen.
Samtidig er det muligt at udleje sin flexbolig, når man ikke bruger den, og med mangel på udlejningsboliger i højsæsonen på Sydsjælland og Lolland-Falster, kan man ligefrem gøre en mindre forretning ud af det.
Oversigt over det årlige antal flexboligtilladelser i de tre kommuner er vedlagt.
Fakta om flexboligordningen
- En flexbolig er registreret som helårshus i Bygnings- og Boligregistret (BBR), men det er samtidig noteret, at kommunen har givet samtykke til, at den anvendes som flexbolig. Boligen kan ligge både i landzone og i byzone – dog aldrig i et sommerhusområde.
- Når en ejendom er registreret som flexbolig, er der ingen bopælspligt, og du kan derfor anvende boligen som et fritidshus eller som et ekstra hjem. Dog er fordelen ved en flexbolig i modsætning til et egentligt fritidshus, at det er nemt og ubureaukratisk at flytte permanent ind i huset og bruge det som helårsbolig, hvis du skulle få lyst til det.
- Du kan til enhver tid selv opsige flexboligtilladelsen. Du skal bare give kommunen besked, så din BBR-meddelelse kan blive rettet.
- Hvis du gerne vil have en ekstraindtægt i perioder, hvor du ikke selv benytter flexboligen, må du gerne udleje den. Det foregår efter de samme regler, som hvis du ville udleje et almindeligt sommerhus og er reguleret af sommerhusloven.
Læs mere på www.flexbolig.nu
Nøgleord
Kontakter
Lolland Kommune
Birgitte Rønnow
Sektorchef
29 38 83 19
Guldborgsund Kommune
Frederik Cordes
Leder af Natur og Plan
54 73 20 07
Billeder


Vedhæftede filer
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune