Dampspærrer af plast sættes under lup

Hvad sker der med dampspærren i taget eller væggen, efter at den er blevet pakket ind i varmeisolering og gipsplader? Kan vi regne med, at den forbliver tæt? Er der forskel på holdbarheden og levetiden afhængigt af, om dampspærren er fremstillet med genbrugsplast eller af helt ny plast? Og hvilken type dampspærre er det mest bæredygtige valg?        

Disse er blandt spørgsmålene, som et nyt treårigt forskningsprojekt skal søge at afklare.

Projektet er ledet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Teknologisk Institut og Nationalmuseet med støtte fra fageksperter fra Byg-Erfa/DUKO, Roskilde Tekniske Skole og virksomheden Isolink. Projektet finansieres af Grundejernes Investeringsfond, Byggeskadefonden og Landsbyggefonden.   

Genbrugsplast eller ny plast?   

Dampspærren udgør et centralt element i nutidens højisolerede ydervægs- og tagkonstruktioner, hvor tæthed er afgørende for at sikre et lavt energiforbrug og undgå fugtskader. Anvendelse af en plastfolie som dampspærre er den mest fugtsikre løsning, og derfor også den mest udbredte i branchen.

”Med forskningsprojektet vil vi gerne afklare nogle af de ubesvarede spørgsmål, som florerer i byggebranchen om dampspærrer af plast. For eksempel om vi kan regne med, at plastmembranen bliver ved at være lige tæt i hele konstruktionens levetid, og om der er forskel på dampspærrer med genbrugsplast og dampspærrer af helt ny plast”, siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra SBi, der er projektleder på projektet. 

”Etablering af en tæt dampspærre – særligt ved efterisolering - er en arbejdskrævende og dermed dyr proces. Her mangler der sikker viden om de nuværende løsningers robusthed på længere sigt. For miljøet er genbrug af plast en rigtig god idé, men det kan være problematisk, hvis levetiden bliver forringet og ikke er den samme som for de konstruktioner, som dampspærren er bygget ind i”, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

Dialog med branchen

Forskningsprojektet indledes efteråret 2017 med et litteraturstudie og markedsresearch. Men hurtigt herefter foretages indkøb af dampspærre-folier i landets byggemarkeder for at få startet op med de tidskrævende materialeprøvninger.

”Indkøb af dampspærrefolier foretages uafhængigt af producenterne, men inden prøvningerne går i gang, vil vi holde møder med leverandørerne på det danske marked for at diskutere prøvningsmetoder, fastlægge ældningsbetingelser og designe det endelige prøvningsprogram”, fortæller Torben Valdbjørn Rasmussen.

”Derfor vil vi allerede nu gerne i dialog med branchen om projektet for at få al tilgængelig viden og erfaringer frem i lyset, så vi kan få skabt det bedste udgangspunkt for undersøgelsen”, slutter Torben Valdbjørn Rasmussen.

Fakta: Hvad er en dampspærre?

En dampspærre er normalt en plastfolie, fx af polyethylen (PE-folie), der indbygges i lette konstruktioner, fx skeletvægge og tage, for at forhindre, at varm fugtig indeluft i form af damp fra indeluften trænger ud i klimaskærmen (diffusion). Hvis store fugtmængder kan trænge igennem konstruktionen og møde koldere områder, kan den relative luftfugtighed i området blive så høj, at der opstår fugtskader, herunder skimmelsvampevækst. En dampspærre af plastfolie fungerer også som tæthedsplan og forhindrer fugttransport ved luftstrømning (konvektion).