
Fremtidens talenter bliver væk fra byggevarebranchen

Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Faguddannet arbejdskraft bliver en af fremtidens mangelvarer og vækstbarrierer. Det kræver handling hos den landsdækkende byggevarekæde XL-BYG, der nu satser stort i kampen om fremtidens talenter. Målet er at tiltrække 50 procent flere elever om året til kædens 118 forretninger. Midlet er en massiv kampagne- og uddannelsesindsats, der skal medvirke til at spotte talenterne og fortælle nutidens unge, hvad byggevarebranchen og XL-BYG har at tilbyde som uddannelsessted.
XL-BYG samarbejder med en række af landets handelsskoler om at finde talenterne, og en gang om året, om at kåre årets elev i XL-BYG. De bedste elever bliver tilbudt at starte på en akademiuddannelse allerede mens, de er i lære. På kædens nye elevsite, og på elevernes Facebookside, hvor de unge mennesker selv bestemmer indholdet, fortæller de om en læretid præget af grundpillerne i en uddannelse i XL-BYG: faglighed, ansvar og karrieremuligheder, samt et stærkt socialt sammenhold. Ifølge HR- og Kommunikationschef Liselotte Christensen er kædens største udfordring, at meget få unge ved, hvad en uddannelse i XL-BYG kan gøre for deres karriere:
– Vores elever får indsigt i et enormt varelager, de lærer at rådgive indenfor bygningsreglementet, de kan sælge, lave tilbud og føre salgskampagner ud i livet. De kan også få ansvar for egne kunder med en omsætning på op til flere hundrede tusinde kroner. Og karrieremæssigt er der åbent for stillinger indenfor salg, handel og ledelse i hele branchen. En elev kan eksempelvis på sigt blive direktør for en trælast med en omsætning på 100 millioner kroner.
Elev: ”Den første uge skulle jeg bygge et hus”
I XL-BYG Vejle Trælasthandel A/S arbejder Jakob Meyer Windt Jensen. Han afsluttede for nyligt uddannelsen som handelsassistent.
– Jeg valgte XL-BYG, fordi de var mere faglige og professionelle. De havde en klar plan for, hvad jeg skulle igennem som elev. Og så var de ikke bange for at give ansvar fra sig. Den første uge fik jeg en privat selvbygger som kunde. Jeg fulgte ham i mere end et år fra start til slut med rådgivning, materialebestilling og forhandling med leverandører. Det lærte jeg meget af, siger Jakob Meyer Windt Jensen, der har helt styr på sine fremtidsplaner. Han har fået mulighed for at læse videre hos XL-BYG og har kig på en HD i international handel. Længere ude i fremtiden vil han gerne være direktør for en trælast.
Vil styrke den lokale vækst
Som en lokalt baseret kæde er det XL-BYGs mål at styrke en geografisk bred vækst:
- Vi vil udvikle og holde på de unge talenter lokalt for at understøtte kædens vækst på landsplan. Mange af vores forretninger ligger i geografiske områder, som er udfordrede af befolkningens stigende søgen mod de større byer. Ved at styrke indsatsen overfor unge, som er på vej ud på arbejdsmarkedet, håber vi at kunne tiltrække og bibeholde arbejdskraften i lokalområderne, udtaler HR & kommunikationschef Liselotte Christensen.
Kontakter
Martin DamsgaardPressemedarbejder
Tlf:61667289mda@epicent.dkBilleder



Links
Information om XL-BYG
XL-BYG er med 118 forretninger og en omsætning på godt 8,5 milliarder kroner én af Danmarks største byggevarekæder med en stor webshop. Kæden henvender sig både til professionelle og private. XL-BYG har etableret et elevsite og en Facebookside for eleverne. http://www.xl-byg.dk/
Følg pressemeddelelser fra XL-BYG
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra XL-BYG
Nu indtager kvinderne byggemarkederne21.9.2021 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Online inspirationssider og coronakrisen har skabt en stor stigning i kvindelige gør-det-selv-kunder hos XL-BYG. Danske boligejeres lyst til at investere i større forbedringer til hjemmet er på det højeste niveau i 20 år.
Bålmad boomer under corona9.4.2021 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Madlavning over bål er vokset eksplosivt under corona, viser ny rundspørge foretaget af XL-BYG. Især de unge går forrest og har efterladt butikkerne med tomme hylder.
Klimamål skaber ny trend blandt husejere24.3.2021 07:37:00 CET | Pressemeddelelse
I fremtiden skal hver husstand have mellem to og fire affaldsspande for at kunne sortere affaldet mere klimavenligt. Det har skabt kæmpe efterspørgsel på affaldsskjulere, viser ny rundspørge.
Plastikjuletræer til 3.000 kroner bliver revet ned fra hylderne7.12.2020 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Erfarne sælgere kniber sig en ekstra gang i armen hos XL-BYG i disse dage. Plastikjuletræer fra udstillingen til en serie nye app-styrede julelyskæder bliver revet væk til trods for en pris på 3.000 kroner.
Salgstal bekræfter: Danmark går amok i julelys – nu bliver de stemmestyret5.11.2020 05:17:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste fire år har lyskæder været en af de varegrupper, der har været i suverænt størst vækst i den landsdækkende byggevarekæde XL-BYG. Næste lystrend er app- og stemmestyret og blev opdaget i Las Vegas.