Vild forestilling om Downs syndrom kommer til Kødbyen

Tre skuespillere med Downs syndrom står på scenen. Der er countrymusik, de bærer sorte parykker, de er udstyret med pistoler og skal opføre autentisk ’mongolsk’ adfærd for publikum. De kysser og krammer publikum, fordi de har fået besked på at gøre det, de skifter kostumer på kommando, de bevæger sig sådan, som de får at vide, de skal. Alt sammen med en barnlig renhed og glæde, mens der står en ’instruktør’ ved scenekanten, hvis mindste vink de adlyder. For de tre på scenen, Jonny Chambilla, Sabrina Braemer og Oliver Rinke, er jo handicappede - og tilsyneladende har de ingen egen vilje.
Forestillingen DSCHINGIS KHAN, der er et samarbejde mellem Theater Thickwa - Tysklands svar på Glad Teater – og den banebrydende performancegruppe Monster Truck, har skabt vild debat i Tyskland. For må man udstille mennesker med handicap? Må man betragte dem, som var de dyr i en zoologisk have og udstille dem på samme måde, som man gjorde med eksotiske folkeslag i Tivoli for hundrede år siden?
DSCHINGIS KHAN giver sig ud for at være inklusionsteater, men viser sig at være skarp satire, da den velmenende tilgang om, at der skal være plads til alle, pludselig skifter karakter. De tre på scenen skyder tilbage: Nu er det publikum, der bliver udstillet. Forestillingen gakker helt ud, den bliver vildere og vildere, og det pæne, ordentlige inklusionsprojekt går i fuldstændig opløsning.
DSCHINGIS KHAN handler om, hvordan handicappede bliver skammet ud af mennesker, der bestemmer, hvordan de skal opføre sig, mens man benægter, at det sker. Man siger, at alle mennesker er lige. DSCHINGIS KHAN viser, at det ikke passer.
DSCHINGIS KHAN er en del af teaterfestivalen CPH STAGE og vises torsdag d. 1. juni kl. 18.00 og fredag d. 2. juni kl.14.00
STED Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V.
BILLETTER teaterbilletter.dk / 70 70 74 94 / billet@sort-hvid.dk
Læs mere på www.sort-hvid.dk
Pressekontakt: Malin Schmidt / 31 23 55 31 / malin@sort-hvid.dk
Med venlig hilsen
Sort/Hvid
Af og med SABRINA BRAEMER, JONNY CHAMBILLA, MANUEL GERST, SAHAR RAHIMI, OLIVER RINCKE, MARK SCHRÖPPEL og INA VERA Dramaturg MARCEL BUGIEL, Musik MARK SCHRÖPPEL, Produktionsledelse EHRLICHE ARBEIT – FREIES KULTURBÜRO, kunstneriske medarbejdere ALISA HECKE og MATTHIAS MEPPELINK
Co-produktion mellem Sort/Hvid og Monster Truck samt Theater Thickwa i samarbejde med FFT Düsseldorf, Pumpenhaus Münster, Ringlokschuppen Mülheim og SOPHIENSÆLE.
DSCHINGIS KHAN er støttet af Statens Kunstfond. Derudover støttet af Berlins borgmesterkontor, Senatet – Kulturelle Angelegenheiten, Kunststiftung NRW, Kultursekretariat NRW, Rudolf Augstein Stiftung, LAG Soziokultur NRW og Fonds Darstellende Künste etc.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Sort/Hvid
Følg pressemeddelelser fra Sort/Hvid
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sort/Hvid
'En verdensomsejling under havet' omdannet til desperat traumeteater14.4.2025 11:07:29 CEST | Pressemeddelelse
PRESSEMEDDELELSE, NEMO på SORT/HVID Med NEMO dykker Sort/Hvid ned i grænselandet mellem det politiske og det poetiske. Holdet bag succesforestillingen Skyggernes Museum fortsætter undersøgelsen af traumeteatret – denne gang med udgangspunkt i Jules Vernes ikoniske roman og i en nutid i opløsning.
Hemmelighedsfuldt kunstnerkollektiv har 10-års jubilæum10.9.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De har fået erotikken til at drive ned ad væggene, de har fortolket fascistiske manifester i en fightclub med publikum i Serapions-Ordenen, og de dyrker et stærkt fysisk billedsprog inspireret af det surrealistiske, groteske og monstrøse. Det grænseudvidende kunstnerkollektiv LOGEN har 10-års jubilæum med totalteaterforestillingen GILGAMESH på Sort/Hvid den 27. september. Som medlem af LOGEN åbner Nathalie Mellbye sin første selvstændige sæson som kunstnerisk direktør på Sort/Hvid.
Har vi glemt de psykiske klimaudfordringer?14.8.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De geologiske klimaændringer er øverst på dagsordenen, men hvad med de psykiske klimaudfordringer? Klimaet har markant indvirkning på vores mentale helbred, men dette er ikke i fokus. Diagnosen klimaangst bliver mere og mere udbredt. Den udendørs Sci-fi musical SOLASTALGIA undersøger sangens forløsende kraft på klimaangst. Værket kan opleves fra 27. august på Sydhavnstippen.
I ny forestilling danser publikum sig selv i trance7.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På Sort/Hvid inviterer vi publikum til at slippe alle hæmninger og danse med i forestillingen Dansedybet, som lader middelalderens ustyrlige dansepest bryde ud igen. Vi har brug for fysisk at reagere på kriserne, der vælter ned over os, mener forestillingens instruktør Anne Zacho Søgaard. Dansedybet har premiere den 29. februar 2024.
Hvem er bange for Pamela Anderson?12.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Og hvad gør Pamela Anderson bange? Baywatch-skuespilleren er den celebre hovedperson i en ny horrormusical af AKT1 på Sort/Hvid. Forestillingen spærrer det blonde ikon inde i et badedragtrødt rædselskabinet på scenen for at reflektere over vores tids angst for at være vulgær og overfladisk, uautentisk og fake. Med Pamela som historiens heltinde vil instruktør Niels Erling gøre op med årtiers underkendelse af popkulturens betydning for vor tids moralske forestillingsverden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum