Fremtidens kasseapparat til de mindre butikker
4.5.2017 14:17:31 CEST | Nets Danmark A/S | Pressemeddelelse
Nets og Shopbox introducerer nu en intelligent, mobil kasseløsning, der gør det nemt for mindre erhvervsdrivende at modtage alle former for betaling, og som samtidig letter forretningen for flere tidskrævende administrative rutiner.
"Det skal være nemmere for de små erhvervsdrivende butiksejere at komme i gang med at tage imod betalinger og opsamle data og information, som sætter butiksejeren bedre i stand til at drive og udvikle sin forretning. Løsningen fra Shopbox tillader netop det,“ udtaler Kristian Nygaard Johansen, salgsdirektør i Nets Merchant Services.
Kom nemt og hurtigt i gang
En af de forretninger, der er med fra start, er den nystartede butik Fødekilden, som sælger vegansk mad og snacks. De er begejstrede for løsningen, som netop rammer behovet for den lille butik:
"Vi valgte Shopbox, fordi vi kunne få det hele et sted, og fordi vi godt kan lide tanken om, at et system hjælper os med at drive hele vores forretning bedre," udtaler stifter af Fødekilden Anna-Karina Nortung.
“En af drivkræfterne i etableringen af Shopbox var netop, at det skal være nemt at starte ny forretning og yde en bedre service til forretningen ved blandt andet at digitalisere så mange af de tidskrævende back-office funktioner som muligt,” udtaler Christian Zigler, grundlægger af Shopbox.
App gør dig klogere på dine kunder
Ud over en ’pakke’ med både terminal, betalingskortaftale og en tabletbaseret kasseløsning, får kunderne også adgang til en app, der opsamler relevante informationer, som forretningen kan bruge aktivt til at lette administrationen.
“Vi ved fra mange samtaler med små butiksejere, at barrieren ofte ligger i netop den administrative del. I løsningen fra Shopbox kan man blandet andet styre lageret, lave bemandingsplaner samt rapportere direkte til ens revisor ved enkelte tryk på en tablet. Og i samarbejdet med Nets har vi nu den partner som sikrer, at man kan komme godt fra start med en samlet løsning”.
Hos Dansk Detail er der begejstring for den nye løsning.
"Det er på høje tid at nogen laver et produkt, der tager udgangspunkt i at gøre det lettere at drive forretning og samler alt et sted. Det virker som om det er lykkedes her, og det vil sikkert glæde en masse mindre og nystartede butikker" udtaler Jens Birkeholm som er adm. direktør i Dansk Detail.
Når man starter ny forretning har man sjældent en masse kapital at komme i gang for.
Derfor tilbyder Nets også en leasingmodel, som gør, at man får alt hardware inkl. iPad og kreditkort terminal for kun 2.000 kr. i opstart.
"Små forretninger efterspørger, at det er let og billigt at komme i gang med at modtage betalinger og drive forretning. Det får de med dette produkt. Markedet for mobile kasseløsninger er i vækst og er derfor et område, som vi ønsker at engagere os mere i," udtaler Kristian Nygaard Johansen, salgsdirektør i Nets Merchant Services
I den samlede løsning, som formidles via Shopbox, leverer Nets terminal og kortaftale, imens Shopbox står bag den nyudviklede app og kasseløsning.
For yderligere information kontakt
Pressechef i Nets, Søren Winge: +45 29482646, swing@nets.eu
Adm. direktør for Shopbox, Christian Zigler: +45 26170445, cz@shopbox.com
Om Nets
Nets specialiserer sig i håndtering af digitale værdier som penge, information og identitet. Vi har en af de mest omfattende produktporteføljer inden for betalingsindustrien i Europa og vores ambition er at blive en endnu stærkere partner for vores kunder ved at understøtte deres forretning - både nationalt og internationalt.
Nets har 2.500 medarbejdere på kontorer Danmark, Norge, Finland, Sverige og Estland. Læs mere om os på nets.dk
Om Shopbox
Shopbox er en cloud-baseret kasseløsning som giver virksomhedsejere en lettere administration af deres forretning. Shopbox indeholder funktioner som restaurant- og forretningsejere har brug for i deres hverdag: kasse, lagersystem, medarbejdersystem og meget mere. Visionen er at give forretningsejere bedre forudsætninger for at tage beslutninger i deres dagligdag om for eksempel lagerbeholding, forventet omsætning og indkaldelse af personale til arbejde.
Shopbox er et dansk firma med hovedsæde i København.
Læs mere om os på shopbox.com
Information om Nets Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Svindlere narrer barmhjertige danskere på shopping-tur ved grænsen15.12.2025 14:02:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere tager turen over grænsen omkring juletid for at handle ind til juledagene og finde gaver, der kan ligge under træet. Men for nogle bliver det desværre en dyr fornøjelse, da stadig flere bliver svindlet af kriminelle, der giver sig ud for at være indsamlingsorganisationer.
Klimavenlig e-handel vokser op til Black Friday17.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af unge danskere mener, at klimaeffekten er vigtig ved nethandel – en markant stigning sammenlignet med sidste år. Webshops fokuserer på bæredygtige løsninger som et konkurrenceparameter, viser e-handelsrapport fra Nets.
Nets tager kritikken fra Finanstilsynet til sig23.10.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets Danmark tager kritikken fra Finanstilsynet i forbindelse med driftshændelsen den 19. juli 2025 meget alvorligt. Nets har allerede igangsat en række konkrete tiltag for at forbedre kommunikation og operationel tilgængelighed i tilfælde af en større driftshændelse
Sjælden komponentfejl årsag til lang nedetid24.7.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En sjælden komponentfejl forhindrede, at Nets lørdag aften kunne foretage et hurtigt skifte til sin redundante kortplatform. Tiltag som nu bliver implementeret, vil forhindre, at en lignende hændelse kan gentage sig, og en udvidet offline løsning vil gøre, at selv kortvarige udfald ikke bremser betalingsstrømmene.
Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejse pa sommerferie18.6.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets og Danske Bank advarer: Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejser på sommerferie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
